ChildrenYouth_image_01.jpg
Pressemeddelelse

Støt børn og unge: En transmission til forældre og ledere

I en særlig transmission den 6. juni 2021 talte medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum og øverste ledere om muligheder for at velsigne unge og børn, når områderne kommer ud af pandemien. Unge kvorums- og klassepræsidentskaber samt forældre og ledere for unge og børn er inviteret til at deltage i denne præsentation.

Denne præsentationen på en time samt afsnit til specifikke målgrupper er tilgængelige på http://ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org og på Evangelisk bibliotek. Præsentationen vil omfatte praktiske ideer til at engagere sig i programmet for Børn og unge som familie og i menigheder. Den kan bruges i familier, i menigheds- og stavsråd, i stavens ungdomslederskabskomité, i menighedens ungdomsråd, i præsidentskabsmøder i kvorummer i Det Aaronske Præstedømme og i Unge Kvinders klasser og i andre sammenhænge.

Ældste Roy Tunnicliffe, der er områdehalvfjerdser og bor i Storbritannien, og som har ansvaret for at støtte børne- og ungdomsprogrammet i Europa, talte om vigtigheden af denne særlige præsentation. »Udsendelsen skal bidrage til at give ny energi til at deltage i dette nye initiativ for unge, især i de områder, hvor der igen er aktiviteter og møder på stedet baseret på COVID-sikre retningslinjer.« Han tilføjede, at »ressourcerne vil blive målrettet mod specifikke målgrupper, og at de lokale områder bør bruge indholdet som anvist af områdepræsidentskabet i de kommende uger og måneder.«

Præsentationen er nu tilgængelig på engelsk og amerikansk tegnsprog, og fra den 18. juni bliver den tilgængelig på følgende sprog: Fransk, italiensk, japansk, kantonesisk, koreansk, mandarin, portugisisk, russisk, spansk og tysk.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.