Emne

Alle er lige for Gud

»Ophør med holdninger og handlinger baseret på fordomme mod enhver gruppe eller enkeltperson«

All-are---Statue.jpg
Thorvaldsens Kristusstatue står imponerende i Vor Frue Kirke i København.2021 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
       

Midt i de rolige, åndelige rammer i Vor Frue Kirke i København er Thorvaldsens Kristusstatue et inspirerende syn. Smukt oplyst og tilsyneladende badet i et gyldent lys står den imponerende i dette fredfyldte rum i Danmarks hovedstad.

Denne gengivelse af den opstandne Jesus Kristus har stor betydning for kristne over hele verden, herunder medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvis tro er centreret omkring Frelserens og hans lære. En reproduktion af den originale Kristusstatue står i Kirkens besøgscenter i Rom, og der står kopier rundt omkring i verden i Kirkens bygninger.

Statuen af den opstandne Herre har udstrakte arme, som indbyder alle mænd, kvinder og børn til at komme til ham. Denne indbydende invitation til alle mennesker uanset trosretning, race eller baggrund.

Mormons Bog erklærer, at en kærlig Gud »afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde;« og han understreger, at »alle er lige for Gud« (2 Ne 26:33).

All-are-alike-unto-God-chicago_family_scripture_study.jpeg
Kærlige egenskaber, som Frelseren har undervist i, vil velsigne os på vores vej med personlig udvikling i evangeliet.2021 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
      

Nylige ændringer i Kirkens håndbog, som er udgivet verden over til ledere og medlemmer, afspejler troens lære om at ære hver eneste sjæls værdighed. »Fordomme er ikke i overensstemmelse med Guds åbenbarede ord,« siger bogen. »Yndest eller ugunst hos Gud afhænger af hengivenhed over for ham og hans bud, ikke af farven på en persons hud eller andre kendetegn.«

Kirkens håndbog »beder alle mennesker om at ophøre med indstillinger og handlinger baseret på fordomme mod enhver gruppe eller enkeltperson.« Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fordømmer »fordomme baseret på race, etnicitet, nationalitet, stamme, køn, alder, handicap, socioøkonomisk tro eller manglende tro eller seksuel orientering.«

Egenskaberne kærlighed og tolerance vil velsigne os på vores vej med personlig udvikling i evangeliet – på trods af individuelle udfordringer undervejs – såvel som at opbygge andre.

Racismens plage er set tæt på hjemmet. Kommissionsformanden for den europæiske kommission Ursula von der Leyen erklærede i europaparlamentet: »Vi er nødt til at tale om racisme. Og vi må handle. Det er altid muligt at ændre retning, hvis der er vilje til at gøre det. Jeg er glad for at bo i et samfund, der fordømmer racisme.«

Som trosretning er vi kendt med, hvad det vil sige at være en undertrykt minoritet. Sidste dages hellige blev fx mange gange i det 19. århundrede voldeligt forfulgt i USA.

I dag virker Kirkens humanitære arm, Latter-day Saint Charities, med frivillige i Europa og verden over at forsvare respekt over for alle mennesker, hjemme og i udlandet.

Søster Sharon Eubank, formanden for Latter-day Saint Charities udtalte i Geneve ved FN’s Andet globale topmøde om religion: »Minoriteter, flygtninge og migranter har en ting til fælles: Deres værdighed står på spil. Deres fremmedagtighed og deres akutte behov gør dem sårbare.« Hun understregede, at vi må række hånden frem i venskab. »Det er præcis ved at række ud til disse ›andre‹, at I ser værdigheden blive levende, og vi mindes om, hvad demokrati bør betyde, og hvad udvikling kan betyde.«

All-are-alike-unto-God-paris_france_church_attendance_members.jpeg
Medlemmer fra en menighed i Paris i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.2021 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
    

Den afdøde overrabbiner, Lord Jonathan Sacks, understregede, at værdsættelse af alle mennesker virkelig afspejler Guddommens vilje: »Gud, alles Skaber, har placeret sit billede på personen … forud for og uafhængigt af vores forskellige kulturer og civilisationer, og overdrager derved menneskeliv værdighed og hellighed, som overstiger vores forskelle.«

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.