Pressemeddelelse

Offentligheden inviteret til rundvisning i templet i Lissabon

Bekendtgørelse af datoer for åbent hus og indvielse

Offentligheden er inviteret til rundvisning i det første tempel for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Portugal. Kirkens ledere har bekendtgjort, at templet i Lissabon holder åbent for offentligheden ved et gratis åbent hus fra lørdag den 17. august 2019 til lørdag den 31. august 2019, dog ikke på søndage. Nogle få uger før åbent hus begynder, kan offentligheden reservere billetter på templeopenhouse.lds.org.

Templet, der ligger i den nordøstlige del af byen i nærheden af den moderne bydel Parque das Nações, vil blive formelt indviet søndag den 15. september 2019 ved tre sessioner. Et foredrag for unge vil blive afholdt med højtstående kirkeledere lørdag den 14. september 2019.

Opførelsen af bygningen på godt 2.200 m2 begyndte den 5. december 2015, hvor kirkeledere og lokale samfundsledere deltog i en traditionel ceremoni med første spadestik.

Templet vil betjene næsten 45.000 sidste dages hellige, som bor i Portugal og i omkringliggende lande. På verdensplan er der 201 templer, enten fungerende, bekendtgjort eller under opførelse, heraf 14 i Europa.

Sidste dages hellige templer adskiller sig fra deres kirker, hvor medlemmerne samles til søndagens gudstjenester. Templer betragtes som »Herrens hus«, hvor Jesu Kristi lærdomme bekræftes ved vielser, dåb og andre ceremonier, der forener familier for evigt.

 

Få flere oplysninger om formålet med templer og deres betydning for sidste dages hellige ved at besøge www.mormonnewsroom.org/topic/temples.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.