Pressemeddelelse

Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa besøger templet i Lissabon

Præsident modtager slægts historie fra højtstående kirkeleder

LISSABON – Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa blev vist rundt i templet i Lissabon for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 29. august 2019. Ved denne lejlighed modtog Portugals præsident også sin egen slægts historier fra ældste José A. Teixeira fra De Halvfjerds’ Præsidium, som bestod af et indrammet skema fire generationer tilbage og en bog, der dokumenterede præsidentens forfædre.

  

Da præsident Rebelo de Sousa modtog sin slægts historie, sagde han: 

Min bedstefar rejste til Brasilien, da han var ganske ung. Derefter videre til Angola. Der blev han en kendt erhvervsdrivende. Denne slags historier er så vigtige. Og jeg ved, at din kirke er meget pro-familie, som jeg er. (Familien) er samfundets grundlag.

Ældste Teixeira, der kommer fra Portugal og har tilsluttet sig Kirken, forklarede, at slægtsforskning og Kirkens templer er tæt knyttet til hinanden. »Templer er Guds hellige hus, hvor vi udfører ceremonier for os selv og på vegne af vores forfædre, som sammenkæder vores slægt for evigt. Det er derfor, at vi er så involveret i slægtsforskning.«

Præsident Rebelo de Sousa mødte foruden ældste Teixeira også ældste Gary B. Sabin, Kirkens områdepræsident i Europa, og ældste Joaquim Moreira, der er områdehalvfjerdser og ansvarlig for templets åbent hus.

Delegationen blev vist rundt i templet i Lissabon og på grunden, hvor præsident Rebelo de Sousa på første hånd fik set den udsøgte arkitektur og ordinanceværelser, hvor medlemmer kommer for at lære om formålet med livet og indgå løfter om at tjene Jesus Kristus.

Ældste Teixeira opfordrede andre til at besøge templet, mens der er åbent hus: »Jeg ønsker, at folk kommer og ser templet. Det er ikke blot smukt, men fuld af betydning, fuld af betydning for livet, og hvad livet betyder for os som familie. Det, vi gør i templet er ikke hemmeligt, det er noget særligt og helligt.«

Templet i Lissabon er åbent for offentligheden indtil den 7. september 2019. Templet bliver indviet søndag den 15. september 2019 ved tre indvielsesmøder af ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum. Møderne vil blive transmitteret til Kirkens kirker i hele Portugal. Templet bliver det 166. fungerende tempel i Kirken på verdensplan.

Der er for tiden omkring 45.000 medlemmer af Kirken i mere end 65 menigheder i Portugal, og mange af den er anden og tredje generation af sidste dages hellige. De første missionærer kom til Portugal i 1975, og en lille menighed blev oprettet kort tid efter.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.