Bestræbelser på at dissektere, analysere og forstå mormonernes tro resulterer i blandede succeser. Religion – inklusive de kulturer, folk, historier, praksisser og overbevisninger, der kommer med den – er kompleks og har mange facetter. Journalister i USA, som rapporterer om religiøse organisationer, inklusive Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, har ofte udvist omtanke og grundighed i deres behandling af religionen og deres fællesskab.
| Temple Square is always beautiful in the springtime. Gardeners work to prepare the ground for General Conference. © 2012 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. | 1 / 2 |
Nogle journalister behandler emnet med følsomhed, nuanceret skildring og omhyggelig undersøgelse. Andre søger at finde konteksten for spørgsmål om lærdomme, historie og ritualer. Mange rodfæster deres diskussioner i personlig erfaring, mens de mødes og taler med trofaste, troende sidste dages hellige, deltager i deres gudstjenester og interagerer med deres fællesskab. Ofte bidrager sådanne journalister med værdifulde udefra kommende perspektiver.
Men på trods af omhyggelig og følsom rapportering kan betydningen af mormonernes oplevelse undslippe dem, som ikke har samme tro. Dette er delvist fordi, at åndelig overbevisnig – det, som former, motiverer og guider de troende, både mormoner og andre – et eller andet sted er ubeskrivelig. Ord formår ganske enkelt ikke at udtrykke den.
Utallige forfattere, kunstnere og individer fra mange trossamfund har bestræbt sig på at beskrive den slags tro, der rækker ud over almindelige oplevelser. Overvej Thomas Aquinas’ eksempel for flere hundrede år siden. Ifølge historiske optegnelser havde Aquinas en oplevelse kort før sin død, »som påvirkede ham således, at han ikke længere skrev eller dikterede. Han fortalte sin ven og sekretær: ›Jeg har set ting, der gør mine skrivelser til strå.‹«[i] Aquinas oplevede det ubeskrivelige, og fandt derfor ord for at være et utilstrækkeligt medie til at kommunikere det.
Om samme pointe skrev apostlen Paulus til korintherne: »[Vi har fået] Guds ånd, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. … Et sjæleligt menneske … kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok.«[ii] Som en lærd forklarede, er der med andre ord mange ting, som »ikke kan beskrives, men kun åbenbares.«[iii]
Det, som mormoner og mange andre fra forskellige trosretninger kalder »ånden« eller det »åndelige«, forkaster nogle muligvis som tilslørede politiske eller sociale dagsordner, psykologiske forstyrrelser, resultatet af socialt pres eller følelsesmæssig overanstrengelse. Andre, som dog ikke afviser det åndelige, er muligvis stadig ikke i stand til at forholde sig til den særlige åndelige overbevisning, som levendegør mormoners identitet. Apostlen Paulus forklarer, at uden et sådant fælles sprog eller fælles erfaring, er det svært fuldt ud at vide eller forstå »ånden« i personlig tro.
En journalist kan måske beskrive de synlige elementer i en gudstjeneste; en forsker kan fortolke nedskrevne detaljer fra Kirkens historie; en sociolog kan analysere tendenserne for vækst og udvikling. Den form for indsigt er uvurdérlig.
Og dog fanger det ikke de unhåndgribelige ting, som den dybtgående sikkerhed på at blive genforenet med sine afdøde, som mormoner føler, eller hvordan de gengivne lærdomme om et førjordisk liv, levende profeter og individers ubegrænsede værd og potentiale giver genlyd hos sidste dages hellige. Verdslige redegørelser fanger ikke de gribende kampe, den dybe fred eller den klare oplysning, mormoner oplever på deres åndelige rejse.
Brigham Young, en tidlig sidste dages hellig profet, beklagede sig engang over denne kommunikative kløft: »Tal med [en, som afviser det åndelige] om engle, himle, Gud, udødelighed og evige liv, og det er som klingende messing eller bjældeklang for hans ører; der er ingen musik for ham.«[iv] Professionelle iagttagere kan bidrage positivt til religiøs forståelse, men hele den mormonske oplevelses symfoniske helhed – eller nogen anden religiøs oplevelse – forstås kun gennem personlig og dybtgående bekendtskab, kun gennem åndelig erfaring.
[i] G.K. Chesteron, Thomas Aquinas. Oprindeligt udgivet af Sheed & Ward, Inc., New York, 1997, og gentrykt af Dover i 2009. Side 90.
[ii] 1. Korintherbrev 2:12, 14.
[iii] Roger Scruton, Effing the Ineffable, Big Questions Online, Nov. 4, 2010.
[iv] Brigham Young, Journal of Discourses, vol. 1, 16. januar 1853.