Ældste L. Tom Perry:
Mit brev til mors dag i 1945 begynder således:
»Kære mor.
De sidste fire år har jeg været så uheldig at tilbringe mors dag væk fra dig. Hvert år har jeg ønsket at være sammen med dig og fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig, og hvor meget jeg tænker på dig, men da det igen er umuligt, gør jeg det næstbedste og sender dig mine tanker med posten.
I år kan jeg mere end de andre år se, hvad det at have en vidunderlig mor har betydet for mig. For det første savner jeg de små ting, du plejede at gøre for mig. Når jeg stod ud af sengen om morgenen, skulle jeg aldrig bekymre mig om en ren skjorte og rene sokker. Jeg behøvede blot åbne en skuffe, og så lå det der. Ved måltiderne vidste jeg altid, at jeg kunne finde noget, jeg kunne lide, og som var tilberedt på den bedst mulige måde. Om aftenen vidste jeg altid, at der var rent sengetøj på min seng og det rette antal tæpper til at holde mig varm. Det var en sand fornøjelse at bo hjemme.«
»Men dybere er følelsen for dig på grund af det eksempel, du har sat for mig. Livet blev gjort så rart for os som familie, at vi ønskede at følge i dine fodspor og fortsat føle den samme glæde, som vi oplevede i vore yngre dage. Du fandt altid tid til at tage familien med i bjergene, og vi kunne regne med dig i alt lige fra at klatre i bjerge til at spille bold med os. Du og far tog aldrig på ferie alene. Familien var altid sammen med dig. Nu hvor jeg er væk hjemmefra, kan jeg godt lide at tale om mit liv derhjemme, fordi det var så rart. Jeg ville ikke kunne vende mig fra din undervisning nu, fordi mine handlinger afspejler din opdragelse. Livet er en stor udfordring for mig, at være værdig til at blive kaldt Nora Sonne Perrys søn. Jeg er meget stolt over denne titel, og jeg håber, at jeg altid vil være den værdig.
Jeg håber, at jeg til næste år kan være sammen med dig, så jeg kan vise dig alt det gode, som jeg har planlagt at vise dig på mors dag i de sidste fire år.
Må Herren velsigne dig for alt det vidunderlige, du har gjort i denne hærgede verden.
Med al min kærlighed, Tom.«1