Pressemeddelelse

Mormonernes Hjælpende Hænder rydder op efter orkanen Sandy

Medlemmer og missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige vil yde assistance denne uge til dem, som er påvirket af orkanen Sandy. Lokale kirkeledere planlægger betydelige katastrofeindsatser, organiseret på både lokalt og regionelt niveau i Pennsylvania, New York og New Jersey, USA.

Kirkeledere har oprettet en kommandopost i en kirkebygning i New Jersey, og er i gang med oprette mindre kommandocentre i op til seks andre bygninger i området. Organisatorer ved kommandoposten vil hjælpe med at distribuere mad, vand og andre nødforsyninger til dem, som har behov. Mange forsyninger blev sendt tidligere fra Kirkens forrådshus i New York og New Jersey, og to sættevogne med forsyninger ankom i dag fra Kirkens centrale forrådshus i Salt Lake City. Kirken leverer lokalt indkøbte motorsave, strømgeneratorer, pumper, færdiglavet mad, vand og andre nødvendigheder for at bidrage i hjælpeindsatsen. Yderligere kasser med mad, hygiejnepakker og rengøringspakker vil blive sendt fra biskoppers forrådshuse i nærheden til dem, som står i behov.

Medlemmer og missionærer vil hjælpe med at vurdere behov for mad, vand og oprydning i deres nabolag denne weekend, og arbejde for at møde de behov, hvor det er muligt. I de hårdest ramte områder som Patterson, New Jersey og Lynbrook-distriktet i New York City, vil forsamlinger holde kortere gudstjenester på Søndag, for at medlemmerne kan hjælpe med oprydningsindsatsen, der inkluderer at fjerne gulve med vandskade og at behandle områder for skimmel.

Kirkemedlemmer og missionærer har allerede arbejdet for at vurdere og møde behov i de samfund, der er berørt af stormen, og har påbegyndt specifikke projekter i mange områder.

Pennsylvania

I Pennsylvania blev townshippet Nockamixon ramt særligt hårdt af stormen, med rester fra stormen og strømsvigt over hele byen. Beredskabskoordinator i Bucks County Harry Crohe anmodede om Kirkeassistance til kommunen, og indenfor 12 timer ankom over 60 missionærer og medlemmer fra Kirken fra Philadelphia og Reading med motorsavene klar til at hjælpe med at fjerne faldne træer.

Tom McFarlane, beredskabskoordinator i Nockamixon Township, var taknemlig for hjælpen. »De var helt vidunderlige,« sagde han. »Jeg kunne knap tro alt det arbejde, de udførte. Det var som at se en flok termitter spise træerne op.«

Kirken vil hjælpe med at omdele 1.500 måltider i townshippet denne weekend, og også bemande et Røde Kors-krisecenter i Allentown. Brett Duersch, en lokal leder i Reading-området, sagde, at Kirkens medlemmer nød at kunne tjene andre. »Vi gjorde en frygtelig masse godt, men jeg tror virkelig, medlemmerne fik mere ud af det,« sagde han. »Vi var vinderne her.«

New York

I Brooklyn hjalp Jeff Nelson, en lokal kirkeleder, med at organisere en gruppe, som skulle rydde op i en oversvømmet katolsk kirke i Red Hook-nabolaget, efter Catholic Charities havde bedt om hjælp. Den kirke i Red Hook fordeler mad og andre livsnødvendigheder til de trængende på daglig basis. Det var afgørende at få kirken tilbage i drift, så den kunne fortsætte sin indsats på en tid med forstærkede behov. Nelson var overrasket over, hvor hurtigt arbejdet blev færdiggjort. »Da vi ankom var der så mange rester fra stormen, at vi troede det ville tage en måned,« sagde han. »Men en gruppe mennesker ankom, og før vi vidste af det, var halvdelen af kælderen ryddet. Det er bare utroligt, hvad mennesker kan gøre, når de går sammen om at hjælpe.«

På lørdag vil frivillige rydde rester fra en anden oversvømmet katolsk kirke på Coney Island. Indsatsen bag de to kirke blev koordineret gennem et partnerskab med Voluntary Organizations Active in Disaster (VOAD) og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

På Long Island drog Kirkens missionærer og medlemmer ud i Valley Stream-området for at finde naboer, som havde brug for hjælp.

Familien Cohn havde ryddet så meget skidt, som de kunne, fra deres oversvømmede kælder, da en gruppe medlemmer og missionærer ankom. »Da stormen havde passeret kom en hel gruppe mennesker ned ad gaden - 40, måske 50 mennesker - og spurgte, om de måtte hjælpe,« sagde Jack Cohn. »Jeg har en hjertesygdom, så for mig var det som sendt fra Gud. De tog alt skraldet fra kælderen ud til gaden, ting jeg ikke selv fysisk kunne have gjort.«

Missionærer fra missionen i Morristown, New Jersey, USA, dannede en »omvendt« spanderække for at fjerne vand fra Essie Lawrence's kælder i Valley Stream. »Jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort,« sagde hun. »Min kælder var fuld af vand. De er mirakelmagere.«

En anden beboer i Valley Stream, Ruth Klein, sagde, at hun blev rørt af hendes samspil med unge medlemmer af Kirken. »Det var imponerende; det gav mig håb for fremtiden,« sagde hun. »Disse unge mennesker var så dejlige og koncentrerede. De kom med muskler, jeg ikke havde, men det var deres varme og smil, jeg havde behov for. Af dem lærte jeg, at ting ikke er vigtige, men at et smil er - de var solskind.«

New Jersey

I East Brunswick vil medlemmer og missionærer arbejde for at rydde faldne træer og slæbe rester fra stormen væk.

»Vi vil skære gipsplader op og sprøjte, hvor vandet ramte, så vi kan fjerne skimmel og tage beskadede genstande ud af folks hjem,« sagde den lokale leder Gregory J. Stokes. »Vi er også ude for at spørge folk om vi kan betjene dem, og for at vurdere behov.«

Kirkens missionærer og medlemmer vil ikke bare arbejde videre denne uge, men flere uger frem i tiden.

»Vi kommer nok til at bruge de næste fem til otte uger og weekenderne på at rydde ting op og hjælpe folk med disse problemer," sagde Tokes.

Andre områder

I Manchester, Connecticut, går mormoner sammen med Connecticuts madbank, Frelsens Hær, det amerikanske Røde Kors og IKEA-TV for at indsamle mad, varme jakker og genstande til personlig pleje til ofre af orkanen Sandy.

Sidste dages hellige i Oakton, Virginia og i Washington DC insamler varme jakker og vintertøj for at sende dem til ofre i de områder, som er hårdest ramt af orkanen Sandy.

Omfattende skader rapporteret

Orkanen Sandy beskrives som en af de største storme, der nogensinde har ramt USA, med mere end 60 millioner mennesker påvirket fra North Carolina til Maine. Det ramte område har set omfattende strømsvigt, lukning af virksomheder og skoler, og udbredte transportproblemer gennem 12 stater. Hundredevis af hjem og virksomheder er blevet udsat for slemme oversvømmelser og vindskader. Der er også sket ekstrem skade på veje, strømnetværket og anden infrastruktur.

Hundredevis af Kirkens medlemmer rapporterer oversvømmelses- og vindskader i deres hjem, og mindre oversvømmelser og vindskader rapporteres i flere kirkebygninger. Lokale kirkeledere fortsætter med at vurdere situationen, og lokale medlemmer og missionærer hjælper allerede i påvirkede nabolag. De hjælper med oprydningsindsatsen, inklusive at fjerne rester fra stormen og mindre reparationer på folks hjem.

Mormonernes Hjælpende Hænder

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige yder ofte tjeneste for dem, som har behov, ved katastrofer som denne, om end årsagen er tornadoer, brand, oversvømmelser, jordskælv eller andet. Kirken organiserer frivillige gennem dens program »Mormonernes Hjælpende Hænder«, som bringer medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og deres naboer sammen for at yde tjeneste i deres samfund. Disse frivillige, klædt i deres let genkendelige gule trøjer, hjælper mennesker, hvis liv er blevet påvirket af naturkatastrofer og andre nødsitationer. Frivillige i Mormonernes Hjælpende Hænder samarbejder også med regeringer og nonprofit-organisationer for at hjælpe og forbedre de samfund, hvor de bor.

Hjælpende Hænder-programmet reflekterer mormoners ønske om at følge Jesu Kristi eksempel ved at tjene andre. Indsatsen modtager ressourcer fra humanitære organisationer, og projekterne koordineres af lokale kirkeledere.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.