Mormontabernakelkoret er et af verdens ældste og største kor. Det har sunget for USA’s præsidenter, solgt millioner af plader, vundet snesevis af priser og tryllebundet publikum i flere lande.
Koret holder til i Salt Lake City i Utah, i hovedkvarteret for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Koret består af 360 frivillige sangere mellem 25 og 60 år, der alle er medlemmer af Kirken. De øver og optræder ugentligt og bliver ofte akkompagneret af Tempelpladsens orkester.
1 / 2 |
Mormontabernakelkoret blev dannet i midten af det 19. århundrede. Et lille kor sang første gang til en konference i Kirken den 22. august 1847, kun 29 dage efter at de første pionere ankom for at kolonisere Salt Lake Valley.
Vest for templet i Salt Lake står det historiske Mormontabernakel, korets base. Mormontabernakelkoret er opkaldt efter denne bygning.
I dette store auditorium akkompagneres koret af Tabernakelorglet, der består af 11.623 orgelpiber. Orglet har iøjefaldende, gyldne orgelpiber formet af runde stave, der er håndskåret ud af træbjælker fra træer i Utah. Ti orgelpiber fra det oprindelige orgel, der blev bygget i 1867, virker stadig i dag.
Koret kendes bedst for dens ugentlige søndagsudsendelse, Musik og det talte ord, der opstod på Temple Square i Salt Lake City. Dette program er den ældste udsendelse i USA, der fortsat udsendes nationalt.
Ronald Reagan, der var USA’s præsident fra 1981 til 1989, gav Mormontabernakelkoret navnet »Amerikas kor«, da koret sang ved hans indsættelse i 1981.
I årenes løb har koret været på turnéer i store koncertsale i Nord- og Sydamerika, i Europa, Asien og Stillehavet.
Ved Vinter OL i Salt Lake City – den 8.-24. februar 2002 –optrådte koret ved de officielle afslutningsceremonier.
Korets indspilninger har indbragt to platinplader, fem guldalbum samt en Grammy-pris for deres fremførelse af »Battle Hymn of the Republic«. Koret har indspillet med nogle af verdens største orkestre, heriblandt Philadelphia Orchestra, New York Philharmonic Orchestra og Jerusalem Symphony Orchestra.