Pressemeddelelse

Kampagne på de sociale medier i Europa spreder venlige budskaber

Igennem oktober fremhævede Det Europæiske Område i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige det universelle i og vigtigheden af venlighed i en kampagne med titlen »Husk at være venlig«.

Kindness Campaign01
Kindness Campaign01
Scene fra videoen »Børn ved bedst«.2021 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
Download Photo

Denne serie minder folk overalt om pligten til at behandle hinanden kærligt og respektfuldt.

Kampagnen omfattede otte korte videoer. Videoerne blev udgivet periodisk; to gange om ugen i oktober måned blev en ny video lanceret via sociale medieplatforme som YouTube, Facebook og Instagram.

Da videoerne blev udgivet, nåede de ud til flere hundrede seere og påvirkede mange liv. Selvom de er tilgængelige til at se på flere platforme på de sociale medier, fandt nogle yndlingsinteraktioner sted på Facebook. Mange mennesker svarede med et hjerteligt »Amen«, mens andre følte, at deres hjerte var blevet rørt og sagde: »Åh, hvor venligt, det får det mig til at græde« og »Elsk dette. Det reddede min dag.«

»Det er let at tænde for tv’et eller gå på nettet og finde utallige eksempler på strid, konflikt og fjendtlighed, men alligevel ser vi ikke altid, at der er mange flere mennesker derude, der prøver at gøre godt gennem enkle venlige handlinger. De har en tendens til at fare vild blandt de mere sensationelle tilfælde af negativitet,« siger Brian Cordray, leder for forlagsvirksomhed i området.

»Når det er sagt, bliver folk inspireret til at gå hen og gøre det samme, når de ser andre høste den glæde og de velsignelser, der kommer gennem venlighed«, tilføjede han.

Særligt en video nåede 3,4 millioner mennesker og fik 1,5 millioner visninger. Men da Cordray gik et skridt tilbage fra tallene, sagde han også: »Vor Frelser var indbegrebet af venlighed og var et eksempel for os, da han befalede os at elske vores næste. Det omfatter helt klart reglen om at være venlig.«

Kindness Campaign02
Kindness Campaign02
Scene fra videoen »Forenet i retfærdighed«.2021 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
Download Photo

En tro hos medlemmerne af Jesu Kristi Kirke er at følge Jesu Kristi eksempel ved at elske hinanden. Ved at sprede venlige budskaber stræber Kirken efter at inspirere til venlighed rundt om i verden, begyndende i hjemmet, og nå ud til lokalsamfund, byer og lande over hele kloden.

Videoerne har enten fremhævet lærdomme fra Kirkens ledere eller blot vist eksempler på, hvordan vi kan være mere venlige. Disse ord fra kirkens præsident – Russell M Nelson – som findes i videoen »Personlig fredsstifter«, sammenfatter det overordnede tema:

»Fred er mulig. Vi kan lære at elske vores medmennesker over hele verden.« Håbet er ikke blot at inspirere medlemmer af Jesu Kristi Kirke, men personer fra alle trosretninger til at føle en større kærlighed og venlighed mod hinanden.

Kindness Campaign03
Kindness Campaign03
Scene fra videoen »Personlige fredsstiftere«.2021 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
Download Photo

Nu hvor videoserien er tilgængelig på internettet, opfordrer kirken seere til at tage del i deres opfordring til handling: Husk at være venlig.

Link til alle kampagnevideoer:

En forandring i hjertet gennem venlighed
Børn ved bedst
Venlighed kan ændre verden
Venlighed kan hele sår
Personlige fredsstiftere
Tjen som Frelseren
At elske hverandre
Forenet i retfærdighed

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.