Bloddonationer redder små børns liv

Man husker ikke altid behovet for bloddonationer, før man ser en opfordring fra Bloddonerne, en plakat, der bekendtgør en lokal bloddonationsaktivitet, eller indtil én af jeres kære har brug for en livreddende blodtransfusion.

Rebecca Waring, et medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Storbritannien, mindes det øjeblik, hvor hun indså, at hendes lille nyfødte, Megan, havde brug for blod for at redde hendes liv.

På trods af at Megan var båret til termin, blev hun født markant undervægtig. Megans forældre, William og Rebecca Waring, fik den forfærdelige nyhed om, at der var noget galt med deres lille pige. Et besøg hos en børnelæge, som var hjertespecialist, bekræftede, at Megan havde en alvorlig tilstand, der er kendt som Fallots tetralogi. Denne sjældne tilstand får iltfattigt blod til at flyde ud af hjertet og ind i resten af kroppen.

For at reparere hjertetilstanden ville Megan kræve åben hjertekirurgi, når hun kun var 4 måneder gammel.

Lægerne fandt ud af, at Megans blodtype var O negativ. Da det var en af de mere sjældne blodtyper, som kun 6,6 % af verdens befolkning har, udsendte hospitalet en alarm for at få kontakt med alle bloddonorer i byen med O negativt blod.

Familien Waring og deres menighed fastede og bad om, at frivillige ville donere blod. Den næste dag blev deres bønner besvaret, da 73 fremmede reagerede på alarmen. Rebecca mindes de intense følelser ved at se folk strømme ind på hospitalet for at hjælpe hendes baby.

»På én dag kom 73 menneske. Nogle mennesker var bogstaveligt talt rejst fra fx Newcastle, som ligger 3 timers kørsel væk for blot at kunne donere,« siger Rebecca. »Og jeg kunne selvfølgelig ikke sige: ›Åh, det er min datter, som du hjælper‹, men jeg stod ved indgangen og så folk komme ind og spørge, hvor de skulle gå hen. Og ja, det var et kæmpe, kæmpe svar på en bøn.«

Megan fik 14 blodtransfusioner, en for hver time hun blev opereret. Med hjælp fra de frivillige, der donerede blod, blev Megans liv reddet den dag.

Bloddonationer redder millioner af liv, ligesom Megans, hvert år. Bloddonationer bruges til en række ting som traumapatienter, fødsler, anæmi, blodforstyrrelser, kræftbehandlinger og mange andre. Statistikker fra WHO erklærer, at bidrag på 1 blodenhed kan redde op til 3 liv.

Den 14. juni fejrer lande rundt om i verden årligt verdens bloddonordag. Ifølge WHO er det meningen, at dagen skal takke frivillige, ubetalte bloddonorer for deres livreddende blodgaver og gøre opmærksom på behovet for regelmæssige bloddonationer for at sikre kvalitet, sikkerhed og tilgængelighed af blod til patienter i nød.

Familien Waring giver tilbage for at vise deres påskønnelse for de blodtransfusioner, der reddede Megans liv. Megans far og bedstefar donerer blod en gang om måneden i et forsøg på at give noget tilbage til samfundet, der reddede Megans liv.

13 år senere nyder Megan mange af de ting, som en normal teenager ville gøre, såsom fodbold, tennis og dans. Rebecca elsker at se sin sunde datter udføre alle de ting, de aldrig forestillede sig, at deres lille, syge barn nogensinde ville kunne gøre.

»Sommetider ser jeg på hende og tænker, hvordan skete det her?« siger Rebecca. »Hun gik fra denne lille baby, der knap havde energi nok til at græde, til en levende, energisk, dejlig person.«

»Man tænker bare ikke rigtigt på at [donere blod], før man er den person, der har brug for det, eller ens barn har brug for det,« siger Rebecca. »Jeg tror ikke engang, at det ville være på vores radar, hvis vi ikke havde haft så desperat brug for det. Og derfor tror jeg, at mennesker, der fortæller historier om deres personlige oplevelser, er med til at øge opmærksomheden. Man får måske brug for [sikkert blod] en dag, og det skal være der.«