Troen på nåde er central i sidste dages helliges lærdomme. Den er Jesu Kristi frelsende og styrkende kraft.
Mormoner tror, at alle mennesker lever på jorden for at lære, vokse og udvikle sig, og til sidst vende tilbage til Guds nærhed. Dette resultat afhænger dog af Jesu Kristi nåde samt lydighed mod hans lærdomme.
For sidste dages hellige henviser »nåde« til Jesu Kristi kraft til at redde mennesker fra virkningerne af død og synd. Med andre ord gør den nåde, der er muliggjort ved Kristi forsoning, det muligt for alle mennesker at overvinde døden (gennem opstandelsens kraft) og synd (gennem forgivelsens og helliggørelsens kraft). Ved denne nåde kan individer også få lettet deres prøvelser eller modtage guddommelig hjælp og styrke til at overvinde udfordringer, svagheder, fristelser og synder, og begynde livet på ny.
Uden nåde, eller Kristi guddommelige gave, kunne menneskeheden ikke opstå fra døden eller overvinde synders uundgåelige konsekvenser. Mormoner tror dog, at individer også har en vigtig rolle. Ifølge sidste dages hellige lærdomme ønsker Gud ikke kun at frelse sine børn fra døden, men også at hjælpe dem til at udvikle sig og blive ligesom ham.
For i sandhed at »få del i guddommelig natur«[i], må individer vælge at tilgå Kristi nåde og lade sig ændre ved dens indflydelse. Eller som apostlen Jakob udtrykker det, viser de deres tro i Kristi nåde »med [sine] gerninger«[ii]. Mormons Bog underviser underviser desuden i sammenhængen af Kristi kald til trofast handling i Matthæus 7:21 yderligere om, at hvert individs egen indsats er nødvendig, men ikke tilstrækkelig til frelse; for selv »efter alt, hvad vi kan gøre,« er det kun »ved nåde, at vi bliver frelst« (2 Nefi 25:23).
[i] Det Nye Testamente, 2 Peter 1:4
[ii] Det Nye Testamente, Jakob 2:17-24