Latter-day Saint Charities’ globale fodaftryk voksede i 2019 til at velsigne millioner i 142 lande og territorier gennem 3.221 gennemførte projekter med 2.000 partnere. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges humanitære organisation oplyste disse tal og meget mere i sin årlige rapport for 2019.
Latter-day Saint Charities udførte sin vision med at hjælpe nødlidende, fremme frivillighed og inspirere til selvhjulpenhed på en række forskellige måder:
Katastrofehjælp: 194 projekter i 64 lande og territorier
Øjenbehandling: 129.819 mennesker hjulpet i 32 lande og territorier
Omsorg for mødre og nyfødte: 83.555 mennesker hjulpet i 27 lande og territorier
Fødevaresikkerhed: 181.398 mennesker hjulpet i 15 lande og territorier
Rent vand og sanitet: 316.790 mennesker hjulpet i 26 lande og territorier
Vaccinationer: Seks kampagner for at udrydde sygdomme i udviklingslande
Kørestole: 52.381 mennesker hjulpet i 41 lande og territorier
Flygtningehjælp: 387 projekter i 48 lande og territorier
Internationale lokalprojekter: 994 projekter i 107 lande og territorier
Lokalprojekter i USA og Canada: Forskellige projekter i 42 stater og provinser
Ud over bidrag fra sidste dages hellige, som skænker til Kirkens humanitære fond, støttes Latter-day Saint Charities også af andre gavmilde donorer. I 2019 brugte Latter-day Saint Charities disse donationer til at hjælpe nødlidende over hele verden. Disse midler repræsenterer blot en lille del af Kirkens samlede årlige udgifter til humanitær hjælp og velfærdshjælp (næsten 7 milliarder kroner om året). Disse udgifter omfatter også en væsentlig anvendelse af Kirkens fasteofferfond, som lokale biskopper bruger til at hjælpe de fattigste medlemmer af deres menigheder.
Siden organisationens oprettelse i 1985 har Latter-day Saint Charities ydet hjælp til en værdi af over 2,3 milliarder $ i 197 lande.
Blandt de større begivenheder, som Latter-day Saint Charities bidrog med hjælp til i 2019, var cyklonerne Idai og Kenneth, som medførte oversvømmelser, der ødelagde afgrøderne i Mozambique, Malawi og Zimbabwe i foråret sidste år. I samarbejde med globale og lokale partnere bidrog Latter-day Saint Charities med at yde husly og mad til personer, der var ramt af stormenes rasen. Naturligvis går genopbygningen efter disse katastrofer langt videre end den direkte nødhjælp efter katastrofen. I månedsvis efter cyklonerne fortsatte Latter-day Saint Charities og dens partnere med at reparere og forsyne skolerne forud for regntiden for at give eleverne et tørt sted at studere og lære.
Sharon Eubank, lederen af Latter-day Saint Charities, reflekterede over sidste års humanitære indsats og sagde, at et kerneprincip for organisationens arbejde er først at finde ud af, hvor folk behøver, og derefter mobilisere for at hjælpe dem.
»Når man ser nogle af de store indsatser sidste år som cyklonen i Mozambique, hjælpen til hungersnød, arbejdet i forbindelse med forskellige orkaner og meget lignende, så er det centrale princip at komme frem til stedet og finde ud af, hvad folk har brug for lige nu, og hvad de får brug for senere. Og så kan vi arbejde på at udfylde de huller,« sagde hun. »Den årlige rapport reflekterer noget af det mere intensive arbejde, vi har udført på stedet, nemlig at finde ud af, hvad det virkelige behov er.«
Søster Eubank bemærkede også betydningen af ordene sidste dages hellige i Latter-day Saint Charities. Indtil august sidste år var organisationen kendt som LDS Charities. Navnet blev ændret til Latter-day Saint Charities for at være i harmoni med præsident Russell M. Nelsons vejledning om at anvende hele Kirkens navn.
»Med hans tilskyndelse om at anvende hele Kirkens navn er vi blevet til Latter-day Saint Charities,« sagde søster Eubank. »Jeg kan godt lide følelsen af ændringen, for det er de sidste dages helliges humanitære arm – den bliver finansieret af dem, og de leverer de frivillige timer og interessen i lokalsamfundet. Så vi afspejler virkelig idealerne, energien og håbet hos de sidste dages hellige.«
»Den årlige rapport er en del af vores tilbagemelding til de sidste dages hellige, som har bidraget til det humanitære fond på deres tiendeseddel,« sagde søster Eubank. »Det er en del af vores tilbagemelding til de mennesker, som har givet så meget, så de kan se, hvad deres bidrag går til.«