Vi oplever udfordrende tider. Pandemien COVID-19 har forstyrret vores personlige, familiemæssige, arbejdsmæssige og kirkelige rutiner. Tusinder af mennesker har mistet livet, og vi føler med og beder for de familier, som er blevet ramt.
Adgang til meget, som vi ofte har taget for givet, som grundlæggende service, sundhedsvæsen, uddannelse, underholdning og tilmed bevægelsesfrihed, bliver nu begrænset af regler og sikkerhedshensyn beregnet til at beskytte os alle og begrænse risikoen for smitte. Økonomien i landene i Den Europæiske Union og mange andre bliver udfordret. Virksomheder, både store og små, bliver ramt af følgevirkninger, mange mennesker mister deres arbejde eller oplever nedskæringer i deres løn. Vi må ikke undervurdere virkningen på tilværelsen for mange europæere og familierne, især dem med små børn.
Men midt i denne krise oplever vi også meget vidunderligt: Folk rækker ud for at hjælpe hinanden, finder nye bånd i lokalsamfundet, hvor de bor, eller benytter sig af styrken i den moderne teknologi til at trøste eller give udtryk for kærlighed til andre, der bor langt borte eller måske dør om dør. Mange udnytter denne periode med isolering og selvransagelse til at styrke familiebånd, til at reflektere over livets sande mening og til atter at forpligte sig over for personlige, arbejdsmæssige eller åndelige mål.
Når vi navigerer gennem disse usikre tider, udtrykker vi vores taknemlighed til og beder for medarbejdere i sundhedsvæsenet og redningsfolk, som arbejder utrætteligt for vores fælles sikkerhed; for dem, der sørger for adgang til grundlæggende service og fornødenheder; for familier i hele Europa, som beskytter og støtter deres børn; for frivillige, ngo’er og almindelige borgere, som rækker ud til andre i nød som fx ældre, hjemløse, flygtninge eller enhver, der har brug for hjælp. Vi takker og beder for EU og regeringsledere, at de må træffe modige og inspirerede beslutninger for at iværksætte passende forholdsregler til at bekæmpe pandemien og støtte økonomierne i medlemslandene. Og endelig takker vi alle ansvarlige indbyggere, som tålmodigt følger offentlige retningslinjer i forbindelse med sundhed og sikkerhed for at begrænse udbredelsen af virussen og beskytte de mest sårbare.
Som troende finder vi utrolig trøst i at vide, at vor himmelske Fader i sidste ende står ved roret. Profeten Joseph Smith, stifteren af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, blev uretfærdigt indespærret i fængslet i Liberty. Han blev forfærdeligt mishandlet, men skrev alligevel: »Lad os derfor, inderligt elskede brødre, med glæde gøre alt, hvad der står i vor magt, og måtte vi da med største vished være stille for at se Guds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret« (Lære og Pagter 123:17).
Vi kan ikke kontrollere alt, som det ses med denne virus, men vi kan med glæde gøre alt, der er i vores magt. Vi er derpå berettiget til himlens løfter, når vi står stille og ser Herrens arm åbenbaret.
Vi er på denne rejse sammen! Vi udtrykker vores store påskønnelse af jer.
Gary B. Sabin, præsident
Massimo De Feo, førsterådgiver
Erich W. Kopischke, andenrådgiver
Det europæiske områdepræsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige