2025-02-03_Newsroom-Assignment_2303.jpg
Pressemeddelelse

På et globalt topmøde, er ældste Soares fortaler for fred gennem religionsfrihed

Apostlen deltager også i en spørgerunde med en baptistpræst

Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum fortalte globale religionsledere, der var samlet i Washington D.C., mandag d. 3. februar 2025, at beskyttelse af religionsfrihed er »en nøgle til fred og stabilitet« verden over.

Apostlen fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige talte ved åbningsreceptionen af 2025 International Religious Freedom (IRF) Summit, som blev afholdt i House of the Americas. Det er et to dages topmøde som støtter verdensomspændende religionsfrihed. Mere end 90 organisationer, som repræsenterer mere end 30 trosretninger, deltager for at tale om måder at fremme international religionsfrihed på. Ifølge IRF, lever næsten 80% af mennesker verden over i lande med høje niveauer af restriktion på religion.

Ældste Soares sagde, at vejen til fred er dialog og handling. Han henviste til sit hjemland Brasilien for et eksempel på, hvordan en sådan fred kan opnås.

»Religionsfrihedsforsker Brian Grim bemærker at, ›I betragtning af niveauet af religiøs forandring i Brasilien, er det særlig bemærkelsesværdigt, at … der har ikke været rapporterede tilfælde af fjendtlighed over omvendelser eller forkyndelse,‹« sagde ældste Soares. »Selvom det er langt fra perfekt, er spændinger mellem forskellige religiøse samfund blevet holdt i ave gennem dialog.«

Religionsfrihed har betydning, sagde apostlen, fordi tro hjælper mennesker med at finde formål, fremmer respekt og tilskynder til personlig ansvarlighed, hårdt arbejde og stærke familier.

»Disse dyder, der flyder fra et blomstrende og mangfoldigt religiøst landskab, er med til at reparere og styrke strukturen i vores fælles verden på måder, som måske intet andet kan, hvilket igen fører til de fordragelige og fredelige samfund, som vi længes efter,« sagde ældste Soares.

Han afsluttede sine bemærkninger med at henvise til kirkens præsident Russell M. Nelsons opfordring til at være fredsstiftere fra april 2023.

»Selvom fredsopbygning ikke altid falder let eller naturligt, er prisen vores fineste og mest beslutsomme indsats værd,« sagde ældste Soares. »Belønningen for et sådan offer eller arbejde er imidlertid en gave, der overgår selv denne verden. ›Salige er de, som stifter fred‹, belærte Jesus, ›for de skal kaldes Guds børn.‹ Må vi hver især overveje, hvordan vi kan blive bedre fredsstiftere, herhjemme og i udlandet. Og må Guds velsignelser være over jer i denne mest ærefulde sag.«

En spørgerunde med en baptistpræst

Mandag aften på Washington Hilton, deltog ældste Soares i en spørgerunde med baptistpræst Bob Roberts Jr., medstifter af Multi-Faith Neighbors Network (MFNN), en organisation dedikeret til at fremme religiøs frihed gennem bevidste tværkulturelle relationer.

2025-02-03_Newsroom-Assignment_1876.jpg
2025-02-03_Newsroom-Assignment_1876.jpg
Mandag d. 3. februar 2025, talte Ulisses Soares fra de Tolv Apostles Kvorum med baptistpræst Bob Roberts Jr. (til venstre) på Hilton i Washington D.C.© 2025 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
Download Photo

De to drøftede ældste Soares’ baggrund, kirkens missionærer og templer og vigtigheden af interreligiøse interaktioner.

»Jeg tror ikke, at forskelle i meninger, teologi eller den måde, vi tænker på, får os til at være fjender eller uvenlige over for hinanden,« sagde ældste Soares til pastor Roberts. »Jeg ser disse forskelle som en mulighed for, at vi kan elske hinanden endnu mere. Jeg ser dem som en velsignelse, så vi kan lære forskellige synspunkter at kende, som styrker os og hjælper os med at være mere trygge i den måde, vi gør tingene på sammen. Vi er ivrige efter at arbejde sammen med enhver i verden – baptister, evangelister, katolikker, jøder, muslimer – for at hjælpe med at lindre verdens smerte.«

De to mødtes første gang for flere år siden til en interreligiøs middag i Dallas. Pastor Roberts deltog også ved oktoberkonferencen 2024.

»Pastor Roberts fortalte mig, at han ikke forventede at føle det, han følte under sit besøg i Salt Lake City,« sagde ældste Soares i et separat interview mandag. »Det var meget rørende for mig. Jeg lavede et opslag på Instagram om hans besøg, og jeg tror, det blev godt modtaget af kirkens medlemmer, fordi vi forsøger at dyrke venskaber med andre religiøse enheder, respektere deres tro, leve i fred sammen og gøre gode ting sammen. Jeg mener, at det er formålet med, at jeg kommer til disse begivenheder.«

Pastor Roberts, der fortalte i et interview efter mandagens begivenhed, at han ser frem til et fremtidigt samarbejde med ældste Soares og Jesu Kristi Kirke.

»Jeg vil gerne gøre en hel masse sammen, og det vil han også,« sagde baptistlederen. »På trods af de forskelle der er på det, vi hver især tror om Gud – holder han os ansvarlige for, hvorvidt vi er en velsignelse for resten af verden, og vi kan gøre langt mere sammen end hver for sig.«

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.