Det Første Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har annonceret ændringer i de kommende generalkonferencer i Kirken, som afholdes hvert år i april og oktober.
Fra oktoberkonferencen og fremover vil møderne lørdag aften ophøre. Hidtil har der været afholdt et møde lørdag aften for kvinder (i oktober) eller for præstedømmebærere (i april). Denne ændring sker, nu hvor alle møder ved generalkonferencer er tilgængelige for alle, som ønsker at se eller lytte.
Ved oktoberkonferencen 2021 (der afholdes den 2.-3. oktober) vil møderne foregå i Konferencecentrets auditorium i Salt Lake City. Endnu en gang vil Konferencecentret være lukket for offentligheden.
Generalkonferencer er en mulighed for Kirkens medlemmer og venner verden over til at modtage budskaber om Frelseren Jesus Kristus fra levende profeter og apostle ved hjælp af stadigt mere omfattende teknologier.