Nyhed

Rekordhøjt antal af seminarelever

I løbet af det sidste år steg antallet af tilmeldte til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges religiøse uddannelsesprogram for unge, Seminar, med 4 procent. Det bragte det samlede antal af seminarelever op på over 390.000, hvilket er det største antal nogensinde. Seminarprogrammet, som blev oprettet for over 100 år siden, findes i dag i 150 forskellige lande.

Seminar er Kirkens fire år lange uddannelsesprogram for elever i alderen 14-18 år. Det er åbent for teenagere fra alle trosretninger og undervises på flere forskellige måder. Over de sidste år er antallet af tilmeldte vokset stabilt, men dette års vækst er mere end dobbelt så høj, end den var sidste år. En af årsagerne kan være samarbejdet mellem kirkeledere, seminarlærere og andre, som har forsøgt at få flere til at deltage i seminar.

»Et af vores hovedmål er at nå ud til flere elever,« sagde Shawn Hunt, kommunikationsleder for Kirkens Seminar og Institutter. »Så vi er begyndt på et tæt samarbejde med lokale kirkeledere for at finde unge mennesker og invitere dem til at deltage i seminar sammen med os.«

Kirkens ledere beder også seminarelever om at nå ud til venner i løbet af skoleåret. I maj 2012 opfordrede ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum alle nuværende elever til at invitere én ven til at deltage i en seminarklasse med dem det følgende efterår. Hunt siger, at ældste Ballards udfordring allerede har motiveret mange studerende til at dele deres positive erfaringer i seminar og invitere venner til at deltage sammen med dem.

Seminarklasserne findes over hele verden. Eleverne deltager i klasserne på forskellige tidspunkter i forskellige områder. De områder, hvor der er en meget stor koncentration af sidste dages hellige (fx Utah, Idaho og Arizona i USA), kan elever vælge at deltage i en seminarklasse som en del af deres almindelige skolegang eller før skolen begynder. Udenfor disse geografiske områder forsamles eleverne sædvanligvis tidligt om morgenen, inden skolen begynder, for at studere sammen. Der er også mulighed for hjemmestudium, som er den måde, programmet foregår på i Danmark. Næsten hve eneste time på alle hverdage er der en seminarklasse i gang ét eller andet sted i verden, sagde Hunt.

»Vi ser elever deltage i seminartimer fem dage om ugen,« forklarede Hunt. »Når klasserne skal til at slutte i en tidszone, skal de til at begynde i den næste, og så videre, over hele verden, 24 timer om dagen, alle hverdage.«

Læseplanen fokuserer på forskellige skrifter hvert år. Der roteres mellem fire kurser: Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Mormons Bog samt Lære og Pagter og Kirkens historie.

»I seminar søger vi mulighed for at forstå, acceptere og dele Kirkens grundlæggende lærdomme, som findes i skrifterne,« sagde Hunt.

Kombinationen af religiøs undervisning om søndagen og på hverdage har hjulpet unge mormoner til at opnå megen viden om skrifter. En forsker for National Study of Youth and Religion i USA har sagt: »I forhold til andre teenagere, ved unge mormoner mere om deres tro, de er mere forpligtede overfor deres tro, og har flere positive sociale resulater i forbindelse med deres tro.« En kristen forfatter skrev også, at »mormonske teenagere har tendens for at være deres generations ›åndelige atleter‹, som træner i henhold til et evigt mål med en intensitet, der kræver ofre, disciplin og energi.«

Denne forpligtelse fortsætter ofte ind i livet som voksen. En undersøgelse fra 2010 fra Pew Research Center viser, at mormoner ligger blandt de øverste i alle religionsgrupper, når det kommer til kundskab om kristendom, Bibelen og anden religiøs information.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.