Bemærkninger fra NAACP-konferencen

Præsident Russell M. Nelson fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kom med disse bemærkninger ved den årlige konference i 2019 for National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) den 21. juli 2019 i Detroit i Michigan.

Mine kære venner, jeg er ydmyg over indbydelsen til at være sammen med jer. I mere end 100 år har NAACP været dedikeret til at forbedre liv og højne samfundet. I har gjort meget for at beskytte og opløfte utallige individer. Jeres ambitiøse idealer er virkelig inspirerende!

Sidste år kom ledere af NAACP – ledt af formand Leon Russell og medlemmer at det nationale råd – til Salt Lake City. Mine to rådgivere og jeg – Det Første Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – havde privilegiet at mødes med dem. Vores tid sammen blev kendetegnet ved en følelse af gensidig respekt og et ønske om at gå sammen om at se, hvis vi kan drage fordel af vores respektive styrke og hjælpe flere ved at samarbejde.

Ved pressekonferencen efter det møde forklarede jeg, at en grundlæggende lære og inderlig overbevisning i vores religion er, at alle mennesker er Guds børn. Vi tror virkelig på, at vi er brødre og søstre – alle er en del af den samme guddommelige familie.

Ved samme pressekonference udsendte direktør Derrick Johnson og jeg en fælles invitation til alle mennesker, organisationer og offentlige myndigheder om samarbejde med mere høflighed, at eliminere alle former for fordomme og fokusere på vigtige interesser, som vi er fælles om.

Helt enkelt, stræber vi efter at bygge broer af samarbejde i stedet for isolerende mure.

Som der står i Mormons Bog (som vi betragter som en bog med hellig skrift ligesom Bibelen), indbyder Frelseren »alle til at komme til sig og tage del i hans godhed, og han afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde … alle er lige for Gud« (2 Nefi 26:33).

Lad mig gentage de sidste ord: »Alle er lige for Gud.« Jer, der er til stede her, stræber efter at gøre denne himmelske sandhed til en jordisk virkelighed. Og jeg roser jer for det. Og alligevel erkender vi, at som samfund og nation har vi endnu ikke opnået den harmoni og gensidige respekt, der vil give alle mænd og kvinder og alle drenge og piger mulighed for at blive den bedste udgave af sig selv.

Kuren for det, der skader os, blev givet af helbredelsens Mester, Jesus Kristus. Da en hånende farisæer udfordrede ham til at udpege det største bud i loven, var Frelserens svar meget mindeværdigt og kort. Det var fyldt med sandhed, der fører til et lykkeligt liv. Hans instruktion var først at elske Gud af hele sit hjerte og derpå at elske vores næste som os selv (se Matt 22:35-39).

Jeres direktør, Derrick Johnson, var for nyligt et eksempel på det andet store bud. Da præsident Johnson på vegne NAACP modtog en pris for offentlig tjeneste præsenteret af Brigham Young Universitys Management Society, anerkendte han, at han var blevet spurgt, hvorfor han ville tage imod en pris fra medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Hans svar lød: »Fordi det er vores næste.«

Det var et dybsindigt svar.

Vi er alle forbundet, og vi har et gudgivent ansvar for at gøre livet bedre for dem omkring os. Vi behøver ikke at være ens eller se ens ud for at elske hinanden. Vi behøver ikke engang at være enige for at elske hinanden. Hvis vi skal have noget håb om at genvinde den sympati og følelse af medmenneskelighed, vi søger efter, må det begynde med hver af os, en person ad gangen.

Jeg har set den indflydelse, netop sådan en person har, i min hjemby i Salt Lake City i Utah. France Davis har været præst ved baptistkirken Calvary Missionary i 45 år og har viet sit liv til tjeneste. Som en aktiv deltager i borgerrettighedsbevægelsen deltog han i marchen til Washington D.C. i 1963 og den fra Selma til Montgomery i 1965. Hans stille værdighed og utrættelige forsvar af enhed har beriget vores samfund i stor grad.

For mange år siden havde jeg privilegiet at være vært for Davis ved en optræden af Tabernakelkoret på Tempelpladsen. Nu er vi jo meget stolte af Tabernakelkoret, der er anerkendt over hele verden. Da koncerten sluttede spurgte jeg Davis, hvad han synes om programmet. »Det var meget godt,« sagde han nådigt, »men den manglede ånd. Hvis du gerne vil opleve ånd i musik, bør du komme til min kirke.«

Så min hustru og jeg gjorde nøjagtig det. Og han havde ret. Energien i Calvary baptistkirkes kor var noget særligt. Selvom vores musiksmag kan være forskellig, må jeg sige, at han og hans kirke har styrket vores by på en håndgribelig måde.

Et ægte sammenhold begynder med netop sådan et forhold, ved at elske vores næste, ved at ære og tjene hinanden. Det er ånden bag samarbejdet mellem NAACP og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Som I måske ved begyndte forholdet mellem disse to enheder ikke ved møder sidste år i Salt Lake City. Et år forinden mødtes Derrick Johnson med min kirkekollega ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum. De var i Jackson i Mississippi, hvor de besøgte borgerrettighedsforkæmperen Medgar Evers’ hjem. Han led martyrdøden. Medgar Evers er en sand patriot. Han døde for frihedens sag.

Præsident Johnson og ældste Holland stod og talte sammen i NAACP kontoret, der har til huse i den bygning, hvor Evers arbejde som lokal medarbejder for NAACP. Efter det første besøg i Mississippi begyndte en plan for at renovere Medgar Evers kontor for at bevare hans vigtige arv.

Kort efter begyndte medlemmer af NAACP at samarbejde med medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for at ordne vægge, lægge nye gulvtæpper og foretage andre forbedringer.

I 1963, efter Medgar Evers død, lovpriste de sørgende ham med disse ord fra 1 Johannes 4:20: »Hvis nogen siger: ›Jeg elsker Gud,‹ men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.«

Det største bud – at elske Gud – er uvægerligt sammenkædet med det andet store bud om at elske vores næste. Sammen kan vi udstrække den kærlighed til alle Guds børn – vores brødre og søstre.

Som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige beder jeg om, at vi i højere grad vil kalde hinanden kære venner. Må vi gå fremad og gøre vores bedste for at være eksempler på de to største bud – at elske Gud og elske alle hans børn. Må vi arm i arm, skulder ved skulder, stræbe efter at opløfte vores brødre og søstre overalt, på alle måder. Verden bliver aldrig den samme. Mine kære venner, jeg takker jer.