Kristne kirker ser forskelligt på spørgsmålet om myndighed – den guddommelige ret til at forkynde, handle i Guds navn og lede Herrens kirke. Nogle, som fx den romerskkatolske, den ortodokse og den koptiske kirke, lægger vægt på en ubrudt myndighedslinje fra de første apostle. Nogle af dem, der er brudt væk fra disse kirker, siger, at de finder myndigheden i Bibelens ufejlbarlighed. Andre lægger stor vægt på »at blive kaldt« til tjenestegerningen. Sidste dages hellige har et unikt syn på præstedømmemyndighed, der er med til at definere dem.
Det Nye Testamente beskriver kirken, der blev oprettet af Jesus som ét i struktur og form. Apostlene var dens ledere, og som modtagere af både ordineret myndighed og åbenbaring fik de opgaven med at vejlede kirken og holde dens lære ren, mens den spredte sig over hele den kendte verden.
Det er et faktum, som blev forudsagt af både tidligere profeter og apostlene på Kristi tid, at Jesu Kristi oprindelige kirke med tiden ville ende i en frafalden tilstand.
Selv om sidste dages hellige tror på, at den guddommelige myndighed gik tabt i oldkirken efter apostlenes død, og at en genoprettelse gennem guddommelig indgriben var nødvendig, så afviser eller bagatelliserer de ikke gyldigheden af andres religiøse oplevelser:
- En stor del af den sande lære, som Jesus underviste i, findes i andre kirker i vore dage.
- Medlemmer af andre kirker, som accepterer Jesus Kristus og forsøger at efterleve de principper, han belærte om, har ret til guddommelig vejledning og inspiration i deres tilværelse.
- Trofaste kristne, der ikke er sidste dages hellige, kommer stadig i himlen, og de, der lever i overensstemmelse med al den sandhed og det lys, de har, vil være åbne for at modtage yderligere lys i den næste verden.
- Enhver, der accepterer Jesus Kristus som Guds Søn og verdens Forløser, er kristen på trods af forskelle i teologien.
- Bibelen er åbenbaring fra Gud af umådelig stor værdi for den stærke overbevisende kraft, den har til at ændre mænds og kvinders tilværelse. Den bliver ikke begrænset af eksistensen af yderligere hellig skrift.
For sidste dages hellige var gengivelsen af præstedømmemyndighed i første halvdel af det 19. århundrede en helt bogstavelig handling med englebesøg af dem, der tidligere havde myndigheden. Guddommelig myndighed blev gengivet til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ved besøg fra den opstandne Johannes Døber i 1829 i nærheden af Harmony (nu Oakland) i Pennsylvania og nogen tid senere ved besøg af de opstandne, fordums apostle Peter, Jakob og Johannes.
I dag kan alle de medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der bærer præstedømmet, føre deres myndighed direkte tilbage til disse besøg og overdragelsen af Guds præstedømme til Joseph Smith og Kirkens første ledere. En person, der i dag modtager præstedømmet, sidder normalt ned, mens en person, som allerede har præstedømmet, står op og lægger sine hænder på modtagerens hoved og formelt overdrager den myndighed.
I dag anses præstedømmemyndighedens »apostolske nøgler«, hvormed menes retten til at lede Kirken, for at ligge hos de nuværende apostle på samme måde, som de første apostle havde myndighed til at lede den apostolske kirke.
Skriften forudser et frafald
Andet Brev til Thessalonikerne 2:3
Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn.
Esajas 60:2
For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.
Esajas 24:5
Jorden er vanhelliget af sine beboere; for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt.
Første Brev til Timotheus 4:1
Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme.
Gyldigheden af andres religiøse oplevelser:
»Jeg bliver ofte stillet overfor dette spørgsmål: ›Hvori adskiller De Dem fra andre i Deres religiøse synspunkter?‹ I virkeligheden er vi ikke mere forskellige i vore religiøse synspunkter, end at vi alle kunne drikke af det ene kærlighedens princip. Et af ›mormonismens‹ herlige og fundamentale principper er at modtage sandheden, ligegyldigt hvor den kommer fra.« Joseph Smith, citeret i Profeten Joseph Smiths lærdomme, 1954, s. 377.
»Vi er ikke kommet for at fratage jer den sandhed og dyd, I besidder. Vi er ikke kommet for at finde fejl hos jer eller for at kritisere jer. Vi er ikke kommet her for at skælde jer ud. Hold fast i alt det gode, I har, og lad os bringe jer mere godt.« George Albert Smith, citeret i Kirkens præsidenters lærdomme: George Albert Smith, 2011, s. 145.
»Præstedømmets myndighedslinje blev brudt. Men menneskeheden blev ikke efterladt i fuldstændigt mørke eller helt uden åbenbaring eller inspiration. Den tanke, at himlene blev lukket, da Kristus blev korsfæstet, og først igen åbnede sig ved den første åbenbaring, er ikke sand. Kristi lys var til stede overalt og tog sig af Guds børn; Helligånden besøgte søgende sjæle. De retfærdiges bønner gik ikke ubesvaret hen.« Boyd K. Packer, »Kristi lys,« Liahona, apr. 2005, s. 10-11.
»Velinformerede sidste dages hellige påstår ikke, at den historiske kristendom mistede hele sandheden eller blev fuldstændig fordærvet. De ortodokse kirker har måske mistet fylden af evangeliet, men de mistede ikke alt og heller ikke størsteparten. Mange evangelister karikerer eller overdriver det reelle SDH-synspunkt, som er, at de ortodokse kirker er ufuldstændige og ikke fordærvede. Det er trosbekendelserne, der kom efter Bibelens samling, der i Joseph Smiths første åbenbaring bliver betegnet som en vederstyggelighed, men bestemt ikke de enkelte medlemmer eller medlemmernes bibelske synspunkter.« Craig L. Blomberg og Stephen E. Robinson, How Wide the Divide? A Mormon and an Evangelical in Conversation, Downers Grove, IL: InterVarsity Press, 1997, s. 61.