Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev organiseret den 6. april 1830 i Fayette i delstaten New York. I takt med Kirkens vækst samledes nye medlemmer i Ohio og Missouri. Mens de sidste dages hellige i Kirtland i Ohio oplevede forfølgelse, blev de, der var samlet i Missouri gentagne gange drevet fra by til by af vrede pøbelhobe. Efter at have været blevet uddrevet af Missouri i 1839, samledes Kirkens medlemmer sig i Illinois og opbyggede et blomstrende samfund i en af Mississippiflodens sumpede bugtninger. Dog blev de inden for 7 år igen tvunget fra deres hjem. Disse pionerer flygtede over 2000 kilometer mod vest til Salt Lake Valley under ledelse af Brigham Young.
- Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges første tempel lå i Kirtland i Ohio. Selv om prisen blev vurderet til US$ 40.000 – hvilket i dag svarer til ca. 750.000 dollars – så var Kirkens medlemmer opsat på at bygge templet. Ofte byggede mændene dagen lang og brugte så deres nætter på at vogte templet mod pøbelhobe. Da det var nær sin færdiggørelse i 1836, blev donerede glasartikler og porcelæn knust ind i pudset for at give templet et strålende udseende.
- Under Joseph Smiths anvisning, blev syv missionærer sejlet til Liverpool i England og åbnede den britiske mission i 1837. Efter ni måneders prædiken i kirker, i lejede lokaler eller fra dør til dør, var der kommet 2000 nye medlemmer til. Da 800 kirkemedlemmer i 1863 samledes for at sejle til USA på skibet Amazon, gik den britiske forfatter Charles Dickens ombord for at observere. Da han lagde mærke til deres ordenssans og organisering, bemærkede han, at de nyomvendtesidste dages hellige kunne sammenlignes med »Englands bedste folk«.
- I 1838 udstedte Missouris guvernør Lilburn W. Boggs den berygtede »Udryddelsesordre.« Ordren kom som svar på de overdrevne rapporter om sammenstød mellem sidste dages hellige og beboere, der gennem lang tid havde boet i Missouri. Ordlyden var »Mormonerne skal behandles som fjender og skal om nødvendigt udryddes eller fordrives fra staten for at sikre den offentlige fred.« På trods af at ordren siden midten af 1800-tallet ikke var retsgyldig, så blev den ikke officielt ophævet før 1976 – 138 år senere.
- Efter Kirkens medlemmer blev drevet fra Ohio og Missouri slog de sig ned i Commerce i Illinois – en af Mississippiflodens sumpede bugtninge. I oktober 1839 fik byen det nye navn Nauvoo, hvilket stammer fra et hebraisk ord, der betyder noget, der er behageligt eller smukt eller et smukt hvilested. Efterhånden som de sidste dages hellige samledes i deres nye tilflugtssted, voksede byens indbyggertal til omkring 12.000. Nauvoo blev hurtigt et vigtigt handelssted, der størrelsesmæssigt konkurrerede med Chicago.
- I takt med at Nauvoo voksede, voksede pøblens modstand også. De sidste dages hellige byggede et tempel i Nauvoo, men da det nærmede sig indvielsen, blev de endnu engang drevet fra deres hjem. Templet blev forladt, vanhelliget af pøbelhobe og til sidst udbrændt af en påsat brand i 1848. 150 år senere genopførte man templet i Nauvoo efter de originale tegninger og blev indviet af Kirkens tidligere præsident Gordon B. Hinckley i juni 2002. I 1846, mellem februar og september måned, blev størstedelen af Kirkens medlemmer tvunget fra deres hjem i Nauvoo. De fleste af dem flygtede ned af en gade, der den dag i dag omtales som »Tårernes gade«. På grund af en særlig hård frost frøs Mississippifloden til, hvilket gjorde det muligt for flere tusinde kirkemedlemmer at krydse den til fods eller i hestevogne. Adskillige dagbøger omtaler denne frost som et mirakel, selv om en person omtalte den som »miraklet, der næsten frøs et par tusinder af hellige til is«.