Sidste dages hellige arbejder hånd i hånd med andre for at hjælpe ofre for oversvømmelser

BBC rapporterede om »rekordstore mængder regn i Tyskland og Belgien«. Kansler Angela Merkel bemærkede, at det tyske sprog dårligt har ordene til at beskrive ødelæggelserne, hun havde set. Tusindvis af frivillige skyndte sig til områder, der var blevet berørt af de katastrofale oversvømmelser i Europa. Blandt dem, der hjalp med at rydde op og yde nødhjælp, var missionærer og medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

»Der var en udgydelse af venlighed, kærlighed og enhed. Frygt blev mødt med mod, fortvivlelse med håb,« sagde ældste Erich W. Kopischke, førsterådgiver i det europæiske områdepræsidentskab. »Som kirke er vi dybt taknemmelige for alle, som har ofret deres tid og ressourcer for at hjælpe dem i nød. At se vores missionærer og medlemmer tjene side om side med naboer, venner og fremmede, fylder vores hjerte med ydmyghed og glæde,« tilføjede han.

Download Photo

Vejene findes ikke, hjem er blevet smadret

»I denne katastrofale situation sender Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige missionærer som hjælpere,« forklarede Manfred Gerlach, en af adskillige lokale medlemmer, der har til opgave at overse nødhjælpsarbejdet. Unge kvinder og mænd, der tjener i missionen i Frankfurt i Tyskland, afbrød deres rutiner med at undervise og tage hånd om folks åndelige behov for at hjælpe til i katastrofeområdet.

En af disse unge missionærer var søster Maggie Mace fra Lynchburg i staten Virginia i USA. »Forestil dig dette: Du ankommer til en parkeringsplads ved en fabrik sammen med syv andre missionærer. Du hopper ud og ser hundredvis af mennesker omkring dig i tilmudrede kedeldragter og gummistøvler,« sagde hun. »Du ser, at byen er blevet ødelagt. Vejene findes ikke, hjem er blevet smadret og der er bjerge af folks tilmudrede ejendele langs det, der en gang var en vej.«

Ældste Jeffrey Hilton og søster Karen Hilton, et pensioneret ægtepar der tjener som frivillige i kirkens kommunikationsafdeling i Frankfurt am Main, rejste til Bad Neuenahr-Ahrweiler i Tyskland for at hjælpe til. »En lokal isbutik var blevet udslettet, da ikke kun en, men to små biler var blevet kastet igennem forsiden af bygningen af den rene kraft af vandet,« sagde ældste Hilton.

Download Photo

Forenede af et ønske om at hjælpe andre

Ældste Hilton afsluttede ved at sige: »Det, der forenede de frivillige, var kærlighedens og tjenestens universelle sprog. Det var ligegyldigt, hvor de kom fra eller hvilken dialekt de talte. Vi var der alle sammen af den samme årsag.«

Ældste Knighten Cole Worthington, en ung missionær fra staten Utah i USA, sagde at det var utroligt at se folk komme fra hele Tyskland for at hjælpe og tjene dem i nød. Da han så tilbage på sin egen oplevelse med at yde frivillig tjeneste, sagde han: »Mange af mine oplevelser denne uge har vist mig, at når folk har mistet alt, så samles de med et ydmygt hjerte, og de bærer hinanden trin for trin.«

»Engle på farten«

Det anslås, at indtil videre har missionærer og lokale medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ydet mere end 12.000 timers frivilligt arbejde alene i Tyskland, hvor de har tjent ofrene for oversvømmelser .

Da mange af dem har haft gule veste på, hvorpå der står »Hjælpende Hænder«, har de været nemme at genkende. Lokalbefolkningen i Bad Neuenahr-Ahrweiler begyndte at kalde missionærerne “Engel unterwegs” (“engle på farten”) i løbet af få dage.

Download Photo

Frivillige fra kirken arbejdede med lokale myndigheder og svarede på behov fra enkeltpersoner, familier og firmaer. »Snart fandt jeg mig selv i en restaurant, hvor jeg hjalp med at skovle mudder og murbrokker og ødelagt mad ud af kælderen,« sagde ældste Jacob Reed. »Jeg havde oprindeligt troet, at vi ville gå derhen, hjælpe til indtil det var færdigt - måske tre eller fire timer - og så spise frokost og gå videre til det næste hus. Jeg tog helt klart fejl. Jeg bar spand, efter spand, efter spand igennem huset, ud til vejen og hældte bare det hele ud på vejen. Det så ikke ud til at have en ende.«

Ældste Kopischke tilbragte også en dag, hvor han ydede frivilligt arbejde i kriseregionen i Tyskland, sammen med sin hustru Christiane, familiemedlemmer og missionærer, såvel som medlemmer af andre trossamfund og organisationer. De hjalp med at gøre rent i en katolsk børnehave.

Download Photo

»Der var en meget positiv og munter atmosfære på trods af det meget hårde og udmattende arbejde og de ødelagte omgivelser. Hjælperne var ikke ulykkelige og klagede ikke over omstændighederne, men de syntes virkelig at nyde det, de laver,« sagde Christiane Kopischke.

Download Photo

I Schweiz hjalp medlemmer og missionærer også folk, som var blevet berørt af oversvømmelser.

Sidste dages hellige fra Luxembourg donerede poser med tøj til den lokale danske protestantiske kirke. Kirken kontaktede også medlemmer i berørte områder og tilbød pumper, mad, støtte og børnepasning til dem, som var berørt.

Download Photo

En uge efter oversvømmelserne havde fundet sted, samledes omkring 80 medlemmer af kirken fra Belgien og Holland såvel som missionærer fra Belgien/Holland missionen i en forstad til Liège i Belgien. Da de havde ankommet, blev de frivillige tildelt opgaver om, hvor og hvordan de kunne hjælpe. Næsten alle fra kirkegruppen blev bedt om at hjælpe i den vallonske kommune Trooz ved floden Vesdre. Under stormfloden var vandstanden steget til syv meter over normalen. Mange af beboerne mistede alt og vil ikke kunne vende tilbage til deres hjem i flere måneder på grund af skaderne. Siden da er missionærer vendt tilbage til Liège området hver uge for at yde hjælp.

Download Photo

Daryl A. Watson, præsident for kirkens mission i Belgien og Holland, sagde at nødhjælpsarbejdet mindende ham dybt om en sætning fra Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus: »Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17).

Der blev også ydet hjælp af missionærer fra missionen i Paris i Frankrig. Ældste Olivier Seube og søster Bernadette Seube ankom til Liège kun en uge efter oversvømmelserne. De begyndte med det samme at organisere tjenesteprojekter for at fjerne murbrokkerne fra hjem og haver. Missionærer fra Belgien, Luxembourg og det østlige Frankrig sluttede sig til dem for at hjælpe til, og det samme gjorde lokale medlemmer fra Belgien og Frankrig. Ældste og søster Seube kommunikerede og arbejdede sammen med offentlige myndigheder og nonprofitorganisationer for at gennemføre deres arbejde. De er nu i gang med at planlægge en velgørenhedskoncert til fordel for dem, som er berørt.

En gruppe missionærer havde noget tid mellem to projekter og besluttede sig for at bede og spørge Gud, om at lede dem til nogen, som havde brug for hjælp. De følte sig tilskyndede til at gå ned ad en bestemt vej, hvor Martine Durtka åbnede hendes dør. Missionærerne gik hen til hende og hun sagde, at hun virkelig kunne bruge noget hjælp til at rydde ud i hendes baghave, som var dækket af snavs og murbrokker.

Download Photo

De hjalp hende hele eftermiddagen og sendte et billede til hende, som de havde taget. »Hej mine søstre. Jeres tilstedeværelse, jeres venlighed, jeres hjælp, jeres smil, jeres velvilje har givet mig styrke og vinger. I har rørt min sjæl. Tak for billedet, vi gjorde alle et godt stykke arbejde sammen. Jeg takker jer af hele mit hjerte« svarede hun.