Pressemeddelelse

Kirken i Europa lancerer en ny app til den opvoksende generation

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Europa har udvidet kanalmulighederne for unge voksne: En ny app, der hedder »Rising Generation«, kan nu downloades til Android- og Apple-enheder.

Unge voksne over hele Europa kan uploade deres begivenheder og hurtigt underrette andre om, hvad der foregår i deres område. Den tilknyttede hjemmeside risinggeneurope.org er blevet forbedret med et mere struktureret design og nye funktioner. Desuden opfordres unge voksne til at komme i kontakt med hinanden på de sociale medier via siderne på Instagram og YouTube.

»Med denne nye app stræber vi efter at sørge for en platform for alle unge voksne, så de aldrig mere går glip af alle de fantastiske aktiviteter, mens de stadig har kontrol over alle pushnotifikationerne,« siger Tom Erhart, en af app-udviklerne fra Schweiz. »Vi håber, at det vil hjælpe folk til bedre at samles, styrke hinanden og finde glæde i Jesus Kristus,« fortsætter han.

Brugere af appen kan konfigurere pushnotifikationer baseret på lande og regioner. Opslag af begivenheder kan ske uden tilmelding. Hvis man ønsker at ændre ens begivenheder, kan det gøres ved at tilmelde sig med sin e-mailadresse.

»Jeg er begejstret for, at de unge voksne får denne nye ressource, som vil hjælpe dem til at forblive forbundet som et fællesskab og følge vor Frelser Jesus Kristus sammen,« siger ældste Martin Turvey, en områdehalvfjerdser fra Storbritannien, der støtter Unge Voksne i Europa.

Der er over 15.000 deltagende unge voksne medlemmer af Kirken i Europa med et ønske om at elske Gud, knytte sig til hinanden og styrke fællesskabet.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.