Præsident Oaks: Forfatningen ›forpligter‹ til fredsstiftelse og beskytter religionsfriheden

Præsident Dallin H. Oaks fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige holdt onsdag en historisk tale om religionsfrihed i Washington National Cathedral, hvor han pegede på USA's forfatning som et vigtigt redskab til fredsstiftelse og til at finde fælles fodslag.

»Forfatningen forpligter et splittet folk til at danne koalitioner, der gør det muligt for dem at handle i fællesskab,« sagde præsident Oaks, der har brugt syv årtier på at studere den amerikanske forfatning som akademiker, jurist og religiøs leder. »›Forpligter‹ er et stærkt ord, men det er præcis, hvad forfatningen gør. Den sætter det, vi nu kalder ›fredsstiftelse‹, i centrum for forfatningens proces for at opnå frihed og enhed og retfærdighed for alle.«

Hans tale er den første der er blevet holdt af en kirkepræsident i Washington National Cathedral, et »bønnens hus for alle mennesker«, og den blev givet på aftenen før landets grundlovsdag. Arrangementet med titlen »Tro, frihed og det fælles bedste« udforskede forholdet mellem religiøs tro og amerikansk demokrati. Mødet var en del af katedralens »En Bedre Måde«-serie, der opfordrer amerikanerne til at finde fælles grundlag og sammen bevæge sig fremad i polariserede tider.

Præsident Oaks sagde, at han deltog i indsatsen for at være med til at »legemliggøre Guds kærlighed i det offentlige liv« og tilbyde »håb om enighed og en moralsk ramme for at bevæge sig fremad i en splittet verden«.

[Forfatningen] sætter det, vi nu kalder ›fredsstiftelse‹, i centrum for forfatningens proces for at opnå frihed og enhed og retfærdighed for alle.« Præsident Oaks

I løbet af sin tale reflekterede præsident Oaks over Kirkens historie som religiøs minoritet, fra fordrivelsen af de første hellige fra Missouri til senere bestræbelser på at leve fredeligt med folk af andre overbevisninger. »Man kan sige, at vi er blevet fredsstiftere og fortalere for frihed og enighed af nødvendighed,« sagde han og forklarede, at sidste dages hellige lærte at skabe kompromiser, der fremmer fred, samtidig med at de bevarer deres vigtigste tro og praksis.

Med henvisning til et »fremragende eksempel« på forfatningsmæssig fredsstiftelse i aktion pegede præsident Oaks på Utah-kompromiset fra 2015. »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og fortalere for ikke-diskrimination – modstandere i den kamp – rakte ud til hinanden og deltog i forhandlinger. Det mente man tidligere var umuligt,« sagde præsident Oaks.

Resultatet blev lovgivning, der gav yderligere beskyttelse af både religionsfrihed og ikke-diskrimination i Utah.

»Selvom loven ikke gav nogen af parterne alt, hvad de søgte, gav dens forsoninger begge sider betydelige fordele,« sagde profeten. »Dette win-win-resultat kunne ikke have været opnået uden den interesseafvejning, der er muliggjort af dynamikken i en lovgivningsproces.«

Præsident Oaks, der tjente som advokatfuldmægtig for den tidligere amerikanske højesteretspræsident Earl Warren og senere som højesteretsdommer i Utah, sagde, at en vigtig lektie fra Utah-kompromiset er at se stridsspørgsmål som muligheder for at lytte til og lære af andre.

»Vi bør alle acceptere, at vi er medborgere, der har brug for hinanden,« sagde han. »Det kræver, at vi alle adlyder nogle love, som vi ikke kan lide, og at vi lever fredeligt med nogle mennesker, hvis værdier adskiller sig fra vores egne. Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at forstå andres oplevelser og bekymringer, især når de adskiller sig fra vores egne.«

»Vi bør alle acceptere det faktum, at vi er medborgere, der har brug for hinanden.« Præsident Oaks

Dette arbejde med at forhandle og danne koalitioner kan gøres, tilføjede han, »uden at gå på kompromis med kerneværdier.«

»Denne proces kræver fælles moralske instinkter,« sagde præsident Oaks. »Den producerer fredsstiftere, selv i de tilfælde, hvor konkurrerende kerneværdier kan udelukke ultimativ forsoning.«

Profeten sagde, at et andet godt eksempel på fredsstiftelse findes hos titusinder af sidste dages hellige rundt om i verden, der mobiliserer og rækker ud til dem, der er i nød i kølvandet på naturkatastrofer.

»Når vores frivillige kommer med hjælp, spørger mennesker i nød ikke til deres tro. På samme måde hjælper de frivillige alle, ikke kun trosfæller,« sagde præsident Oaks. »Hvorfor? Simpelthen fordi dybere moralske behov om sikkerhed, familie og håb er i fokus. Det, der er vigtigt, er at give hjælp og få hjælp, menneske til menneske.«

Udover at tjene sagde præsident Oaks, at fredsstiftere heler belastede forhold, mindsker menneskelig lidelse og fremmer forståelsen blandt forskellige folk.

Afslutningsvis sagde han, at forståelse af vores guddommelige identitet kan hjælpe os til bedre at udføre det vigtige fredsstiftende arbejde.

»Vi ved, at vi alle er Guds børn, og det giver os en guddommelig vision af alle andres værd samt viljen og evnen til at hæve os over fordomme og racisme,« sagde profeten. »I de mange år jeg har boet forskellige steder i dette land, har Herren lært mig, at det er muligt at adlyde og søge at forbedre vores lands love og også at elske vores modstandere. Selv om det ikke er let, er det hjælpen fra vor Herre Jesus Kristus, der gør det muligt. Han gav denne befaling om at elske, og han lovede os sin hjælp, når vi søger at adlyde den.«

»Vi ved, at vi alle er Guds børn, og det giver os en guddommelig vision af alle andres værd.« Præsident Oaks

I det, for hele nationen, bønnens hus afsluttede præsident Oaks med sin egen bøn.

»Jeg beder til vor himmelske Fader om hans velsignelser over os om, at vi alle vil stræbe efter at være fredsstiftere,« sagde han.

Programmet blev præsenteret af Washington National Cathedral i samarbejde med Wheatley Institute ved Brigham Young University.