På mindre end syv år har frivillige indsendt en milliard søgbare optegnelser til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges gratis slægtshistoriske website, FamilySearch.org. Milepælen blev nået den fredag den 19. april af en hær af frivillige fra 164 forskellige lande og territorier. Siden 2006 har over 585.000 mennesker hjulpet med at taste historiske, oftest håndskrevne, dokumenter ind i en søgbar online database – en opgave, der kaldes indeksering.
»Vi er imponerede og forbløffede over hvad de frivillige har opnået på så kort tid,« sagde Mike Judson, chef for Indexing Workforce Development hos FamilySearch. »Vi tror, at der findes potentiale for at kunne nå den næste milliard endnu hurtigere. Der er helt sikkert grund til at have nået denne milepæl, men det er også et kald til handling.«
- En ung mand lærer, hvordan man indekserer med FamilySearchs indekseringssoftware.
- Unge mænd i Ghana lærer, hvordan man indekserer med FamilySearchs indekseringssoftware.
- FamilySearchs indekseringssoftware gør det nemt for alle at hjælpe med at gøre historiske optegnelser mere tilgængelige.
- Teenagere i Honduras lærer, hvordan man bruger FamilySearchs indekseringssoftware.
- Folk i alle aldersgrupper melder sig som frivillige til FamilySearchs indekseringsindsats.
1 / 2 |
Ved hjælp af internettet og FamilySearchs indekseringssoftware indekserer frivillige lige nu over en million optegnelser om dagen. Softwaren viser billeder af gamle optegnelser, og de frivillige indtaster ganske enkelt bare den information, de ser, i systemet. Når navne, datoer og steder er blevet tastet ind i systemet og set igennem, for at sikre, at informationen er akkurat, kompileres dataen sammen til et søgbart indeks, som udgives på FamilySearch.org. Så snart, at et navn er blevet udgivet, kan alle finde det offentligt på websitet.
Optegnelser om folketællinger, fødsler, ægteskaber, død, immigration mm., som de frivillige indtaster, hjælper mennesker over hele verden med at finde deres forfædre. FamilySearch hjulpet aktivt med at indsamle, bevare og dele genalogiske optegnelser over hele verden i mere end 100 år.
De titusinder af frivillige, som indekserer optegnelserne, udgør en overraskende mangfoldig gruppe, som både inkluderer medlemmer af Kirken og folk fra andre trosretninger. De største bidragsydere til optegnelserne er (oprundet):
- USA – 397.000 frivillige, 889 millioner optegnelser
- Canada – 10.900 frivillige, 26,2 millioner optegnelser
- Storbritannien – 8.500 frivillige, 17,4 millioner optegnelser
- Mexico – 16.800 frivillige, 5,6 millioner optegnelser
- Australien – 2.900 frivillige, 4,1 millioner optegnelser
Andre lande, som ydede et stort bidrag: Argentina, Brasilien, Ukraine, Venezuela, Italien, New Zealand, Belgien og Tyskland.
Frivillige i alle aldersgrupper fra hele verden går online hver dag for at hjælpe med at indeksere genealogiske optegnelser. Nogle donerer et par minutter om måneden, andre flere timer om dagen.
Da Jordan Hintze, en teenager fra Kaysville, Utah, lærte om indeksering, besluttede han sig for at lære 150 andre unge mennesker at indeksere. Det blev et tjenesteprojekt, som gjorde ham positivt overrasket over folks respons på initiativet. »Vi fandt ud af, at pizza og genealogi er to ting, der passer godt sammen,« sagde Hintze for nylig ved RootsTech, en slægtshistorisk konference, som sponseres af FamilySearch.
Judson forklarede, at indeksering er en vellykket aktivitet, fordi, at mennesker fra alle samfundslag har en interesse i at hjælpe de fremtidige generationer til at huske deres forfædre.
»Vi har allesammen forældre, vi har allesammen bedsteforældre, og helt universelt tror jeg, at vi alle har en interesse i, hvem disse mennesker var, og hvor de kom fra, fordi det fortæller os noget om os selv,« sagde Judson. »Jo flere optegnelser vi indekserer, jo mere kan andre opleve glæden ved at finde deres forfædre og opdage de historier, der forbinder dem til deres fortid.«
I løbet af årene har teknologiske fremskridt gjort det muligt at indeksere langt hurtigere og med større grad af akkurathed. Siden 1921 har frivillige deltaget i forskellige former for indeksering ved hjælp af papir, mikrofilm og kopier på CD. Da FamilySearchs indekseringssoftware blev tilgængelig online i 2006, havde frivillige transskriberet mellem 800 og 900 millioner optegnelser. Siden programmets lancering er antallet af optegnelser, som er blevet indekseret af frivillige, blevet mere end dobbelt så stort.
Evnen til at søge i genealogiske optegnelser efter navn, dato og sted hjælper med at gøre slægtshistorisk arbejde hurtigere end nogensinde før. Der er 2,4 millioner ruller mikrofilm i Kirkens Granite Mountain Records Vault (en stor underjordisk opbevaringsfacilitet for slægtshistoriske optegnelser, red.), som bliver konverteret til digitalt format, og FamilySearch har 200 kamerahold, som tager billeder af arkiverne. Envidere udgives der hver måned mere end 35 millioner nye digitale billeder fra hele verden.
Lige nu arbejder frivillige på mere end 100 aktive indekseringsprojekter online. To af de største er US Immigration and Naturalization Community Project og Italian Ancestors Project.