Pressemeddelelse

Nye ressourcer er tilgængelige for at give håb til dem, der overvejer at begå selvmord

»Intet har større kraft end en kærlig arm, der kan lægges om dem der kæmper.« Ældste M. Russell Ballard.

FRANKFURT – Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har for nylig udgivet en række videoer med budskab om håb sammen med mange andre ressourcer, der omhandler emnet selvmord og mentalt helbred.

Millioner af mennesker over hele verden kæmper med tab, håbløshed og depression. Desværre er der mange af disse lidende personer, der har selvmordstanker, forsøger at begå selvmord eller tager deres eget liv. Kirken håber på, at gennem de ressourcer vil de, der har brug for hjælp, og de, der elsker dem, blive mere opmærksomme på den hjælp, der findes, og vide hvordan og hvornår man skal række ud.

I mange af de udgivne videoer hører vi fra ældste Dale G. Renlund, et medlem af De Tolv Apostles Kvorum og søster Carol F. McConkie, tidligere førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab. De deler hver oplevelser og taler om vigtigheden af at være opmærksom på andre og altid reagere i kærlighed.

Ældste Renlund opfordrer alle til at »række ud i kærlighed og tage sig af dem, der har selvmordstanker, der har forsøgt at begå selvmord, [eller] der føler sig marginaliseret på nogen måde. Vi skal række ud med kærlighed og forståelse. Og det gør I sammen med støtte fra sundhedspersonale, præstedømmeledere og venner og familien.«

En anden video indeholder en inspirerende historie om en ung mand, der kæmpede med selvmordstanker. I denne video taler han om sin oplevelse med mørke og det håb, han kunne finde igen ved at stole på hans nærmeste, række ud til Jesus Kristus, Frelseren, og søge lægehjælp. Han siger, at han gennem det nyfundne håb var i stand til vælge at blive. »I kan også vælge at blive,« opfordrer han andre, der måske også lider.

På hjemmesiden står der også information til kære om, hvordan man hjælper andre, der lider. Der står:

De fleste, der begår selvmord, ønsker ikke at dø; de ønsker helt enkelt lindring fra den fysiske, mentale, følelsesmæssige eller åndelige smerte, de oplever. Mange, der er i krise, viser advarselstegn inden, de forsøger selvmord. Hvis I lærer at genkende advarselstegnene, vil I være bedre forberedt på at tjene dem, der har brug for hjælp.

Få adgang til alle videoer og ressourcer på suicide.lds.org.

      

                    

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.