Pressemeddelelse

Europæiske sidste dages hellige finder nye måder at drage omsorg for flygtninge på

Hjælpeindsatsen fortsætter over hele Europa

Efterhånden som antallet af flygtninge fra Østeuropa stiger, fortsætter Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige med at tage aktivt del i den nødhjælpsindsats, der finder sted over hele Europa. Disse bestræbelser omfatter at etablere formelle strukturer (som den nødhjælpskomité, der er beskrevet nedenfor) og uformelle netværk med andre etablerede humanitære organisationer for at hjælpe dem, der er berørt af den igangværende konflikt.

»Vi prøver at gøre det, Jesus ønsker, at vi gør, for at opløfte de nedtrykte. Så vi ønsker, at de rette forsyninger, den økonomiske støtte og folk, der sendes derhen, hvor der er mest brug for dem – og så hurtigt som muligt,« siger ældste Massimo De Feo, præsident i det europæiske områdepræsidentskab.

Denne bekymring førte til dannelsen eller genaktiveringen af hjælperåd og strukturer i området, hvor lokale præstedømmeledere og kvindelige ledere i Kirken koordinerer arbejdet i tæt forbindelse med og under vejledning af det europæiske områdepræsidentskab.

Det europæiske områdepræsidentskab er Kirkens ledende organ for 38 europæiske lande og fører tilsyn med den humanitære indsats og midler fra Kirken til at støtte flygtninge.

Ældste Rubén V. Alliaud, andenrådgiver i det europæiske områdepræsidentskab, tilføjer, at »i forventning om de nuværende begivenheder, var vi i præsidentskabet rede til straks at iværksætte en nødhjælpskomité for at koordinere al nødhjælpsindsats i området.«

Denne indsats drives af præstedømmelinjen og støttes af dem, der arbejder på det europæiske områdekontor i Frankfurt am Main. Komiteen koordinerer indledende hjælp med lokale ledere gennem områdehalvfjerdsere og missionspræsidenter i de berørte lande. Flere end 600 ukrainske flygtninge, der er medlemmer af Kirken, er blevet hjulpet direkte. Ældste Alliaud siger, at »det er næsten overvældende at se den godhed og villighed fra så mange til at tjene.«

Et specifikt initiativ, der blev dannet i disse præstedømmeledede råd, er Partner-Gren Systemet, der blev udarbejdet for at støtte Kirkens menigheder nær grænsen til Ukraine og organisere den humanitære indsats der mere effektivt. Systemet forbinder 19 stave i Tyskland, Schweiz og Østrig med 24 menigheder i landene i Det Europæiske Område, der grænser op til Ukraine. En stav er en gruppe menigheder i et geografisk område.

Dette Partner-Gren System skaber en direkte kommunikationslinje og et støttesystem mellem de menigheder i frontlinjen, der har brug for hjælp, og de partnergrupper, der er sat sammen med dem, for at yde hjælp. Peter Huber, medlem af det europæiske områdes nødhjælpsråd, der arbejder på projektet, bemærker, at »det er ekstremt udfordrende at imødekomme behovet hos flygtninge, der krydser den 2.000 kilometer lange ukrainske grænse.« F.eks. har »folk i den nordlige del andre behov end folk i den sydlige«. Huber tilføjer: »Medlemmer ønsker ikke bare at skrive en check. De ønsker at være følelsesmæssigt involveret.«

Greg Pawlik, frivillig flygtningekoordinator for Kirken i Polen, siger om sin rolle: »Endelig er jeg i stand til at efterleve min religion i handling.« Julie Wondra, områdeorganisationsvejleder for Østeuropa, siger: »Kærligheden og ønsket om at hjælpe er overvældende at se. Menneskers hjerter drages mod hinanden.«

Kirken bekendtgjorde i mellemtiden et nyt bidrag på 4 millioner US-dollars til hjælp for flygtningene i Europa. Bidraget blev givet til FN’s Flygtningehøjkommissær og til  Fødevareprogrammet for at hjælpe dem, der er fordrevet på grund af den humanitære krise i Ukraine.

Nedenfor er nogle få nye højdepunkter om, hvordan Kirken i Europa hjælper i den nuværende krise. Se tidligere højdepunkter ved at klikke her og her.

Polen

Krakow står i frontlinjen af modtagelse af flygtninge fra Ukraine. Agata Tudor-Hart, lokal leder for kvindernes tjenesteorganisation i menigheden, er midlertidigt flygtningekoordinator i et nyt uformelt flygtningenetværk. Hun sendte en fuldtids-frivillig fra Kirken, Eric Schroedter, til banegården i Krakow – som var fuld af flygtninge – for at finde en kvinde ved navn Marina. »Efter 90 minutters gransken af ukendte ansigter greb en kvinde fat i min arm efter at have set mit missionærnavneskilt.« Schroedter sagde: »Marina?« og hun nikkede begejstret med et stort smil. »Den dag besvarede Gud ikke blot vores bønner, men også deres.«

»I Warszawa siger ingen: ›Det kan jeg ikke,‹« siger Agnieszka Mazurowska, koordinator i hovedstaden i Polen. »Vi gør ikke mere end alle andre i Polen. Selv vores venner langt borte hjælper også til.« Nogle tidligere medlemmer af menigheden er gået online fra udlandet for at betale for dåsemad til flygtningene i Warszawa. Mazurowska fortæller også historien om en mor og hendes gravide teenagedatter. Den fortvivlede datter, der blev gift for blot tre måneder siden, måtte forlade sin far og mand i Ukraine (det kræves af de fleste ukrainske mænd mellem 18 og 60 år, at de bliver). Mazurowska siger: »Jeg kunne ikke gøre hende glad, det var ikke muligt. Jeg prøvede dog at gøre hendes sorg lettere.«

Yulia måtte forlade Kyiv sammen med sine forældre og 12-årige datter, men måtte efterlade sin mand der. Da hendes gruppe af medflygtninge voksede fra 25 til 66 personer, blev Yulia deres leder. Hun ledte dem i bøn og kaldte dem »en forening af ukrainere med ét forenet hjerte«. Med egne ord fortæller hun om den tempeloplevelse, der har båret hende på rejsen. »Det er en tradition at tage til templet, når vores børn bliver 12 år gamle. Vi gjorde det på vores søns 12-års fødselsdag, dagen før konflikten begyndte. Alle i min familie tog til templet. Vi var ved det smukkeste, sikreste og helligste sted i verden. Vi mærkede Guds kærlighed.« Yulia og hendes familie er nu i Krakow i Polen og forbereder sig på at rejse til Tyskland for at bo sammen med slægtninge.

Mariias familie er blevet revet fra hinanden i de seneste uger. Hendes far, mor og bror bliver i Ukraine, mens hun og hendes søster bevæger sig vestpå og prøver at slutte sig til hendes bror der. Til trods for, at hun boede i Donetsk i den østlige del af Ukraine, var hun til en konference for unge voksne i det vestlige Ukraine, da konflikten begyndte. Hun kunne ikke vende hjem. Hun og hendes søster besluttede sig for ikke at tage hjem og i stedet tage mod L’viv i Ukraine sammen med 20 andre konferencedeltagere.

Der mødte de 16 andre, og den store gruppe begav sig til Krakow. Hun brugte et kirkesponsoreret Facebook-program til at finde hjælp specifikt til sin situation. Hun stoppede kun en dag i Krakow, og på trods af afbrydelsen sagde hun: »Jeg ved, at Gud elsker mig, at han ved, hvem jeg er, og at han har en plan for mig. Jeg har set mange mirakler. Jeg ved, at vor himmelske Fader ser, hvad jeg gør.«

Greg Pawlik, medlem af Kirken i Krakow gren, kørte en mand fra grænseområdet og talte med ham om, hvad han kunne gøre for at hjælpe ham. Pawlik spurgte på ukrainsk, om han talte engelsk. Han svarede på ukrainsk: »På engelsk kender jeg kun en sætning: ›Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.‹«

Pawlik talte også med en anden familie, der var medlem af Kirken, der også flygtede fra Ukraine. De delte deres sidste familiefoto, der var taget foran templet i Kyiv i begyndelsen af februar, af deres datter. Ikke længe efter brød fjendtlighederne ud, templet i Kyiv lukkede, og familien er nu adskilt. Moderen og hendes to børn måtte forlade deres far og ægtemand. De får husly og mad af menigheden i Gdańsk, hvor der kun er 10 medlemmer. Hun holder dette billede tæt på sit hjerte uden at vide, om de vil være sammen igen.

Italien

De italienske stave i det østlige og vestlige Milano sluttede sig til Ukraines generalkonsulat i Italien for at indsamle vigtige varer til folket i Ukraine. Unge i alderen 14 til 30 år uddelte lister over materialer, der var brug for rundt om i byen, og børnene tegnede billeder, de kunne sende med pakkerne. Kirkens medlemmer, missionærer og venner donerede og samlede personligt alt det, som konsulatet bad om. Adskillige mennesker sorterede, pakkede og lastede 25 paller med 551 kasser med tæpper, tøj, mad, medicin og personlig hygiejneartikler på de lastbiler, som konsulatet kørte til Ukraine med. Find ud af mere om dette tjenesteprojekt ved at læse denne artikel fra Kirkens nyheder i Italien.

Luxembourg

Ledere og medlemmer af Kirken i Luxembourg begyndte at indsamle relevante forsyninger for at støtte de flygtninge, der kommer ind i Polen, Rumænien og Slovakiet. De samarbejdede med organisationen Association MGM, der er baseret i Rumænien og sørger for nødhjælp ved grænsen. Medlemmer i Luxembourg slutter sig også til L’Ukraine, som allerede støttede indsatsen mellem Luxembourg og Donetsk-regionen i Ukraine. Hundredvis af kasser med bidrag blev indsamlet, sorteret og transporteret til områder med mange flygtninge. Menighedens unge kvinder påbegyndte et projekt på lokale skoler for at indsamle flere forsyninger og brugte en aften på at sortere og pakke dem den følgende uge.

Ved hjælp af lokale bidrag blev forsyningerne leveret af menighedens ledelse til en lokal menighed i Warszawa. Da de mødtes med Kirkens ledelse der, blev der tilbudt adskillige luftmadrasser, sovepuder, førstehjælpskasser, medicinsk udstyr, tæpper og puder og andre forsyninger for at fremme Kirkens indsats i den del af Europa.

Sverige

I løbet af krisens første dage kørte to brødre fra kirkemenigheder i Sverige til Warszawa med blandt andet 100 soveposer, som var meget nyttige, fordi de er udsolgt i Polen. Brødrene ville bare hjælpe til, og det var det hurtigste, de kunne finde på at gøre. Medlemmer og venner af Kirken anmodes nu om først at koordinere deres indsats med lokale ledere i deres respektive menighed eller med etablerede lokale velgørenhedsorganisationer eller nødhjælpsorganisationer.

Frankrig

I Frankrig sluttede kirkeleder Christophe Mortier fra Mulhouse sig sammen med Restos du Cœur, en slovakisk hjælpeorganisation, der indsamler og transporterer nødvendige forsyninger til det slovakiske område. Disse varer blev leveret nogle få dage senere. Gruppen vendte tilbage med en familie på seks personer, der var på vej til Luxembourg, og som blev hjulpet af foreningen L’Ukraine, der tager imod fordrevne personer. En ukrainsk expat, der leder en af menighederne i Paris, organiserede en lignende indsamling, hvilket resulterede i yderligere tre ture.

Menighedslederen i Mulhouse, der samarbejdede med foreningen APPUIS, rejste til landet og bragte fem fordrevne ukrainske familier med tilbage. Menighederne i Lille-regionen havde indsamlet fem tons mad, som blev afhentet af SDJ Solidarité i partnerskab med Secours Populaire de Lomme. Confort Luxe fra Belgien sørgede for at transportere maden til frontlinjen. Mere om deres arbejde findes i denne artikel, der er udgivet af Kirkens nyheder i Frankrig.

Danmark

Kirkens menighed i Allerød rapporterede, at en medlemsfamilie fra Ukraine ankom og deltog i søndagens kirkemøder. Deres eneste ejendele var det tøj, de havde på. Menigheden sørger for logi og indsamler mere tøj, mad og fornødenheder for at hjælpe dem. Lederne fortæller, at familien er meget taknemmelig og føler sig velkommen. De forskellige danske menigheder (større forsamlinger) har samlet mad og tøj, til at sende til flygtningelejrene. De deltager også i et dansk projekt om at indsamle penge til forskellige organisationer, der hjælper i Ukraine. De planlægger at holde flere faster for indbyggerne i Ukraine. I krisens første dage opfordrede Kirkens ledelse i Europa alle medlemmer til ikke at spise eller drikke en dag og så donere de midler til Kirkens humanitære programmer.

Tyskland

I Friedrichsdorf sorterede og foldede unge fra den lokale menighed tøj til ukrainske flygtninge. Celia Diez, deres voksne leder, brugte Just Serve Community, en online platform sponsoreret af Kirken, til at samle tøj ind. I løbet af 24 timer havde de tøj nok til at fylde 60 store poser. De fyldte bilen og sendte dem til Frankfurt Flygtningecenter, hvor 150 flygtninge fra Afghanistan, der tidligere havde boet i Ukraine, igen blev flyttet, nu til Frankfurt.

Østrig

I Østrig organiserede Kirken krisehold for at koordinere hjælp til ukrainere i nød. I løbet af få dage indsamlede medlemmerne donerede varer og gav dem til hjælpeorganisationerne. Kirken samarbejder med flygtningehjælpsgruppen Train of Hope i Wien ved at hjælpe med at sørge for kortsigtet og midlertidig hjælp såvel som oversættere. Frivillige hjælper ved at sørge for nødvendige varer og medicin og ved at tilberede måltider til flere end 50 flygtninge på et lejet familiehotel. Lær mere i denne artikel, der er udgivet af Kirkens nyheder i Østrig

Overalt i landet bidrager medlemmer til Kirkens hjælpeindsats og projekter af velgørende organisationer i deres eget lokalsamfund. Kirkens krisehold i Østrig indsamler i samarbejde med Kirkens ledelse i Ukraine de nødvendige varer, såsom medicin. Og de har oprettet et transporthold, der kan sørge for, at denne medicin når frem til medlemmerne og om nødvendigt, transportere medlemmer til sikre hjem i Østrig eller andre steder.

En rød tråd, der går igen hos dem, hvis historie fortælles her, er dyb taknemmelighed til alle, der har ofret deres tid, komfort og ressourcer for at indsamle og uddele mad, forsyninger og tøj. Disse flygtninge udtrykker tro på Gud og håb om fremtiden gennem Jesus Kristus.

De, der ønsker at hjælpe, eller som har brug for hjælp, kan tjekke denne ressourceside, der er oprettet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Europa.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.