Det er måske en af informationsalderens storie ironier: På trods af at nyheder og informationer er mere tilgængelige end nogensinde før, er det stadig svært at skelne mellem fakta og fiktion. Digital teknologi kan være som et tveægget sværd: Det har gjort vores liv mere praktiske og samtidig mere forvirrende. Fordi at vi alle deltager i det samme grundlæggende informationsrum, skaber denne ironi et miljø, der udfordrer alle, inklusive individer og institutioner.
Informationsalderen har skabt den nuværende era af borgerjournalisme. Den gør det muligt for enhver at udgive hvad som helst på Twitter, Facebook, YouTube og en række andre platforme uden redaktionelt tilsyn. Uanset om en stor historie er sand, delvist and, usand eller fejlfortolket, oplever den ofte en eksplosion online, hvor den bliver læst (i hvert fald delvist), tweetet, re-tweetet, gendelt og derefter hurtigt accepteret som værend fakta, bare fordi den når et højdepunkt for opmærksomhed. Derpå bliver der dannet meninger, hvilke ifølge en nyere undersøgelse om folks Twitter-reaktioner på nuværende begivenheder, foretaget af Pew Research Center, ofte ikke afspejler den brede befolkning. Selv journalister hos respektable nyhedsorganisationer, som er blevet trænet i journalistikkens grundprincipper - herunder den uvurdærlige evne til at undersøge fakta grundigt - bliver trukket ind i det, som New York Times' redaktør Margaret Sullivan kalder »Twitter-periodens nyheds-malstrøm«.
Uanset om det er dårlig journalisme eller et ræs mod at være først, der er årsag til problemerne, er slutresultatet ofte udbredt misinformation, der påvirker manges menneskers sind til at dømme uden eftertanke. Det er en svær opgave at rette sådanne urigtigheder og genindstille den offentlige mening, og det er netop derfor, at fremragende journalistik, hvor fakta bliver undersøgt og skildret i deres rette sammenhæng, er så afgørende for vores samfund. Derfor er det heller ikke noget under, at den tidligere assisterende højesteretsdommer i USA, Louis D. Brandeis (1856-1941) sagde: »Pressens funktion er meget vigtig. Den er næsten hellig.« Selv om at alle gerne ville se nyhedsorganisationer implementere praksisser, der resulterer i bedre reportager, er det en helt anden sag at gøre disse til virkelighed. Som Sullivan skriver i lyset af onlineverdenens krævende væsen, kan gode praksisser »hurtigt falde fra hinanden i kapløbet om at jage store breaking news.«
Denne sag kan endda have et religiøst aspekt. Måden vi håndterer information på påvirker den måde, vi ser verden på. Det var Jesus Kristus, som sagde: »Sandheden skal gøre jer frie« (Johannesevangeliet 8: 32). At være i besiddelse af korrekte fakta og anvende vís dømmekraft er vigtigt for kristne og alle troende, fordi det tillader os at vide, hvem vi kan stole på, tage bedre beslutninger og ikke spilde tid på at behandle urigtig information. Dette forhold mellem sandhed og frihed er vigtigt for mormoner. Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Kirkens Første Præsidentskab, siger: »Aldrig før i Kirkens historie har vi haft større adgang til så megen information. Noget af det er sandt, noget af det falskt, og meget af det delvist sandt. Derfor har det aldrig været vigtigere i verdens historie at lære, hvordan man skelner korrekt mellem sandhed og vildfarelse.« Han tilføjer denne opfordring til forsigtighed: »Bare fordi, at noget er trykt på papir, findes på internettet, gentages ofte eller har en magtful gruppe af tilhængere, gør det ikke sandt.«
Det skal indrømmes, at journalister hele tiden er under angreb af deadlines, og den konstante digitale nyhedscyklus har skabt en form for aldrig ophørende deadline, der lægger et overvældende pres på journalister. Dette er især en udfordring for dem, der rapporterer om religion, fordi enhver trosretnings lærdomsmæssige punkter bedst forstås indenfor en bred sammenhæng, og eftertænksom analyse er nødvendig for at kunne forstå dem. Desuden gør digitale teknologier sammen med et samfunds anerkendelse af ytringsfriheden som en respekteret og grundlæggende rettighed det svært at undgå borgerjournalismens problemer.
Men det er ikke umuligt. Journalister, både uddannede og amatører, kan gøre noget for at sikre, at de gengiver troværdig information, og læsere kan læse deres reportager på en mere vís måde. Et praktisk første skridt er, at både journalister og læsere kan udvise større tålmodighed. Det tager tid at analysere komplicerede historier og emner, og det kan ikke takles på en tilstrækkelig måde i en verden af 140 bogstaver per besked og korte lydbidder.
Ud over det har både journalister såvel som offentigheden brug for at blive mere informerede om det pågældende emne. Med hensyn til mormonisme som emne er det netop det, presse-mormon.dk forsøger at gøre: Sitet indeholder megen information om en lang række emner, som informerer reportere og offentligheden om troen. Dette inkluderer spørgsmål og svar, nyhedsudgivelser for at besvare grundlæggende spørgsmål om Kirken, emnesider og kommentarer, som giver dybdegående forklaringer om forskellige aspekter ved mormonisme.
At få fat i de rette fakta i vores digitale informationsklima er en udfordring, som skal overkommes. Nyhedsorganisationer ønsker at blive oplevet som værende troværdige, og læsere ønsker at blive informeret på rette vis. Med skyldig flittighed kan digitale teknologiers allestedsnærværelse og praktiske aspekter bedre hjælpe os til at »kende sandheden« og være fri for forvirring og misinformation.