- New-Church-Sites-Carousel-01
- New-Church-Sites-Carousel-02
- New-Church-Sites-Carousel-03
- New-Church-Sites-Carousel-04
- New-Church-Sites-Carousel-05
- New-Church-Sites-Carousel-06
- New-Church-Sites-Carousel-07
- New-Church-Sites-Carousel-08
1 / 2 |
En fælles udtalelse fra Community of Christ (Kristi samfund) og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev udsendt tirsdag den 5. marts 2024. Ofte stillede spørgsmål og et appendiks er blevet udsendt på engelsk.
I dag, tirsdag den 5. marts 2024, blev ansvaret for og ejerskabet af templet i Kirtland, flere historiske bygninger i Nauvoo og forskellige manuskripter og artefakter officielt overført fra Community of Christ (Kristi samfund) til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for et aftalt beløb. Sammen har vi en fælles interesse i og hengivenhed for disse historiske steder og er forpligtet til at bevare dem for kommende generationer.
Drøftelser, der førte til denne historiske aftale, begyndte i juni 2021. »Denne udveksling af aktiver er betydningsfuld for vores kirke,« udtalte Stephen M. Veazey, præsident for Community of Christ. »Med finansiering fra større midler vil Community of Christ få større evne til at forfølge vores missions prioriteter verden over, herunder fortsat at opfylde de guddommeligt sete mål for vores tempel i Independence i Missouri.«
»Vi er dybt beæret over at påtage os forvaltningen af disse hellige steder, dokumenter og artefakter,« udtalte Russell M. Nelson, præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. »Vi takker vores venner i Community of Christ for deres store omsorg og samarbejde i bevaringen af disse historiske skatte hidtil. Vi er forpligtet til at gøre det samme.«
Templet i Kirtland vil forblive en historisk bygning. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige planlægger at genåbne templet den 25. marts 2024 med gratis rundvisninger for offentligheden. I Nauvoo vil familien Smiths bolig, Mansion House og den røde købmandsforretning ligeledes genåbne den 25. marts 2024, hvor der året rundt vil være gratis rundvisninger. Flere detaljer om transaktionen, aktiver og de andre materialer i aftalen vil snart komme.
Denne historiske overførsel understreger vores langvarige indsats for at bevare vores religiøse og kulturelle arv og fremme de respektive muligheder for vækst og tjeneste i verden.
Community of Christ er en international trosretning, som stræber efter at fremme autentiske forbindelser med hinanden og med Gud. Den stræber efter at gengive Kristi fred på jorden og udfordre uretfærdige systemer, der begrænser menneskers værdi. Community of Christ bekræfter den iboende værdi af hvert eneste menneske og tilbyder et sted at høre til, at være elsket og værdsat, at vokse åndeligt og finde et formål, der kan forandre liv og samfund.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, en verdensomspændende trosretning, lærer, at vor Fader i himlen og hans Søn, Jesus Kristus, i vore dage igen har kaldet en levende profet og gengivet præstedømmets myndighed og pagter for at velsigne familier og enkeltpersoner med glæde. Medlemmer søger at efterleve og dele Jesu Kristi evangelium, tage sig af personer i nød og forene familier for evigheden. De værdsætter Mormons Bog og Bibelen som hellig skrift.