Verdenscykeldagen fejres hvert år den 3. juni og er tiltænkt personer fra alle samfundslag. Cyklen har været et transportmiddel og et fritidsredskab i over 200 år. Den er også blevet et kendetegn for missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der cykler gennem Europas gader.
»Det er dem med de sorte navneskilte og de søde cykelhjelme,« sådan beskrives missionærer ofte, ifølge Kirkens hjemmeside. De fleste unge, der er på mission, har lært at cykle i deres familie, især i Europa, hvor der sælges 20 millioner cykler hvert år.
»I Holland er cykler et transportmiddel og ikke kun et fritidsformål,« siger Christiaan Kleijweg, en sidste dages hellig fra Voorschoten i det vestlige Holland. Vores land er lille med 17 millioner indbyggere, men vi har 37.000 kilometer cykelstier, hvor vi kører 15 milliarder kilometer om året. Det svarer til næsten 900 km om året pr. person! Sammen har vi 23 millioner almindelige cykler og elcykler, hvilket med et gennemsnit på 1,3 cykel pr. person er enestående i verden. For mange er cykling et familieanliggende. Forældre og børn cykler sammen.«
Erlangen har længe været anerkendt som en af Tysklands mest cykelvenlige byer. En tredjedel af alle rejser foregår på cykel, hvilket er tre gange så meget som det nationale gennemsnit. Mange fra Erlangen pendler til skole og arbejde, løber ærinder og går endda i teatret eller i kirke på to hjul.
Familien Grünke er ikke anderledes. Leonhard er for nylig fyldt 80 år, men først for få uger siden gik han på pension fra sin avisrute efter 46 år, hvor han på skift med sin kone har leveret aviser på cykel som et ekstrajob – en tur på 10 kilometer, der tog to til tre timer hver morgen. Deres to sønner cyklede engang over 230 kilometer til templet i Frankfurt med nogle af deres venner for at deltage i en ungdomsaktivitet.
Også fra Tyskland mindes ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum i Kirken med glæde, at han tilbød sin kommende hustru Harriet at køre hende til kirke på sin cykel.
FN’s generalforsamling erklærede i april 2018 den 3. juni for verdenscykeldagen. Ifølge FN er cyklen et enkelt, pålideligt og miljømæssigt bæredygtigt transportmiddel.
Ud over sin praktiske anvendelighed bruges cyklen i forskellige intensitetsgrader. Der er mange måder at nyde en cykeltur på, uanset om du deltager på konkurrenceplan eller tager en afslappet tur i parken med dine kære. Cyklen skaber og opretholder et levebrød, giver rekreation og bidrager til fysisk og følelsesmæssigt velvære for millioner på verdensplan.