Hjemvendte missionærer og deres vedvarende kærlighed til deres europæiske missionslande

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er kendt for sin indsats for at missionere. I mere end hundrede år har unge mænd og kvinder frivilligt forladt deres hjem og viet en periode af deres liv til at tjene andre og forkynde Jesu Kristi evangelium.

Tusinder af missionærer har tjent rundt om i Europa og er blevet præget af kulturen i det land, hvor de har været kaldet til at tjene. Når disse missionærer vender hjem, er det med en livslang kærlighed til disse europæiske lande i bagagen.

Karen Draudt vendte hjem fra sin mission i Norge for mere end 40 år siden og drømmer stadig om at gå ned ad de brolagte gader og beundre de farvestrålende bygninger.

»Jeg elsker alt norsk, og jeg er så glad for, at jeg fik muligheden for at tjene der,« siger Draudt. »Jeg tænker altid på Norge. Det er en del af mit liv, og hvem jeg er.«

Draudt husker stadig folket, maden, musikken, folkedragterne og rosemalingen, som hun kom til at elske. Hendes tid i Norge førte tilmed til, at hun mødte sin mand, da de faldt i snak om deres fælles kærlighed til det land. Efter Draudt-parret havde boet i Tyskland i fire år, vendte de tilbage til USA og fortsatte med at gøre forskellige elementer ved den europæiske kultur til en del af deres hverdag.

Kaleb Augat, en anden hjemvendt missionær, voksede op i USA, hvor han spillede fodbold og fulgte den tyske bundesliga med sin familie. Hans bedsteforældre kommer fra Tyskland, så han var vant til at spise tysk mad og tyske traditioner. Selvom han påskønnede kulturen, gjorde hans kald til at tjene på fuldtidsmission i Frankfurt kun hans kærlighed til Tyskland større.

»At bo i Tyskland fremhævede min kærlighed til landet og knyttede mig til folket,« siger Augat. »At være der gjorde Tyskland til en del af mig.«

Augat, der er fan af tysk fodbold og atlet, var i stand til at bruge sin kærlighed til fodbold til at komme i kontakt med folk. Og den kontakt kom ikke alene i stand på grund af en fælles lidenskab for fodbold, men også igennem samtaler om livet og meningen med det.

»Min tid i Tyskland åbnede mine øjne for, hvad der holder folk gående. Jeg blev i stand til at skabe kontakt, der ikke bare var overfladisk. Jeg lærte om folks udfordringer, motivation, værdier og prioriteter,« siger Augat. »Når jeg ser tilbage, så mødte jeg nogle forrygende mennesker.«

Augat har stadig kontakt med mange af dem, han mødte i Tyskland. Han forsøger også få mere tysk kultur ind i sit hjem ved at tale tysk med sine bedsteforældre og lære sine søskende og fætre og kusiner ord og vendinger, når de ser tysk fodbold og fejrer deres tyske mærkedage.

Raya Esplin er endnu én blandt tusindvis af hjemvendte missionærer, der skatter sit livslange bånd til det land, hvor hun tjente.

»Jeg prøver at holde fast ved, at Danmark er en vigtig del af mit liv ved at gøre små ting som at studere skrifterne på dansk, spise danske retter og tilmed klæde mig dansk,« siger Esplin. »Jeg vil gøre alt, jeg kan for at nære den kærlighed, jeg har til Danmark i alle af livets aspekter.«

Mange tager på mission for at tjene og ændre andres liv, men oftest hænder det, at missionærerne vender hjem og selv er ændret af det land, de har tjent i, og det folk, de har fattet kærlighed for.

»De halvanden år jeg tjente i England vil jeg altid skatte,« siger den hjemvendte missionær Ali Barnett. »De folk, jeg mødte, var forskellige, modstandsdygtige og skønne, og den tid, jeg havde med dem, ændrede mig totalt.«

Den indvirkning, som de europæiske lande har på missionærerne, varer ved længe efter deres missionstjeneste. Selv efter de vender hjem, bærer de kærligheden til deres missionsland med sig igennem livet, og den bliver en del af deres identitet.