Pressemeddelelse

Unge Mænds organisations 150-års jubilæumstransmission i juli til ære for Det Aronske Præstedømme 

Lokale arrangementer kan finde sted søndag den 13. juli eller på en anden dato afhængigt af de lokale lederes afgørelse

Susquehanna-floden i Harmony i Pennsylvania i USA© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
Download Photo

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum og Unge Mænds hovedpræsident Steven J. Lund i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige deltager i en verdensomspændende transmission den 13. juli 2025, der ærer den hellige gengivelse af Det Aronske Præstedømme og fejrer 150-års jubilæum for Unge Mænds organisation.

Ældste Andersen og præsident Lund vil gå på stierne i Harmony i Pennsylvania, hvor Det Aronske Præstedømme blev gengivet til jorden gennem Johannes Døbers besøg hos Joseph Smith og Oliver Cowdery, efterfulgt af Josephs og Olivers dåb i Susquehanna-floden. Fra denne ydmyge begyndelse er der nu millioner over hele jorden, der handler i Jesu Kristi navn og velsigner familier, enkeltpersoner og hele Kirken.

Lokale ledere kan vælge at samle unge mænd som menighed eller stav for at deltage i denne begivenhed. Denne transmission, der bliver optaget på forhånd, vil være tilgængelig til download i Evangelisk Bibliotek og på Broadcasts.ChurchofJesusChrist.org fra den 2. juli 2025, så ledere kan forberede sig til arrangementet. Dette arrangement kan finde sted søndag den 13. juli eller på en anden dato afhængigt af de lokale lederes afgørelse. Bemærk, at datoen er blevet opdateret siden den tidligere bekendtgjorte.

Arrangementet begynder med videoen med ældste Andersen og præsident Lund. De lokale ledere opfordres til at organisere en »tid til overvejelse«-øvelse efter visning af videoen, hvor de unge mænd kan reflektere og notere deres tanker og indsigt, drøfte det som gruppe og nedskrive handlinger, de hver især vil foretage.

Transmissionen vil blive udgivet på amerikansk tegnsprog (ASL), cebuano, dansk, estisk, finsk, fransk, hollandsk, islandsk, italiensk, kinesisk (zho), lettisk, litauisk, norsk, portugisisk (Brasilien), portugisisk (Portugal), samoansk, spansk, svensk, tagalog, tongansk, tysk og ukrainsk. Tekstning vil være tilgængelig på udvalgte sprog.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.