Kirkens historiske bibliotek har til formål at bevare og dele Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges historie. Bygningen blev åbnet i juni 2009 og har siden da budt tusinder af mennesker, der er interesserede i at lære mere om troens og dens medlemmers historie, velkommen.
Bygningen på over 21.000 m2 består af fem etager og inkluderer et offentligt bibliotek, læsesal og opbevaringsplads til følgende historiske samlinger:
- 270.000 bøger, brochurer, blade, manualer og så videre.
- 240.000 samlinger af originale, utrykte optegnelser (dagbøger, breve, notater, etc.)
- 3,5 millioner kirkemedlemmers patriarkalske velsignelser.
- 13.000 samlinger af fotos.
- 23.000 lyd og videooptagelser
1 / 2 |
Nogle af disse er tilgængelige i det offentlige bibliotek, mens andre ligger i arkiverne og udleveres til besøgende til brug i læsesalene. Besøgende bruger ofte disse materialer i forbindelse med research til en bog eller anden lærd udgivelse. Andre bruger Kirkens historiske bibliotek til at lære mere om deres sidste dages hellige forfædre eller om vestens historie.
Den avancerede bygning har to former for arkiver, der er designet til at bevare historiske kulturgenstande De 10 største arkiver holdes på 13 graders temperatur med 35 procents fugtighed. Der findes også to særlige rum, der holdes på 20 minus grader for farvespillefilm, fotos og optegnelser af særlig stor betydning for Kirken.
Ud over de offentlige områder og arkiver, så indeholder bygningen plads til vedligeholdelse, udvikling af samlinger og forskning. Kirkens vedligeholdelsesindsats omfatter 300 til 500 bøger og dokumenter og 3000 til 4000 audiovisuelle optagelser hvert år. Personalet tilknyttet Udvikling af samlinger indsamler og registrerer 500 til 700 nye årlige samlinger, heriblandt 6000 udgivelser. Den nye bygning huser også kontorer for medarbejdere og frivillige, der er ansvarlige for historiske grunde, hjemmesideindhold og udgivelser såsom The Joseph Smith Papers.
Kirkens historiske bibliotek har opnået en sølv-certifikering gennem Leadership in Energy and Environmental Design (LEED), (USA’s officielle vurderingssystem for miljørigtigt byggeri). For at kunne gøre sig fortjent til denne »grønne« benævnelse må bygninger bruge mindre varme og el, have større udsyn ved at have vinduer tæt på medarbejdernes arbejdsområde, ligge tæt på offentlig transport og bruge produkter, der er produceret lokalt, der er blevet genbrugt eller som afgiver færre gasser end, hvad der er skadeligt for folks helbred.