Pressemeddelelse

Antallet af mormonmissionærer når en milepæl på 75.000

Siden bekendtgørelsen i oktober 2012 om, at mænd kan begynde at tjene som mormonmissionærer som 18-årige og kvinder som 19-årige er antallet af mormonmissionærer vokset voldsomt. Før bekendtgørelsen tjente 58.500 missionærer, for nogle uger siden nåede antallet op på 75.000.

Følgende historie og videoer om mormonmissionærers tilværelse giver indblik i, hvad disse missionærer gør, og hvorfor de gør det.

En mormonmissionærs tilværelse: At undervise andre om Kristus

Da regnvejret efter orkanen Sandy holdt op sidst i oktober 2012, mindes ældste Jordan Walton, der er missionær i New York Syd-missionen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, at han kørte med sin kammerat ældste Josh Munday til ramte områder som Broadchannel og Rockaway for at se de ufattelige ødelæggelser.

»Jeg husker, at da vi gik gennem gaderne, så vi udtrykket i disse menneskers ansigter, og de vidste ikke, hvad de skulle gøre,« fortæller ældste Walton. »Vi begyndte at hjælpe dem. Vi begyndte med at fjerne gulvbrædder, vi fjernede deres isolering, deres snavsede sofaer – alt det, de ikke kunne bruge.«

I løbet af de næste seks uger var New York Syd-missionen med til at organisere 120.000 timers hjælpeindsats fra over 11.000 frivillige. Selv om ikke alle mormonmissionærer over hele verden deltager i et så stort frivilligt projekt, så afspejler beretningen det centrale formål, som er fælles for hver eneste af Kirkens 75.000 missionærer i 405 missioner: Til i ord og gerning at opfordre andre til at komme til Kristus.

I henhold til det mønster, som Jesus Kristus fastsatte i Det Nye Testamente, bliver de sidste dages hellige fuldtidsmissionærer sendt ud to og to (se Markus 6:7) for at undervise i evangeliet gennem lektioner og tjeneste i 18-24 måneder. Mænd kan begynde at tjene som 18-årige, kvinder som 19-årige; de finansierer hver især deres missionærtjeneste (omkring 60.000-65.000 kroner), nogle gange med hjælp fra familie og venner. Disse missionærer finder, som Kristus belærte om, et større formål med deres liv, når de fokuserer på andres behov – en proces, som missionspræsident Kevin Calderwood fra New York Syd-missionen fortæller, der »dramatisk forandrer deres hjerte.«

En typisk dag

Missionærer står op kl. 6.30 hver morgen. De tilbringer hele dagen, hver dag, sammen med en tildelt kammerat (kammerater skiftes ud ca. hver anden måned). Hvert kammeratskab tilbringer flere timer hver morgen med at studere Jesu Kristi lære og drøfte undervisningsaftalerne den dag. »Vi tænker virkelig på hver af de personer, vi skal se den dag, og hvordan vi kan hjælpe dem til at komme Frelseren nærmere,« fortæller ældste Walton.

Morgenrutinen omfatter også sprogstudium for de missionærer, der taler et fremmedsprog. Søster Kimberly Bradfield og hendes kammerat søster Shianne Allen i New York Syd-missionen underviser andre på spansk. Som mange andre missionærer, der lærer et fremmedsprog, så kunne de ikke tale spansk før deres mission, så det var en ilddåb, da de skulle lære sproget.

»Ingen af os talte spansk før vores mission, og i 9 uger studerede vi spansk (på en missionærskole)« fortæller søster Bradfield.

Efter morgenrutinen mødes missionærerne med mennesker i alle mulige situationer indtil kl. 21, men med korte pauser til frokost og aftensmad. Afhængig af hvor de er, kommer de omkring til fods, på cykel, i bil, med bus eller på anden måde. De taler med mennesker på gaden og i deres hjem, hvor de drøfter mormonernes grundlæggende lære og besvarer spørgsmål. Fordi mange mennesker nu foretrækker at kommunikere online, bruger missionærerne også internettet og digitale apparater i deres virke.

Missionærer besøger både personer fra andre trosretninger og medlemmer af Kirken, der har brug for et opløftende budskab. Søster Bradfield siger, at missionærer ikke påtvinger andre deres tro, men vi opfordrer dem snarere »til at komme til Kristus – ikke ændre den tro, som de har, men styrke den tro.« Ældste Munday tilføjer: »Vi er her for at styrke og give andre en lille smule håb. Vores ultimative budskab til verden er, at man gennem Frelseren Jesus Kristus kan overvinde prøvelser.«

Missionærer yder tjeneste i lokalsamfundet som fx oprydning efter katastrofer (som efter den førnævnte orkan Sandy), underviser i engelsk og besøger ældre. »Vi hjælper alle og enhver,« siger søster Allen. Efter orkanen Sandy gjorde mormonmissionærer en indsats for ikke blot at hjælpe andre mormoner, men som søster Allen siger, »at hjælpe deres naboer og at hjælpe alle i området.« Det samlede antal timers tjeneste om året, som disse 75.000 unge mænd og kvinder yder, løber op i millioner.

Missionærerne bruger også et par timer en dag om ugen til personlige opgaver som tøjvask, rengøring, indkøb og skrive e-mail til familien.

Finder sig selv ved at tjene andre

Ældste Munday siger, at begyndelsen af hans mission var den måske sværeste tid i hans liv. Han befandt sig langt væk fra sit hjem i England og kæmpede med hjemve. Vendepunktet kom, da han begyndte at fokusere på andet end sig selv. »Jeg var i stand til at føle mig godt tilpas her, da jeg holdt op med at bekymre mig om mig selv og begyndte at bekymre mig om andre,« fortæller han. »Det hjalp mig virkelig med at udvikle mig.«

At fokusere på andre er ikke let for nogen, især ikke for teenagere og unge voksne. »Det er normalt en periode i vores liv, hvor vi er meget optaget af os selv,« udtaler præsident Calderwood. »Disse missionærer opgiver alt det.«

Det medfører, at missionærerne begynder at blive mere interesseret i, hvad der sker for deres medmennesker end for dem selv. En sådan tjeneste opbygger et »solidt grundlag for i livet at blive gode ægtefæller, gode fædre, gode mødre og gode medborgere,« siger præsident Calderwood.

»Det er bare noget af det mest berigende, man kan gøre,« udtaler søster Bradfield om missionstjeneste. »Sand lykke findes virkelig i at hjælpe mennesker omkring sig.«

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.