Nyhed

Sammenkædning af generationer: Værktøjer og ressourcer

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og andre i lokalsamfund rundt omkring i verden finder deres forfædre med hjælp fra evigt voksende mængde af ressourcer fra det kirkesponsorerede FamilySearch, den største ikkekommercielle genealogiske organisation i verden.

Slægtsforskning

Gennem dets netværk med 4.715 slægtshistoriske centre i 132 lande kan personer, der søger deres forfædre, få gratis adgang til milliarder af navne, som er indsamlet i årtier fra fødsels-, ægteskabs- og dødsattester, folketællinger, testamenter og andre optegnelser.

FamilySearch søger hele tiden efter teknologiske fremskridt, der bidrager til den digitale bevarelse og til at gøre optegnelserne tilgængelige for alle online. Fx har FamilySearch flere end 250 digitale kamerahold til bevarelse af optegnelser i 45 lande. De producerer hvert år flere end 100 millioner nye digitale billeder til gratis brug online. FamilySearch planlægger at udvide antallet af kamerahold til 500 i 2014.

FamilySearch.orgs database giver allerede adgang til flere end tre milliarder familieoptegnelser fra 110 lande.

Historier, billeder og andre oplysninger: Bevarelse og samarbejde

I 2013 lancerede organisationen funktionerne Family Tree og Memories til at hjælpe mennesker alle vegne med at samarbejde online på deres familietræer og personligt bevare og dele flere familieminder gennem billeder og historier om deres forfædre.

Den nye funktion Memories giver mulighed for nemt at uploade og administrere familiens billeder online og fortælle deres yndlingshistorier om deres forfædre. Med billeder kan ansigter blive identificeret og linket til den respektive forfædres profil i brugerens familietræ, hvilket sikrer, at de er tilgængelige for fremtidige generationer. Billeder og historier kan også deles på Facebook, Twitter, Google+, Pinterest og e-mail.

Hver bruger af Family Tree kan uploade op til 5.000 billeder (begrænsning på 5 Mb pr. billede) og hver historie kan være op til 100 sider lang. Family Tree gør også personer i stand til at samarbejde online med at opbygge og administrere deres fælles slægtshistorie.

Ved Kirkens slægtshistoriske centre i Nordamerika giver et nyligt implementeret tilbud om scanning af familiebilleder deltagere mulighed for at logge ind på deres FamilySearch og digitalt uploade familiebilleder og historiske dokumenter til en mappe online. De kan derefter i ro og mag forbinde billeder og dokumenter til forfædre i deres FamilySearch Family Tree. Besøgende kan også gemme billeder af indscannede dokumenter og billeder på deres usb-nøgler.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.