
NNR_2189.jpg
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum hilser på deltagerne ved en multi-stavskonference, der blev afholdt i Birmingham i England søndag den 25. maj 2025.© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.Denne historie bringes her med tilladelse fra TheChurchNews.com. Den må ikke bruges af andre medier.
Ryan Jensen, Church News
Mere end 2.500 sidste dages hellige fra fire stave var samlet for at høre ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum tale i Birmingham i England søndag den 25. maj.
Multi-stavskonferencen tiltrak medlemmer fra stavene i Birmingham, Coventry, Leicester og Nottingham. Ældste Cooks budskab var en del af hans tjenesteopgave i Det Nordeuropæiske Område, som varede de følgende otte dage. Han blev ledsaget af sin hustru, søster Mary Cook.

Cook-Birmingham-England-2
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum taler ved en multi-stavskonference i Birmingham i England søndag den 25. maj 2025.© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.Ældste Cook viderebragte præsident Jeffrey R. Hollands kærlighed til de sidste dages hellige fra området, hvor præsident Holland boede, da han tjente som præsident for Det Nordeuropæiske Område. De to apostle tjente som missionærkammerater, da de var unge mænd. Ældste Cook fortalte, at den fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum ville have elsket at være sammen med dem til søndagens møde.
Ældste Cook fortalte også, at de to og mange andre i deres generation og siden er blevet velsignet af missionærtjeneste.
»Jesu Kristi evangelium er for alle«, sagde ældste Cook.
Ældste Michael T. Ringwood, medlem af De Halvfjerds’ Præsidium, og hans hustru, søster Rosalie Ringwood, havde også rejst fra Salt Lake City som en del af opgaven.
Ældste Scott D. Whiting, der er generalautoritet og halvfjerdser og præsident for Det Nordeuropæiske Område, deltog i konferencen sammen med sin hustru, søster Jeri Whiting. Ældste Whitings rådgivere, ældste Marcos A. Aidukaitis og hans hustru, søster Luisa Aidukaitis, og ældste Alan T. Phillips og hans hustru, søster Lindsey Phillips, deltog også i multi-stavskonferencen.

NNR_1763.jpg
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum hilser på generalautoritet og halvfjerdser og præsident for Det Nordeuropæiske Område, ældste Scott D. Whiting, ved en multi-stavskonference, der blev afholdt i Birmingham i England søndag den 25. maj 2025.© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.Evige familier starter som jordiske familier
Stiftelsen af familier er en afgørende del af evangeliets plan. Ældste Cook talte om den forandring, han har set i kulturer rundt om i verden – både i og uden for Kirken – som har resulteret i, at ægteskab og det at få børn inden for ægteskabet er blevet nedprioriteret.
Med et citat fra Lære og Pagter 1:16, gentog Ældste Cook Herrens ord til Joseph Smith: »Enhver vandrer på sin egen vej og efter billedet af sin egen gud.«
Han sagde, at afguder måske ikke ligner det, som man aktivt tilbad i tidligere tider. Han forklarede, at afguder er alt, hvad der tager tid, fokus og hengivenhed væk fra vor himmelske Fader som den eneste sande Gud.
Han frarådede at prioritere karrieremål over åndelige mål, som omfatter at indgå og holde pagter med Gud. Ældste Cook mindede om den lære, som præsident David O. McKay gentagne gange underviste i, nemlig at ingen succes uden for hjemmet kan opveje mangler i hjemmet. Der er et sammenfald mellem det dalende fokus på familier rundt om i verden og et generelt fald i lykke, sagde ældste Cook.
Kong Benjamin var vidne til lignende tendenser blandt sit folk i Mormons Bog, underviste ældste Cook. Og da denne konge talte til sit folk i Mosija 2:41, underviste han i, at varig lykke kommer af lydighed mod vor himmelske Faders bud – hvilket omfatter at ære de pagter, man indgår med ham Ældste Cook bemærkede, at enlige medlemmer, der forbliver trofaste over for deres pagter, vil være værdige til de samme velsignelser.
»[Jeg] ønsker … af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt; og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke«, sagde kong Benjamin.
Alt for mange mennesker vælger at betragte andre ting i deres liv som værende vigtigere end Gud, sagde ældste Cook.
»Det er ikke nødvendigt at have en bestemt stilling på sit arbejde, inden man gifter sig«, sagde han.

NNR_2156.jpg
Søster Mary Cook, der er hustru til ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum, hilser på deltagerne ved en multi-stavskonference i Birmingham i England søndag den 25. maj 2025.© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.Søster Cook talte før ældste Cook og delte sit vidnesbyrd til multi-stavskonferencen. Også hun vidnede om, at den enkeltes værd ikke kommer af succes i ens karriere eller andre verdslige mål.
»Vi kom ikke hertil for at få værdi; vi bragte vores værd med os«, sagde hun.
Søster Cook delte sine observationer fra 1 Nefi 13, hvor Frelseren omtales som »Lammet« 24 gange. Hun sagde, at Herren har gjort det klart, at de, der følger ham, ærer ham, tror på ham og holder hans bud, vil have magt over dem, der forsøger at trække dem ned.
»Vær sikker på, at I kender jeres værd«, sagde hun.
Lær planen; efterlev planen
Ældste Ringwood fortalte, at han er den sjette generation i sin familie, der er medlem af kirken, takket være forfædre, der blev døbt i Norfolk, tre timer øst for Birmingham. Han vidnede om, at frelsesplanen gælder på tværs af generationer og geografi.
»Der er ikke blot en overordnet plan, men også en plan for os hver især«, sagde han. »Det centrale i den plan er Frelserens forsoning.«
Ældste Ringwood fortalte, at han er den sjette generation i sin familie, der er medlem af kirken, takket være forfædre, der blev døbt i Norfolk, tre timer øst for Birmingham. Han vidnede om, at frelsesplanen gælder på tværs af generationer og geografi.
»Der er ikke blot en overordnet plan, men også en plan for os hver især«, sagde han. »Det centrale i den plan er Frelserens forsoning.«
Ældste Ringwood opfordrede hver enkelt til at søge vor himmelske Faders plan for dem ved at bede, studere skrifterne og tilbede i templet.
Søster Ringwood vidnede om, at for at blive på pagtsstien kræver det, at man følger evangeliets lys.
»Vi er nødt til at vælge lyset«, sagde hun. »Vi er alle nødt til at gå mod lyset.«
Ældste Cook opfordrede medlemmerne til ikke at vente på, at der sker noget omkring dem, men til at være aktive og gøre, hvad de kan lige nu.
»Vent ikke med at tjene i templet til templet i Birmingham er færdigt. Preston og London er ikke så langt væk«, sagde han og henviste til de eksisterende Herrens huse, hvor medlemmer allerede kan tilbede og tjene inden for 2,5 timers kørsel fra Birmingham.
Det nye tempel bliver det tredje i England. Det første spadestik blev taget for to måneder siden, den 22. marts 2025, af ældste Whiting.
»Vi ser, at hans arbejde skrider hurtigere frem, end vi nogensinde har set«, sagde ældste Cook. »Frelseren har gjort alt, hvad vi behøver, for at kunne vende tilbage til vor himmelske Fader.«
Som afslutning efterlod ældste Cook en apostolisk velsignelse til dem, der deltog i konferencen.
»Jeg velsigner jer med at have en fornemmelse af Frelserens forsoning«, sagde han. »Jeg velsigner jer – i en verden uden fred velsigner jeg jer til at have personlig fred.«
Medlemmerne lægger mærke til læren om familier
Mange af dem, der deltog, hørte og blev berørt af ældste Cooks lære om vigtigheden af at opbygge stærke familier.

NNR_2120.jpg
Søstermissionærer hilser på ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum ved en multi-stavskonference, der blev afholdt i Birmingham i England søndag den 25. maj 2025.© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.Maurice Boucher er medlem af Lichfield menighed i Birmingham stav i England. Han fortalte, at han blev døbt i 1967, kort tid efter præsident Holland og ældste Cook havde været på mission. Boucher har været vidne til stor vækst i Kirken og sagde, at han satte pris på både det historiske, som ældste Cook delte, og hans lære om familien.
»Jeg er så taknemmelig for, at han bad os om at fortsætte på pagtsstien og talte om, hvor vigtige familier er«, sagde Boucher. »Jeg er så taknemmelig for, at vor Frelser lever, og at han ønsker, at vi skal vende tilbage til vor himmelske Fader og leve med ham for evigt.«
Søstrene Tania og Raquel Rodrigues kørte næsten en time fra Nuneaton menighed i Coventry stav i England for at deltage i konferencen.

NNR_1494.jpg
Mere end 2.500 personer deltog i en multi-stavskonference i Birmingham i England søndag den 25. maj 2025.© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.Tania Rodrigues sagde, at hun følte Helligånden under mødet.
»Jeg følte bestemt Ånden meget stærkt, mens talerne delte deres budskaber«, sagde hun. »Der blev talt om så mange emner, som var guddommeligt inspirerede, og som vi havde brug for at høre.«
Raquel Rodrigues sagde, at hun følte, at ældste Cooks budskab var meget relevant.
»Jeg kan godt lide det, han sagde om familier. Jeg synes, det er meget aktuelt, og det er en vigtig ting at understrege endnu en gang«, sagde hun.
Begge søstre var enige om, at det at mødes på denne måde hjalp dem til at føle et stærkere sammenhold med andre sidste dages hellige i området.
Tania Rodrigues sagde, at den del, der skilte sig mest ud for hende, var ældste Cooks undervisning om Jesu Kristi forsoning.
»Jeg kunne virkelig godt lide, da han understregede, at vi skal leve efter vores pagter og Frelserens forsoning«, sagde hun. Hun blev også rørt over hans velsignelse i slutningen af mødet.

Eilias Wright var en af de mange unge, der var med til konferencen. Han er 13 år og kunne også genkende den vægt, der blev lagt på familien og på at styrke sit forhold til sine forældre og syv søskende.
»Det er vigtigt, fordi man kommer til at være sammen med dem i himlen«, sagde han.
Og da han blev spurgt, hvad han vil gøre for at hjælpe sin familie med at blive klar til den dag, var hans svar noget, som mange forældre ville elske at høre.
»Jeg vil forsøge at holde en ordentlig hjemmeaften hver uge«, sagde han.
Wright sagde også, at han glæder sig til at få et tempel i Birmingham.
»Jeg ved ikke, om jeg får lov til det, men jeg vil gerne cykle derhen hver uge«, sagde han.
Afstanden fra templet til hans hjem?
»Det er en køretur på ca. 40 minutter«, sagde han. »Så når jeg kommer hjem fra skole, så cykler jeg bare direkte derhen.«
Storbritannien har haft medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige siden kort efter, at kirken blev organiseret i 1830, og de første missionærer prædikede i Preston i England i 1837. Tretten år senere var der flere medlemmer af kirken i Storbritannien, end der boede i USA.
Storbritannien er i dag hjemsted for mere end 180.000 medlemmer af kirken i over 300 menigheder.
Storbritannien er i dag hjemsted for mere end 180.000 medlemmer af kirken i over 300 menigheder.