Den globale Covid-19 pandemi har eskaleret behovet for at bekæmpe sult blandt de fattige i Kap Verde, og det behov er både udbredt og presserende. I februar 2021 forenede to velgørenhedsorganisationer sig for at hjælpe med netop det.
Community Association for Development of Pensamento (ACLP) tilbyder mad og hjælp til de ældre på deres ejendom i Kap Verde. Da pandemien havde lukket dem, ønskede de i stedet at levere mad til deres hjem. Deres bøn om hjælp blev imødekommet af et bidrag fra Latter-Day Saint Charities (LDSC), der hjalp med at købe og levere et tre måneders forråd af mad og forsyninger til halvfjerds store familier i byen Praia. Denne indsats kom over 400 trængende til gode.
»LDSC valgte at arbejde i samarbejde med ACLP, fordi vi følte, at de tjente nogle af de mest sårbare og berørte befolkninger, især de ældre og mødre med små børn,« sagde Lucilino Mendonca, LDSCs velfærds- og selvhjulpenhedsrepræsentant.
Kort tid efter samarbejdede LDSC med syvende dages adventister (SDA) på bjergtoppen i Monte Vermelho for at skaffe madkurve til 50 trængende familier, efterfulgt af yderligere 40 familier. Madkurve blev leveret med hjælp fra unge voksne og missionærer fra menigheden i Praia. Noemy Lopes, en ung voksen, der hjalp med uddelingen, sagde: »Det var en fremragende oplevelse for mig, da jeg havde privilegiet af at bruge min tid på at velsigne andre mennesker.«
Ledere fra begge kirkens humanitære tjenestegrupper var til stede ved afslutningsceremonien i marts 2021. Roseveltt Teixeira, præsident for grenen i Praia, sagde, at »dette bidrag afspejler det, vi tror på; at vi som medlemmer af Kirken følger Jesus Kristus ved at adlyde det andet store bud om at tjene andre.« En leder af den lokale SDA-menighed tilføjede: »Det er afgørende, at vores organisationer har partnerskab som dette, der drager fordel af vores fælles tro på at tjene andre.«
Latter-day Saint Charities er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges humanitære arm. Formålet med den er at lindre lidelse, fremme selvhjulpenhed og give muligheder for at tjene. Latter-day Saint Charities sponsorerer nødhjælps- og udviklingsprojekter i 195 lande og territorier og yder hjælp uden hensyn til race, religiøs tilknytning eller nationalitet. Hjælp er baseret på kerneprincipperne personligt ansvar, støtte fra lokalsamfundet, selvhjulpenhed og ansvarlighed. Den drives stort set med frivillig arbejdskraft, den virker både uafhængigt og i samarbejde med andre velgørende organisationer og offentlige myndigheder.