Pressemeddelelse

Mødre finder glæde, selv i vanskelige tider

Refleksioner under COVID-19

Over natten ændredes livet for familier i hele Europa og i verden, idet det ene land efter det andet lukkede ned for at reducere spredningen af COVID-19. Skoler og kirker er lukkede, parker og legepladser lukkede; bryllupper blev aflyst, mindehøjtideligheder blev udskudt; mange ansatte blev bedt om at arbejde hjemmefra og isolationsforanstaltninger har mindsket kontakten med slægtninge og venner.

I hjemmets kerne hjælper mødre og fædre hvert medlem af familien med at vokse personligt, åndeligt og mentalt. Denne måned, hvor moderrollen bliver æret i mange lande, deler fem mødre fra rundt omkring i Europa deres dybfølte bekymringer og tanker, idet de hjælper deres familie med at klare sig i disse usikre tider.

De er:

Debra – Springhead i Oldham i England

Mor til fire, bedstemor til tre

Emily – Stuttgart i Tyskland

Mor til en datter på 14 måneder

Juliana – Tirana i Albanien

Mor til to børn på syv og fire år

Dominika – Iași i Rumænien

Mor til en datter på to år

Renate – Leimuiden i Holland

Mor til fem, fire drenge og en pige

Bekymringer og udfordringer

»Vores ældste datter er frontarbejder hos National Health Service, så hver dag er en smule bekymrende, især når hun hver dag kommer hjem til sin familie«, siger Debra. »Min mellemste datter og hendes mand er selvstændige … de er derhjemme, hjemmeunderviser deres to børn, men har ingen indkomst.«

Hun fortsatte: »Selvom livet er en udfordring lige nu har jeg fred i sindet. Jeg har stærkt vidnesbyrd om, at præsident Nelson (præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige) har forberedt os godt på netop en sådan situation.«

Emily sagde: »Jeg er stødt ind i grænser, jeg ikke troede fandtes. Selvom det er udmattende at være mor i sådanne følelsesmæssige hårde tider, så gør det at være mor mig lykkeligere, end jeg nogensinde har været, fordi min datter får mig til at føle, at der er brug for mig, og at jeg er elsket. På grund af hende arbejder jeg hårdt på at forblive glad, fordi det har hun brug for at jeg er.«

1 Emily.jpg
2020 Intellectual Reserve, Inc. Všechna práva vyhrazena.
                 

Juliana sagde: »… Det har været hårdt at opleve disse forandringer på så kort tid. Det holder mig gående at vide, at denne situation går over. Jeg ved, at vor himmelske Fader kender til situationen. Jeg har følt hans hånd i vores liv i disse udfordrende tider.«

»Før alt dette ville vi løbe ærinder sammen, tage på legepladsen eller i parken for at få noget luft og lade min datter bruge al sin energi,« sagde Dominika. »Nu er disse ting ikke en mulighed, og eftersom vi bor i en lejlighed, har vi ikke vores egen baghave at tilbringe tid i, så vores daglige gåtur på en 30 [minutter] rundt om blokken er det eneste, vi får.«

                 

Få det bedste ud af tiden derhjemme

Da hjemmelivets dynamik ændrede sig sagde Juliana: »… vores hjem blev en blanding af arbejde, skole og familietid. Jeg indrømmer at de første par uger var kaotiske, idet vi prøve at normalisere den daglige rutine i den usædvanlige situation. Så jeg besluttede mig for at lave et skema for at få det usædvanlige til at føles mere normalt.«

Hun sagde: »Vores rutiner indeholder motion, lektier, læsning, kunst og megen leg. Jeg må indrømme at det godt kan blive kedeligt, så med et par dages mellemrum prøver vi noget nyt, såsom en picnic på altanen i vores lejlighed, lave lækkerier, pynte vores lejlighed med hjemmelavede dekorationer fra påske, eller jordens dag eller filmaften med popcorn.«

Renate har tre teenagere og to yngre børn. Hun sagde: »Vi var derhjemme med syv mennesker i et par uger i et ikke så stort hus … det var noget af en udfordring at holde støjniveauet nede, så min mand kunne holde hans møder med arbejdet uden for mange distraktioner.«

Ifølge Renate er implementeringen af en »læsetime« blev en ny yndlingstid på dagen for alle. Madlavning to og to hjælper også hvert barn med at udvikle nye færdigheder og har resulteret i »VIDUNDERLIGE middage.«

               

Debra sagde: »Livet har ændret sig mærkbart.  Vi har haft tre familiefødselsdage i april måned, hvor vi har sunget tillykke med fødselsdagen via Zoom og har afleveret stykker af fødselsdagskage til familie, på sikker afstand selvfølgelig!!  Vi har familietid hver fredag aften, hvor vi indhenter og har en familiequiz. Dette har været en vidunderlig måde at holde kontakten.«

             

Lektier lært

»Det at tilbringe meget tid med min familie derhjemme har hjulpet mig til at lære dem bedre at kende og at vide, hvad de kan lide og ikke lide. Jeg har også lært at være proaktiv med mit liv,« sagde Juliana. »Selvom jeg ikke kan ændre situationen omkring mig, så kan jeg ændre min attitude til situationen. Jeg kan være proaktiv og vælge at være lykkelig og forblive positiv.«

           

Dominika sagde: »Selvfølgelig er der mange ting, vi ikke kan på grund af pandemien, men jeg har lært at vælge at fokusere på de ting, vi kan gøre, og som vi skal gøre på grund af pandemien. Jeg tror virkelig på, at der er en grund til, at dette her sker, og jeg ved, at Gud har kontrol over det.«

»Jeg har lært, at selvom COVID-19 er sådan en prøvelse for hele verden, så har det hjulpet til at have »et lille stykke af himlen i vores hjem,« sagde Renate. »På en eller anden måde fokuserer vi bedre på ting, vi gerne vil opnå med vores familie.«

Finde glæde

Da Emily fortæller om, hvad hun bedst kan lide ved at være mor, sagde hun dette om sin datter: »Hun giver mig et større formål med livet, mere end noget som helst andet nogensinde har eller nogensinde vil! At se hendes begejstring over fuldstændig almindelige ting (fx himlen, en person, der går forbi, en smule snavs på jorden) får mig til at se denne verdens vidundere med nye øjne og gør, at jeg værdsætter de små ting i livet.«

»Jeg tror, at bare det at se et menneske vokse og udvikle sig lige foran øjnene på dig er noget, jeg har mest ærefrygt over for,« sagde Dominika. »Jeg får et sæde på forreste række, og det er jeg meget taknemmelig for. Derudover er det mest forunderlige, der er sket for mig som mor, følelsen af den reneste og mest dybsindige kærlighed for mit barn og at føle den kærlighed gengældt.«

»Det er altid svært at forklare en mors følelser for sine børn, men jeg har hørt det sagt, at det er det nærmeste på, hvordan vor himmelske Fader har det med os,« sagde Debra. »Jeg elsker de ømme øjeblikke, som jeg har nydt med hvert af mine fire børn og tre børnebørn i vores liv sammen … og mest af alt, [hvordan] de tager sig af andre mennesker.«

Mors dag 2020

»Mors dag vil helt sikkert være anderledes i år; normalt besøger vi min mor, men denne gang mødes vi med hende online,« sagde Renate. »[Jeg er] så taknemmelig for, at vi lever i en tid, hvor teknologi sætter os i stand til at holde kontakten med hinanden … og jeg er så taknemmelig for, at Åndens hvisken gør os i stand til at føle glæde, ren glæde i urolig verden.«

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.