Af ”den gamle genealog”
Gennem 18 måneder har missionærægteparret Ældste Clyde og Søster Rebecca Bailey hver dag siddet i Københavns Stadsarkivs afdeling på Artillerivej på Amager og omhyggeligt fotograferet/scannet forskelligt arkivmateriale, som nu skal digitaliseres og lægges ud på Internettet til gratis afbenyttelse og stor hjælp for bl.a. slægtsforskere.
Udsendt af Family Search -
Eftersom Baileys var udsendt af Family Search – og ikke af Kirken som sådan - bar de derfor kun et lille hvidt skilt, hvorpå der blot stod ”Family Search” – så de undgik helt den reservation, der kan opstå overfor ”almindelige” missionærer, der bærer det sædvanlige, sorte missionærskilt med Kirkens navn.
Med ægteparrets trofasthed i arbejdet og med deres gode humør og omgængelighed blev de hurtigt venner med alle arkivets medarbejdere, som de selvfølgelig også blev på fornavn med.
Til at håndtere store protokoller og pakker med arkivalier, passer det ikke at bære habit og pæn kjole, så Baileys gik på arbejde klædt i deres almindelige tøj – så heller ikke på den måde skilte de sig ud fra kollegerne
og dog missionærer!
Dette nævnes, fordi det synes, som om deres særlige mission i virkeligheden blev meget givende med hensyn til deres mulighed for at fortælle om Kirken og dens lærdomme og det helt almindelige liv, som Kirkens medlemmer fører.
En særlig afsked med værdsatte medarbejdere
Da det nu var første gang, Københavns Stadsarkiv havde hjælp af to dedikerede medarbejdere, som ikke kostede arkivet en krone – og som oven i købet ’selv’ (fra Family Search) medbragte det dyre og avancerede kamera, de arbejdede med – ja, så blev de virkelig set på og behandlet som ”noget ganske særligt”, og intet mindre end en rigtig reception på Rådhuset var nok til, at Arkivet på behørig vis kunne vise påskønnelse og tage afsked.
Dagen kom den 21. april, hvor der bogstavelig talt flokkedes et par hundrede mennesker i én af Rådhusets sale: ”Hovedkassen”. Der var daglige kolleger, og der var mange fra andre arkiver, ligesom der var mange kirkemedlemmer, der også ville glæde sig med Ældste og Søster Bailey.
Der vankede Rådhuspandekager -
På Rådhusets fineste porcelæn (det kongelige, musselmalede!) blev der serveret Rådhuspandekager, peanutbutter sandwiches, Oreo-småkager, root beer og flere slags mad og drikke – og der var nok af det!
Ligeledes var der opstillet et gavebord, som hurtigt fyldtes op med blomster og gaver.
Mens de mange deltagere gjorde sig til gode med forfriskningerne, blev der holdt taler af bl.a. Stadsarkivar Elisabeth Bloch, af den øverste leder af ”Kunst og Kultur”, Lene Floris og af Kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen. De takkede alle varmt Baileys og fortalte om den store betydning – set fra deres platform – som dettearbejde har haft og vil få fremover.
og rosende ord til Baileys
Der manglede ikke ”roser” til Baileys, til Family Search og til ”Mormonkirken”. Man var aldeles overvældede over alt det materiale, Baileys havde nået at scanne.
På en storskærm blev det vist, nøjagtigt hvor meget, det var blevet til: Den bunke protokoller – i alt 1350, som Baileys har gennemarbejdet, består af 600.000 sider, og vil i digitaliseret stand komme til at fylde 31.182 Giga byte.
Det kan illustreres ved, at protokollerne vejer lige så meget som syv elefanter, og hvis man ville lægge de scannede sider ud ved siden af hinanden, kunne de dække tretten fodboldbaner.
En demonstration af nutidig teknik
Som afslutning – og et højdepunkt på receptionen – fortalte Kulturborgmesteren, at den første portion, som Baileys havde scannet – (som var begravelsesprotokoller) - allerede nu var blevet digitaliseret.
På storskærmen blev der vist en stor, rød knap, og Borgmesteren bad hele forsamlingen om at tælle ned, og på ”0” trykkede han så på en knap, og vi så på skærmen en let flimren – og ’Vupti’ – fremkom billedet, der viste, at nu var materialet på Internettet – og klar til at blive brugt.
De, der på Stadsarkivet har søgt i Københavns begravelsesprotokoller, vil forstå at værdsætte dette nye tiltag. Protokollerne er kæmpestore og ’centnertunge’, så i en søgning kan man komme ud for at skulle bære mange af dem fra hylderne og hen til arbejdsbordet – og tilbage igen.
Byens Nøgler
Som en særlig anerkendelse fik Baileys overrakt ”Byens Nøgler” (to ’gamle’ jernnøgler) Den største er til byportene, så de altid kan komme ind i byen! Til den var der et tilhørende, (autentisk, mindst 150 år gammelt) partout- eller identitetskort til fremvisning, hvis vagten skulle standse dem. Den mindre nøgle er til Stadsarkivets dør!
Hvis man skulle spekulere på, om Baileys nu kan regnes som æresborgere i København, så kan det oplyses, at det er de ikke! (Der er kun én eneste, der bærer denne titel, og det er Bertel Thorvaldsen).
Trofast tjeneste i Amager Gren
Baileys hørte til Amager Gren, hvor de lige så trofast og samvittighedsfuldt passede deres kaldelser som Missionsleder, Hjemmelærer og som Musikleder og dirigent – og trofast deltog i alle aktiviteter. Søster Bailey fortalte efter receptionen, at de især havde været glade for at se Kirkens medlemmer, fordi det var dem, de nu anså for at være deres ”danske familie”.
Der er flere!
Det skal lige nævnes, at der for øjeblikket i Danmark tjener to andre ægtepar for Family Search. Det er Ældste og Søster Brookes, som er på Frederiksberg Bibliotek, og Ældste og Søster Morgan, som tjener på Landsarkivet i Viborg.
Ligeledes er det oplyst, at der til juni då. ankommer et nyt ægtepar, der skal fortsætte Bailey’s arbejde i Stadsarkivet i København.
Et lille tilbageblik
”Den gamle genealog” glædede sig over den hjælp, som dette arbejde er i slægtsforskningen – og der blev sendt en stille tanke tilbage til de mange, mange mennesker, der gennem tiden har arbejdet som missionærer for først Kirkens Genealogical Society, der blev til Family Search. Tænk blot på det kæmpearbejde det har været, da man efter 2. Verdenskrig begyndte at affotografere alverdens kirkebøger til det, man nu kalder ”de gamle Mormonfilm”. Dér skal nok regnes med mange elefanter og mange flere fodboldbaner. Og hvor mange tusind Giga byte er de mon nu blevet til efter digitaliseringen af dem?
og en tak
En tak til alle de, der trofast og ”brødløst” gennem årene har arbejdet med at gøre alle disse genealogiske kilder lettere tilgængelige for slægtsforskere i og uden for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. For 50 år siden var det spændende at få betroet de originale kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller, lægdsruller og meget mere til ens forskning – men ærlig talt, det var en langsommelig affære. I dag giver især Family Search og de digitaliserede nationale arkiver enestående chancer for at samle sin families historie på en effektiv, fuldstændig og spændende måde.