Indblik


Kvinder hyldet i marts for at forme fremtiden

Den 8. marts var Kvindernes Internationale Kampdag – en dag der er tilegnet til at fejre kvinders sociale, økonomiske, kulturelle og politiske resultater. Tilfældigvis deler kvindeorganisationen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kendt som Hjælpeforeningen jubilæumsmåned med Kvindernes Internationale Kampdag. Den 17. marts markerer 178 år siden dens organisering. Dens formål blev formuleret af et tidligt medlem af De Tolv Apostles Kvorum, John A. Widtsoe.

»[At stræbe efter] afhjælpning af fattigdom, afhjælpning af sygdom, afhjælpning af tvivl, afhjælpning af uvidenhed – hjælp ved alt, der hindrer kvindens glæde og udvikling,« sagde han.

 Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige hædrer kvinders bidrag på verdensplan i denne måned.

»Som kvinder inspirerer I andre og sætter en standard, der er værd at efterligne … kvinder former fremtiden,« sagde præsident Russell M. Nelson i en nylig generalkonferencetale.

En kvinde, der former fremtiden for sin familie og sit lokalsamfund, er Armine Avanesjan. Hun immigrerede fra Armenien til Tyskland med sine små børn i 1997. Rejsen for at blive genforenet med sin mand (der allerede var i Tyskland) var lang og anstrengende.

Armine
Søster Armine Avanesjan2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
                    »Vi havde ingen mad, overhovedet ingen mad,« siger hun. »Vi måtte gå gennem en skov, og derpå måtte vi krydse en flod, og den var meget kold – det var i starten af december. Vores tøj var vådt, jeg kunne ikke svømme og jeg måtte dybt ned under vandet. Alt jeg tænkte på var mine børn.«

Armine overvandt disse forhindringer og ankom til Tyskland. Hun kæmpede så med at tilpasse sig til et nyt land, en ny kultur og et nyt sprog. To år senere forlod hun endnu engang sin komfortzone, da hun havde mødt missionærerne, der havde sunget på gaderne i Tyskland.

»Jeg følte specifikt Helligånden meget stærkt,« mindes Armine. Hun tog springet og besluttede sig for at blive døbt blot en måned senere.

Som nyt medlem blev hun automatisk medlem af Hjælpeforeningen. Hun blev omfavnet af et fællesskab af stærke, trofaste kvinder i Hjælpeforeningen i hendes overvældende overgang. De hjalp hende til at blive endnu stærkere.

»Jeg fik megen støtte. Jeg kunne være en støtte. Jeg lærte om mine egne personlige stærke sider. Jeg lærte, hvordan jeg blev en vidunderlig hustru og mor. Jeg lærte helt sikkert at forstå, at Gud virkelig holder af mig, kender mig ved navn og elsker mig,« siger Armine.

Armine formede fremtiden for sin familie ved at lære dem at have tro og studere skrifterne. Alle hendes tre børn tjente på en fuldtidsmission. Hun formede også fremtiden for hendes menighed i Kirken ved trofast at tjene i organisationerne Primary og Hjælpeforeningen og undervise i Søndagsskolen.

»Jeg er taknemmelig for, at vi har dette system i Kirken, hvor man kan undervise hinanden og derved undervise sig selv,« siger hun.

 
Eubank
Søster Sharon Eubank.© 2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
                

Førsterådgiver i Hjælpeforeningens hoved-præsidentskab Sharon L. Eubank påpegede for nyligt, at alle kvinder kan være modige ledere i deres hjem og lokalsamfund. Hun rådede kvinder overalt til at bruge deres »handlefrihed og stemme« til at gøre en forskel.                     

»Vent ikke på, at være den ændring, I søger … det øjeblik vi indser, at vi … har kraft og håb og energi, ændrer tingene sig. Jeg bliver utroligt motiveret af denne ide,« sagde hun.

Denne marts-måned bliver kraften hos Hjælpeforeningens søstre og kvinder overalt varmt fejret og værdsat.

Hjælpeforeningen er den største organisation for kvinder i verden med over 7,5 millioner medlemmer i 162 lande.

3-Presidency.jpg
Hjælpeforeningspræsidentskabet (fra venstre mod højre) Sharon Eubank, førsterådgiver; Jean B. Bingham, præsident; Reyna I. Aburto, andenrådgiver© 2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
              

Find flere ressourcer for kvinder og mere information om Hjælpeforeningen på https://www.churchofjesuschrist.org/callings/relief-society-organization/?lang=eng.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.