Den 11. sep. 1857 myrdede 50-60 mænd fra den lokale milits i det sydlige Utah, der allierede sig med nogle indianere, omkring 120 emigranter, der rejste med et vogntog mod Californien. Denne rædselsvækkende forbrydelse, hvor kun 17 børn på seks år eller derunder blev sparet, skete i Mountain Meadows, en dal, ca. 55 km sydvest for Cedar City.
Fordi gerningsmændene var medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, har Kirken gjort en stor indsats for at hele sårene forårsaget af massakren. I 1999 tilsluttede daværende præsident Gordon B. Hinckley sig ofrenes efterkommerne ved en indvielse af et monument på stedet. Siden da har Kirken arbejdet sammen med grupper af slægtninge om at vedligeholde monumentet og området omkring det og har for fremtiden forpligtet sig til at forbedre og bevare området.
I forbindelse med udarbejdelsen af bogen Massacre at Mountain Meadows fra 2007, åbnede Kirkens ledere Kirkens arkiver for forfatterne, således at detaljerne omkring hændelsen kunne komme frem i lyset. Ved 150 års dagen for massakren den 11. september 2007 talte præsident Henry B. Eyring og sagde:
Skønt forfatterne til bogen er ansat i Kirken, så har de bevaret den fulde redaktionelle kontrol og har draget deres egne konklusioner på baggrund af det omfattende historiske materiale, de har indsamlet. De har fået fuld adgang til al relevant materiale, som Kirken har. To af de vigtigste konklusioner de er nået frem til er, (1) at budskabet, der indeholdt Brigham Youngs vilje og hensigt om ikke at gribe ind over for immigranterne ankom for sent, og (2) at ansvaret for massakren lå hos de lokale ledere af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i området i nærheden af Mountain Meadows, som også besad kommunale og militære stillinger og med kirkemedlemmer, der handlede under deres ledelse.
Selv om en historisk hændelse aldrig kan kendes til fulde, så har de tre forfatteres værk gjort det muligt for os at vide mere om denne ubeskrivelige episode, end vi nogensinde før har vidst. Sandheden, som vi nu kender den, bedrøver os dybt. Jesu Kristi evangelium, som vi forfægter, afskyr de koldblodige drab af mænd, kvinder og børn. Det advokerer netop fred og tilgivelse. Det, der skete her for længe siden af medlemmer af vores kirke, repræsenterer en frygtelig og utilgivelig afvigelse fra Kristi lære og opførsel. Vi kan ikke ændre på det, der skete, men vi kan huske og ære de mennesker, der blev dræbt her.
Vi udtrykker dyb anger for den massakre, der fandt sted i denne dal for 150 år siden og for den unødvendige og uhørte lidelse, som ofrene oplevede dengang og som deres slægtninge oplever i dag.