Officiel udtalelse

Udtalelse fra Dallin H. Oaks, præsident for De Tolv Apostles Kvorum

Dallin H. Oaks, præsident for De Tolv Apostles Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, delte følgende budskab på Kirkens kanaler på de sociale medier mandag den 29. september 2025.

»Vores hjerter er tunge af sorg. Millioner af os sørger over, at vores elskede profet og præsident, Russell M. Nelson er gået bort. Han var en kær ven og en højt værdsat leder. Hans tidløse lærdomme fortsætter med at vejlede og hjælpe os med at finde trøst midt i lidelse, særligt i kølvandet på den nylige vold, der blev rettet mod medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Michigan i søndags.

Den frygtelige tragedie i Grand Blanc i Michigan, den 28. september påminder os om vores hellige ansvar som tilhængere af Jesus Kristus. Vi sørger med de af vores medlemmer, der har mistet kære, og vi forener os i bøn om trøst med andre rundt om i verden, som lider under lignende tragedier. I kølvandet på traumer, chok og sorg søger vi alle svar og forståelse. Vi er taknemmelige for alle, der rækker ud med tjeneste, bønner og støttende ord i denne svære tid.

Må vi alle huske den sandhed, at vi hver og én er et elsket Guds barn. Vores Frelser, Jesus Kristus, overvandt døden ved sin uendelige forsoning og giver os den glædelige forsikring, at hver og én af os vil opstå i herlighed. På vegne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige udtrykker jeg min dybfølte medfølelse til familie og venner til dem, der er berørt af denne nylige tragedie, og til alle andre, der i denne tid oplever tab og sorg.«

Statement.pngDownload Photo