Nyhed

Årlig generalkonference når globalt publikum

Møderne under Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges 185. årlige generalkonference bliver udsendt live fra Konferencecentret i Salt Lake City, Utah, fra den 28. marts 2015. Generalkonferencens møder afholdes i Salt Lake City på følgende tidspunkter dansk tid, hvilket er otte timer efter den amerikanske Mountain Daylight Time:

  • Lørdag den 29. marts kl. 02:00: Kvindernes hovedmøde.
  • Lørdag den 4. april kl. 18:00: Mødet lørdag morgen.
  • Lørdag den 4. april kl. 22:00: Mødet lørdag eftermiddag.
  • Lørdag den 4. april kl. 02:00: Præstedømmemødet.
  • Søndag den 5. april kl. 18:00: Mødet lørdag morgen.
  • Søndag den 5. april kl. 22:00: Mødet lørdag eftermiddag.

Kvindernes hovedmøde er for kvinder, unge piger og piger i alderen 8 år og opefter, og præstedømmemødet er for Kirkens mænd og unge mænd i alderen 12 år og opefter.

Generalkoferener afholdes af Kirken hvert forår og efterår. Møderne om foråret kaldes årlige konferencer, og dem om efteråret kaldes halvårlige konferencer. På dansk oversættes de ofte som hhv. Aprilkonferencen og Oktoberkonferencen. Den første generalkonference blev afholdt i 1830 – det år, hvor Kirken først blev organiseret.

Budskaber om håb og fred

I løbet af konferencen giver kirkens ledere åndelige budskaber om en række af forskellige emner, som har med Jesu Kristi evangelium at gøre. Kirkens medlemmer ser generalkonferencen som en mulighed for at blive undervist af inspirerede ledere.

Ved åbningen af Oktoberkonferencen i 2014 sagde præsident Thomas S. Monson: »Vi er forsamlet forskellige steder i verden for at høre på og lære fra de brødre og søstre, som vi har opretholdt som generalautoriteter og ledere i Kirken. De har søgt hjælp fra Himlen angående de budskaber, som de vil præsentere, og de har følt inspiration angående, hvad der skal siges.«

Et globalt publikum

Konferencecentret har plads til 21.000 mennesker under hvert af de seks møder. Flere millioner andre over hele verden vil se eller lytte til på over 90 sprog i over 200 lande via udsendelser over fjernsyn, radio, sattelit og internet.

Ud over udsendelser i lokale sidste dages hellige kirkebygninger i hele verden streamer og udsender Kirken konferencen live på LDS.org, BYUtv, BYUtv InternationalMormon Channel, Roku, Facebook og YouTube.

Mange hører også om og deltager i at dele generalkonferencen gennem sociale medier. En strøm af tweets med hashtagget #LDSconf lægges op på Twitter i løbet af hver af de seks møderr. I løbet af weekenden er generalkonferencen et af de mest omtalte emner på Twitter i USA og nogle gange på verdensplan.

Gennem dens officielle kanaler på de sociale medier vil Kirken omgående lægge budskaber op på flere sprog, og det motiverer andre til at dele de budskaber.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.