rrbcbu7mylb0ipmempe4vyxat7mm1175w2rg7187_w3840_3.jpeg
Kommentar

Kommentar: Når underholdningsmedier forvrænger tro 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ligesom andre fremtrædende globale trossamfund ofte i fokus for underholdningsindustriens opmærksomhed. Nogle portrætter er fair og præcise, men andre tyer til stereotyper eller grove misrepræsentationer, som er smagløse og har konsekvenser for troende mennesker i det virkelige liv. 

Det er ikke nyt, men en række nylige produktioner skildrer livsstile og praksisser, der er i åbenlys modstrid med Kirkens lære. Andre fremstiller på uansvarlig vis vores frivillige missionærers sikkerhed og adfærd forkert. Vi forstår den fascination, som nogle medier har af Kirken, men misbilliger, at fremstillingerne ofte bygger på sensationalisme og unøjagtigheder, som ikke på retfærdig vis afspejler vores kirkemedlemmers liv eller de hellige overbevisninger, som de holder af. 

Millioner af kirkemedlemmer over hele verden er dybt engagerede i familie, troskab, tjeneste og Jesu Kristi evangelium. Vi inviterer alle til at konsultere pålidelige informationskilder og lytte til stemmerne og de autentiske erfaringer fra enkeltpersoner og familier, der finder stor glæde og tilfredshed ved at efterleve disse principper. 

Den sande historie om vores tro ses bedst i de utallige liv hos dem, der dagligt stræber efter at følge vores frelser Jesus Kristus. 

Yderligere hjælpekilder

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.