Kirkeledere besøger Eifel-regionen efter oversvømmelser

Efter de massive oversvømmelser midt i juli i dele af Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg og Schweiz er Kirken fortsat aktivt involveret i at yde nødhjælp via de lokale menigheder, nødhjælpsorganisationer og offentlige myndigheder.

Download Photo

I august deltog flere af Kirkens ledere i gudstjenesten i en lokale menighed i Eifel-regionen i Tyskland for at takke de lokale ledere og medlemmer for deres utrættelige indsats for at tjene og hjælpe i deres lokalområde. Blandt de besøgende var ældste Erich W. Kopischke fra det europæiske områdepræsidentskab, ledsaget af sin hustru, Christiane, såvel som Christian Ottiker, der er leder for Velfærds og selvhjulpenhedsindsatsen i Kirken i Europa. Der var også flere end 40 missionærer til stede, som arbejdede frivilligt i de nærtliggende byer i ugens løb. Ved begyndelsen af august måned havde missionærer fra missionen i Frankfurt i Tyskland sammen med lokale medlemmer ydet mere end 10.000 timers samfundstjeneste.

»Vi giver enhver missionær i vores mission mulighed for at komme her til regionen og tjene befolkningen,« siger præsident Hammon, der er missionspræsident i missionen i Frankfurt i Tyskland, der sammen med sin hustru, Debbie, også deltog i søndagens møder. »Vores missionærer fortæller os, at deres uge med tjeneste har været en af de mest givende oplevelser på deres mission, og den har gjort dem ydmyge,« fortsætter han.

Download Photo

Christian Ottiker blev også spurgt om, hvordan Kirken reagerer på kriser. »Først vurderer man fra Kirkens hovedsæde sammen med lokale kirkeledere fra den påvirkede region, hvad der er behov for, og hvordan alt bør organiseres,« svarede Ottiker. »Når der opstår en krise, opretter Kirken ikke en særlig fond til særlige kriser, men den bruger den allerede etablerede Humanitære Fond, der altid er til rådighed,« fortsatte han. »På den måde kan Kirken hjælpe hurtigt, når der er behov for hjælp, og den er altid forberedt,« sagde Ottiker.

På sine nylige rejser har Ottiker selv kunnet se de mange frivillige og deres utallige venlige handlinger for at støtte ofrene for oversvømmelserne. Når han tænker over spørgsmålet om, hvad Kirken kan gøre for at hjælpe i svære tider, siger han for sig selv: »Du er Kirken! Alle kan hjælpe med små og enkle ting.«

Omkring den konkrete hjælpeindsats i krisen stillede ældste Kopischke menigheden tre spørgsmål: »Hvad så I? Hvad følte I? Hvad vil I gøre for at ændre jeres eget liv efter disse oplevelser?«

Ældste Leo Lauener, en ung missionær fra Schweiz, husker en hændelse, hvor hans kreditkort ikke virkede, da han var ude og købe ind. En kvinde i køen bag ham genkendte ham som en af de frivillige og sagde: »Jeg vil rigtig gerne betale for denne skønne hjælper!« Så hun betalte alle missionærens varer.

En anden missionær, søster Anna Hughes fra Utah i USA, fortæller: »At tjene i de områder, der var ramt af oversvømmelser, var så skøn en oplevelse, for den hjalp mig til at fokusere på den reneste og vigtigste af pillerne i Jesu Kristi evangelium, som er at elske Gud og elske sin næste.«

Ældste Kopischke understregede, at alle disse vidunderlige handlinger og udtryk for tjeneste og kærlighed er blandt menneskehedens bedste egenskaber og værdier. »Det ville virkeligt være skønt, hvis denne omsorgsfulde og kærlige adfærd ikke blot kunne føles og udvises i ekstraordinære tider, men også blive standarden i vores hverdagsliv!« Han tilføjede: »Herren ville kalde det for samfundskulturen i Zion.«

Christian Ottiker foreslog, at alle afgjorde, hvad de kunne gøre i deres egen situation og med de midler, de havde til rådighed. Det kunne være at melde sig som frivillig for en tid eller hjælpe naboer og venner i nød. Man kunne også donere til Kirkens Humanitære Fond. Ældste Kopischke tilføjede, at man i krisetider hurtigt kan trække på de penge, der doneres til denne fond. »Med denne fond er vi i stand til straks at yde hjælp, hvor som helst, der er behov for det i Europa,« sagde han. »I dag gælder det for ofrene for oversvømmelse her i Tyskland, og i morgen måske andre ofre for de aktuelle skovbrande i Italien, Grækenland eller Tyrkiet,« fortsatte han.

Download Photo

Som mange andre frivillige rundt om i området afsatte ældste Kopischke en dag til at tjene i regionen omkring Bad Ahrweiler sammen med sin hustru, sin familie og missionærer for at hjælpe ofrene for oversvømmelserne.

»Vi håber, at folk i behov for hjælp fortsat vil blive mødt med støtte og kærlighed,« sagde han. »Det er ikke kun midt i en krise, men også i de følgende uger og måneder, der er brug for den.« Han afsluttede således: »Jeg håber, at vi tænker over vores liv og indser, hvor skrøbeligt det er. Når vi nu engang er blevet velsignet med noget, er det vigtigt, at vi har medfølelse med andre! Det kan siges med profeten Esajas’ ord: ›Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig.‹« (Es 58:8).