• For sidste dages hellige skal den jordiske eksistens ses i lyset af den store historiske sammenhæng, fra det førjordiske liv, hvor alle menneskers ånd levede med vor himmelske Fader indtil det kommende liv i hans nærhed, hvor fortsat udvikling, læring og forædling vil finde sted.
• Livet på jorden ses som en prøvestand, hvor mænd og kvinder prøves – og hvor de opnår en erfaring, som de ikke kan opnå andre steder.
• Sidste dages hellige tror på, at Gud vidste at mennesket ville begå fejl, så han sørgede for en Frelser, Jesus Kristus, der kunne påtage sig verdens synder. Mens nogle af forsoningens gaver er betingelsesløse (et opstandet legeme, udødelighed), så forventes det at mænd og kvinder omvender sig fra deres synder og stræber efter at leve mere i harmoni med Kristi lære for at kunne fortsætte med at gøre fremskridt og nå deres potentiale i det næste liv.
• For medlemmer af Kirken er den fysiske død ikke en afslutning, men begyndelsen på det næste skridt i vor himmelske Faders plan for sine børn. Ej heller behøver døden være afslutningen på forholdet til ens kære. Familier kan være sammen for evigt – ikke kun i dette liv. Familiemedlemmer, som tager imod Jesu Kristi forsoning og følger hans eksempel, kan være sammen for evigt gennem hellige ordinancer, som udføres i Guds hellige templer.
• Sidste dages hellig lære forkynder, at alle efter opstandelsen vil blive dømt og belønnet for de ting, der blev gjort i dette liv. De, som er værdige til at vende tilbage til vor himmelske Faders og Kristi nærhed, bliver »Guds arvinger og Kristi medarvinger« (Rom 8:17) til alt det, som Faderen har. De vender tilbage for at leve med vor himmelske Fader og deres familier.
• De, som vælger ikke at følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus, vil blive belønnet i overensstemmelse med det, de har gjort i dette liv, men de vil ikke kunne nyde herligheden ved at leve i Guds nærhed.