Religion er afgørende for et levende demokatisk samfund.
Religion er vigtigt for demokratiet
»[Vi] har ingen regering, som er bevæbnet med en magt, der er i stand til at strides med menneskelige lidenskaber, som ikke tøjles af moral og religion.« – John Adams
Religiøs indlæring og tro udgør fortsat hjerteblodet for samfundets moralske etos. Religion underviser ikke kun i dyd, men virker som katalysator for moralsk handling. Således spiller religion en vigtig rolle i samfundet, der berettiger til særlige hensyn. Denne rolle blev retmæssigt beskrevet af en kinesisk økonom, som studerede demokrati i Amerika. Han forklarede: »I jeres fortid gik de fleste amerikanere i kirke eller synagoge hver uge. Når I var der, blev I undervist fra jeres yngste år, at I frivilligt skulle adlyde loven; at I skulle respektere andres ejendom, og ikke stjæle den. I blev lært aldrig at lyve, og at respektere andres liv og frihed, som om det var jeres egen. Amerikanere fulgte disse regler, fordi de var begyndt at tro, at selv hvis politiet ikke fangede dem, når de brød en lov, så ville Gud fange dem. Demokrati virker, fordi flertallet frivilligt adlyder lovene det meste af tiden.«[i]
Sådanne kvalitative observationer underbygges af kvantitativ forskning. Mange akademikere har indsamlet empirisk bevis på den stærke sammenhæng mellem nutidens religiøse observans i Amerika og positiv adfærd. For eksempel har borgere, der observerer deres religion, tendens for at være mere generøse og høflige naboer.[ii] Ifølge vurderinger donerer mere end 90 procent af dem, som går i kirke hver uge, til velgørenhed, og næsten 70 procent melder sig frivilligt til velgørende formål.[iii]
Nogle mennesker roser disse gode gerninger, men forsøger dog at marginalisere de overbevisninger og praksisser, der motiverer dem. Det er uheldigt. Forskellige religiøse overbevisninger og praksisser er grundlæggende for de moralske handlinger, de vækker. Det bugner med eksempler på, hvordan religiøs tro inspirerer fællesskaber til gennemgribende velgørenhedshandlinger og uselvisk tjeneste. Disse positive bidrag understreger behovet for at bevare den grundlæggende menneskeret, der kaldes religionsfrihed.
Faktisk er der fordele ved at bevare religionsfrihed. Sammen med andre friheder styrker religionsfrihed samfundets socialøkonomiske fremgang og reducerer voldelige konflikter.[iv] Som resultat heraf er det mere sansyneligt, at samfund blomstrer, når borgere er frie til at ytre deres dybeste overbevisninger og højeste idealer. Kort sagt bidrager både religion og religionsfrihed til et mere fredeligt, stabilt og velgørende samfund.
Religion og politik
For, at disse virkninger fuldt ud kan etableres, må beskyttelsen af religionsfrihed dække mere end blot retten til fri tilbedelse. Religionsfrihed må inkludere beskyttelsen af, at man ytrer sig offentligt på basis af moral eller religion. Troende mennesker og institutioner, som er rodfæstede i religion, fortsætter med at spille en vigtig rolle i at forme sociale og moralske problemstillinger gennem de rette demokratiske kanaler. Ligesom andre værdige organisationer og formål fortjener religiøse folk og institutioner at blive hørt i det offentlige rum – hverken religiøse eller værdslige stemmer bør bringes til tavshed.
Faktisk styrker den rette adskillelse af kirke og stat religiøse organisationer og samfundet som helhed. For at udøve sin positive indflydelse må religiøse organisationer og individer bevare en vis afstand fra regeringen – fysisk, social og lovligt – for frit at udøve deres tro. Dette gør religiøse institutioner i stand til at udtrykke deres budskab, bestemme hvem de er, og udleve deres overbevisninger på meningsfulde måder. Det religiøse rum må fortsat blive respekteret, og der bør ikke lægges beslag på religion.
Overgreb på religionsfriheden
Desværre bliver det religiøse rum oftere og oftere presset af den holdning, at religion udelukkende er en privat sag. Denne tendens er uheldig, især for troende mennesker.
På trods af denne indtrængen er religions rolle i samfundet fortsat uundværlig. Alex De Tocqueville, som debatterede demokrati i det 19. århundrede, sagde: »Når en hvilken som helst religion har sat dybe rødder i et demokrati ... så bevar den forsigtigt som den mest værdifulde arv.«[v] I dag er religion stadig en yderst værdifuld arv. En behørig bevarelse af denne arv vil kræve fornyet respekt for religionsfriheden og de demokratiske principper, der støtter den. Denne respekt vil komme hurtigere, når individer og regeringer forstår og anerkender religions afgørende plads i samfundet.
[i] Clayton M. Christensen, »The Importance of Asking the Right Questions«, (Southern New Hampshire University, Manchester, N.H., May 16, 2009)
[ii] Se Robert D. Putnam og David E. Cambell, American Grace: How Religion Divides and Unites Us (New York City: Simon Schuster, 2010), 461.
[iii] Arthur C. Brooks, »Religious Faith and Charitable Giving«, Policy Review (Oktober 2003). Lignende statistikker findes i »Faith Matters«-undersøgelsen, som citeret i American Grace: How Religion Divides and Unites Us.
[iv] Se Brian J. Grim og Roger Finke, The Price of Freedom Denied (New York City: University of Cambridge, 2011) og Brian J. Grim, »Religious Freedom: Good for What Ails Us«, The Review of Faith & International Affairs 6, nr. 2, 3-7.
[v] Alex De Tocqueville, Democracy in America, oversat og redigeret af Harvey C. Mansfield og Delba Winthrop (Chicago: University of Chicago Press, 2000), 519.