1.Praktiserer sidste dages hellige polygami?
Der er over 14 millioner sidste dages hellige i USA og verden over, og ingen af dem er polygamister. Praktiseringen af polygami er strengt forbudt i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Kirkens generelle standard for ægteskab har altid været monogami, hvilket indikeres i Mormons Bog ( Jakob, kapitel 2, vers 27 ). Polygami er del af vores fortid i ca. 50 år i det 19. århundrede. Men det er ikke en del nutiden. Man gik officielt væk fra polygamiet i 1890 – for 118 år siden. De mennesker, der i dag praktiserer polygami har intet med Kirken at gøre.
2.Hvad tror sidste dages hellige om Gud?
Gud bliver ofte omtalt i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som vor himmelske Fader, fordi han er Fader til alle menneskers ånd, og de er skabt i hans billede (1 Mos 1:27). Det er en passende vending for Gud, der er venlig og retfærdig, alvidende og almægtig. Gud Faderen, hans Søn, Jesus Kristus og Helligånden udgør Guddommen eller Treenigheden.
3.Hvad sker der i et sidste dages hellige tempel?
Templer benyttes ikke til almindelige søndagsgudstjenester for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Da templer er hellige, er det imidlertid kun værdige medlemmer af Kirken, der får lov til at komme ind i templerne. Hovedformålet med tempeltjeneste er at »besegle« eller forene familier med hinanden med forventning om, at disse forhold fortsætter hinsides døden. Samme tempelritualer kan udføres på vegne af de mennesker, der er gået bort. Der findes ingen sidestykke til tempelskikkene i andre kristne kirker.
4.Tror sidste dages hellige på Bibelen?
Kirken anser Bibelensom Guds ord, et hellig bind af skrifter. Sidste dages hellige værdsætter dens lærdomme og tager del i et livslangt studium af dens guddommelige visdom. Desuden anvendes Bibelen til overvejelse og drøftelse under søndagens kirkemøder.Yderligere skrifter – Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle–styrker og underbygger Guds lære gennem yderligere vidner og giver rørende beretninger om de personlige oplevelser, som mange har haft med Jesus Kristus. Ifølge apostlen M. Russell Ballard: »Mormons Bog udvander, eller reducerer ikke Bibelens værdi. Tværtimod, den udvider, understreger og fremhæver den.«
5.Er sidste dages hellige kristne?
Jesus Kristus er central for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der bærer hans navn. Hver eneste bøn i hjemmet og hver eneste tale i kirken afslutter i Jesu Kristi navn. Nadversymbolerne, der tages hver uge under gudstjenesten, er symboler på hans forsoning. Eftersom alle mennesker er ufuldkomne, betaler Kristi forsoning prisen for synd på betingelse af personlig omvendelse. Hans offer muliggør også, at hele menneskeheden kan opstå til udødelighed.
6.Hvad er Kirkens holdning til racerelationer?
Evangeliet er for alle. Folk fra alle etniske grupper har altid været velkomne i Kirken og er blevet døbt som medlemmer, prædiker fra talerstolen og beder bøn i forsamlingen. Selv om der aldrig fandtes en politik vedrørende segregerede forsamlinger i Kirken, så blev mandlige medlemmer af afrikansk afstamning ikke ordineret til embeder i præstedømmet. Det ændrede sig i juni 1978, og straks efter begyndte Kirken at ordinere aktive sorte, mandlige medlemmer til embeder i præstedømmet, uanset hvor i verden de gik i kirke. I 2006 erklærede Kirkens præsident Gordon B. Hinckley, »at intet menneske, som taler nedsættende om dem, som tilhører en anden race, kan anse sig selv for en sand Kristi discipel. Ej heller kan han anse sig selv for at være i harmoni med Kirkens lærdomme. Lad os alle anerkende, at hver af os er en søn eller datter af vor himmelske Fader, som elsker alle sine børn.«
7.Hvad kan sidste dages hellige kvinder udrette i Kirken?
Kvinder spiller en afgørende rolle i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges virke. Selv om kvinder ikke bliver ordineret til præstedømmet i Kirken og derfor ikke forretter i ceremonier som velsignelse af nadversymbolerne eller ved dåb, så virker de i lederkaldelser og som missionærer og undervisere. De taler fra talerstolen og beder bøn ved gudstjenester.
8.Hvorfor udsender Kirken missionærer?
Missionærindsatsen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige baseres på det mønster i Det Nye Testamente, hvor missionærer tjener sammen parvis, prædiker evangeliet og døber troende i Jesu Kristi navn (se for eksempel det arbejde som Peter og Johannes udførte i Apostlenes Gerninger). Flere end 52.000 missionærer under 25 år tjener en mission for Kirken i en hvilken som helst af de næsten 350 missioner i verden. Missioneringen er frivillig og missionærerne betaler selv for deres mission. De modtager deres kald fra Kirkens hovedkontor og udsendes kun til de lande, hvor regeringerne tillader, at Kirken virker. Visse steder i verden udsendes missionærer kun med det formål at tjene en humanitær mission eller anden specialiseret mission.
9.Hvad er formålet med livet ifølge de sidste dages hellige?
For sidste dages hellige ses den jordiske eksistens i lyset af den store historiske sammenhæng fra det førjordiske liv, hvor alle menneskers ånd levede med vor himmelske Fader indtil det fremtidige liv i hans nærhed, hvor fortsat udvikling, læring og forædling vil finde sted. Livet på jorden ses som en prøvestand, hvor mænd og kvinder prøves – og hvor de opnår en erfaring man ikke kunne opnå andre steder. Gud vidste at mennesket ville begå fejl, så han sørgede for en Frelser, Jesus Kristus, der kunne påtage sig verdens synder. For medlemmer af Kirken er den fysiske død ikke en slutning, men begyndelsen på det næste skridt i Guds plan for sine børn.
10.Hvorfor må sidste dages hellige ikke ryge eller drikke alkohol?
Den sidste dages hellige sundhedslov er baseret på visdomsordet, en åbenbaring fra 1833, der angiver de fødevarer, der er sunde, og de stoffer, der ikke gavner det menneskelige legeme. Derfor er alkohol, tobak, te, kaffe og ulovlige stoffer forbudt på grund af deres vanedannende og skadelige effekt. En undersøgelse fra UCLA, der strakte sig over 14 år og blev færdiggjort i 1997, fulgte dødeligheden og sundheden blandt 10.000 medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Californien. Undersøgelsen viste, at de af Kirkens medlemmer, der overholdt sundhedsloven, havde en af USA’s laveste dødelighedsrater inden for kræft og hjerte-karsygdomme, og kirkemedlemmer, der fulgte sundhedsloven, havde en forventet levetid, der var 8 til 11 år længere end den generelle hvide befolkning i USA.