Pressemeddelelse

Indvielsen af templet i Praia i Kap Verde

Det første tempel i ø-nationen er Kirkens 173. fungerende tempel.

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige indviede templet i Praia i Kap Verde søndag den 19. juni 2022. Templet i hovedstaden Praia på øen Santiago er det første tempel i landet og tempel nr. 173 i verden.

Inden indvielsen ledte ældste Andersen den symbolske hjørnestensceremoni, der viser at opførelsen er fuldendt, og at det nye tempel er klar til at blive indviet. Bag hjørnestenen er historiske dokumenter, genstande og vidnesbyrd fra medlemmer af Kirken i Kap Verde.

Sammen med ældste Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum var ældste Rubén V. Alliaud, andenrådgiver i det centraleuropæiske områdepræsidentskab, ældste Kevin R. Duncan, leder for Tempelafdelingen, og områdehalvfjerdser, ældste Roseveltt de Pina Teixeira. De blev ledsaget af deres ægtefæller.

Planer for at bygge templet i Praia blev bekendtgjort af præsident Russell M. Nelson den 7. oktober 2018. Det første spadestik fandt sted den 4. maj 2019.

Templets ydre er i varme farver med dekorative detaljer i portugisisk kalksten. Det er en diskret bygning med enkle linjer, hvilket passer ind med de fleste traditionelle religiøse bygninger i Kap Verde.

Inden indvielse samledes de unge i Kirken lørdag den 18. juni 2022 for at deltage i et foredrag med kirkeledere, som blev afholdt i kirkebygningen ved templet.

I løbet af det 3 uger lange åbent hus-arrangement besøgte over 10.000 personer templet. Besøgende omfattede religiøse ledere, ledere i lokalsamfundet og beboere fra nærområdet, såvel som medlemmer af Kirken. Blandt de højtstående personer, der besøgte templet, var præsidenten for Republikken Kap Verde, José Maria Neves, og premierminister Ulisses de Correia e Silva.

Der er på nuværende tidspunkt over 16.000 medlemmer af Kirken i 41 enheder i Kap Verde. Mange af dem er anden- og tredjegenerations sidste dages hellige. De første missionærer i Kap Verde ankom i 1989.

Sidste dages hellige templer er forskellige fra kirkebygninger, hvor medlemmer mødes til gudstjenester om søndagen. Templer anses for at være »Herrens hus«, hvor Jesu Kristi lærdomme bekræftes gennem ægteskab, dåb og andre ordinancer, der forener familier for evigt. I templet lærer medlemmer mere om formålet med livet og indgår pagter om at tjene Jesus Kristus og deres medmennesker.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.