Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige præsenterede det nye besøgscenter på Tempelpladsen for medierne den 13. april 2026. Dette Kristus-centrerede sted er designet til at hjælpe besøgende med at forstå formålet med templer og glæde sig over Jesu Kristi liv og lys.
Dette er en vigtig milepæl forud for åbent hus-arrangementet for templet i Salt Lake City, der er planlagt fra den 5. april 2027 til den 1. oktober 2027.
Det nye besøgscenter åbner for offentligheden den 18. maj 2026. Alle er velkomne til at opleve de interaktive udstillinger, der viser, hvordan templer er hellige steder, der bygger på tro, familie, tjeneste og løfter til Gud.
»Det nye besøgscenter er et vindue til vores hellige pagter med Kristus,« siger Dieter F. Uchtdorf, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum. »Det hjælper mennesker med alle baggrunde til at forstå den rolle, vores templer spiller, og hvorfor de er vigtige for vores medlemmer og for lokalsamfundene. Her kan gæsterne opdage, hvordan templets lærdomme er forbundet til hverdagen og afdække den større sammenhæng mellem sidste dages helliges tro og forpligtelse over for familien og Kristus.«
Jesus Kristus er centrum for dette nye rum.
- sou6nkyqjb5to2o753rv8upo2gkwooskic16y5uv.png
- fmh8hqzm1z8dxiocmh3h8tvgjvssazhoz5vbmnff.png
- 20260406_111538_BNicholson_2026_04_13_Newsroom_VisitorCenter_SaltLakeCity_MediaDay_062.JPG
- 20260318_172410_BNicholson_NewVisitorCenter_2821.JPG
- 20260406_120432_BNicholson_2026_04_13_Newsroom_VisitorCenter_SaltLakeCity_MediaDay_322.JPG
- 20260406_124021_BNicholson_2026_04_13_Newsroom_VisitorCenter_SaltLakeCity_MediaDay_501.JPG
- 20260318_170723_BNicholson_NewVisitorCenter_2420.JPG
- 7yugbwdr0617ckumymq4tv57q7xb9wnxut0yzqfq.png
- 1j6a9qu28ode46lc3pq2d7kgl30052xkxrn87y1i.png
- 20260318_165007_BNicholson_NewVisitorCenter_1715.JPG
- 20260318_164748_BNicholson_NewVisitorCenter_1648.JPG
- 20260406_115627_BNicholson_2026_04_13_Newsroom_VisitorCenter_SaltLakeCity_MediaDay_254.JPG
- 20260318_162443_BNicholson_NewVisitorCenter_0278.JPG
| Temple Square is always beautiful in the springtime. Gardeners work to prepare the ground for General Conference. © 2012 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. | 1 / 2 |
En kopi af Bertel Thorvaldsens »Kristus« står i vestfløjen. I midten af det nederste niveau, der forbinder begge fløje, er en ny marmorskulptur af den schweiziske kunstner Christian Bolt med titlen »Come Unto Me [Kom til mig].« Værket skildrer verdens Frelser, der indbyder os til fred og medfølelse.
Det 3.700 m² store besøgscenter skildrer den 179 år lange rejse, der begyndte med Brigham Youngs erklæring fra 1847: »Her vil vi bygge et tempel til vor Gud.« Det fortsætter også en lang tradition med at byde offentligheden velkommen til Tempelpladsen, som begyndte med frivillige guider i 1875.
Besøgscentret ligger på sydsiden af Tempelpladsen og byder på flere fordybende oplevelser.
Inde i et tempel
Denne guidede 30-minutters oplevelse i underetagen fører gæsterne gennem modeller i fuld skala af hellige tempelværelser, herunder velkomstskranke, dåbsværelse, instruktionsværelse, beseglingsværelse og det celestiale værelse. Disse er ikke direkte kopier af værelserne i templet i Salt Lake City.
Tidsbestilling er nødvendig og kan foretages på TempleSquare.org.
Detaljeret model af templet i Salt Lake City
I løbet af en fem minutters præsentation åbnes væggene i denne udstilling i østfløjen for at vise indvendige rum, mens oplæsning og musik forklarer, hvad der sker i templer, og hvorfor de betyder noget for Jesu Kristi tilhængere.
Templer rundt om i verden
I underetagen viser en udstilling med 11 tempelmodeller i korrekt skala, hvordan Herrens huse findes over hele verden. En nærliggende tempelglobus forbinder tempeltjeneste med Guds plan for sidste dages hellige og deres familier.
Som forklaring på betydningen af denne del af besøgscentret har Rich Sutton, seniorleder i tempelafdelingen, sagt: »Dette er en global kirke. Dette er Jesu Kristi Kirke. Vi ønskede virkelig, at det skulle skinne igennem – at det ikke kun drejer sig om templet i Salt Lake City. Det drejer sig om templer over hele verden.«
Hvordan og hvornår man kan besøge besøgscentret på Tempelpladsen
- Åbningstider: Fra den 18. maj 2026 vil Tempelpladsens besøgscenter være åbent hver dag fra kl. 9 til 21.
- Billetter: Der er gratis adgang til centret. Selvom der ikke kræves nogen adgangsbillet, kræves der tidsbestilling til 30-minutters »Inde i et tempel« -turen. Tidsbestilling kan foretages i appen Temple Square eller på TempleSquare.org.
- Parkering: Der er gratis parkering ved konferencecentret med validering; Der er også mulighed for parkering (de første to timer er gratis) i City Creek parkeringskælderen syd for Tempelpladsen.
- Offentlig transport: Der er direkte adgang fra TRAX-letbanestoppestedet ved Tempelpladsen.
- Adgangsforhold: Besøgscentret opfylder kravene i Americans with Disabilities Act og er fuldt tilgængeligt for alle besøgende.
For mere information og for at bestille rundvisninger, besøg venligst TempleSquare.org/Visitors-Center.