Nyhed

Mødet søndag formiddag vil omfatte en højtidelig forsamling med hosiannaråb

Hero-Image-Saturday-mornng-News-Article_th.jpg
2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
  

Præsident Russell M. Nelson fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bekendtgjorde lørdag formiddag den 4. april 2020, at en del af mødet søndag formiddag ved generalkonferencen vil blive en verdensomspændende højtidelig forsamling, når han leder de hellige i hosiannaråbet.

»Vi beder til, at denne konference må blive mindeværdig og uforglemmelig på grund af de taler, I vil høre, de enestående bekendtgørelser, der vil komme, og de oplevelser, hvori I vil blive bedt om at deltage,« sagde præsident Nelson fra talerstolen i auditoriet i Kirkens kontorbygning. »Vi vil for eksempel ved afslutningen af mødet søndag formiddag samles i en verdensomspændende højtidelig forsamling, hvor jeg vil lede jer i det hellige hosiannaråb. Vi beder til, at det vil være et åndeligt højdepunkt for jer, når vi enstemmigt på globalt plan udtrykker vores store taknemlighed til Gud Faderen og hans elskede Søn ved at prise dem på denne enestående måde.«

Hvad er en højtidelig forsamling?

Højtidelige forsamlinger er særlige, hellige møder afholdt i forbindelse med en række forskellige hellige formål. De kræver, at sidste dages hellige bringer ophøjet åndelig sans med sig ind til mødet. Disse møder har omfattet opretholdelsen af nye præsidenter for Kirken, indvielsen af et tempel eller en anden væsentlig bygning (som fx Konferencecentret), introduktion af ny hellig skrift, instruktion af præstedømmeledere og andre særlige forsamlinger. Det specifikke formål med den højtidelige forsamling søndag formiddag, bortset fra hosiannaråbet, vil blive omtalt af præsident Nelson i sin tale.

Hvad er hosiannaråbet?

Hosiannaråbet er en måde, hvorpå sidste dages hellige udtrykker ære og pris for Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Det er en særlig betydningsfuld handling, der foregår, når Kirken fejrer 200-året for Joseph Smiths første syn af Guddommen.

Råbet er et symbol på, hvordan folkemængden reagerede over for Jesus, da han i triumf drog ind i Jerusalem i den sidste uge af sit liv. »Hosianna, Davids Søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste,« står der i Det Nye Testamente.

Siden ceremonien ved dækstenen for templet i Salt Lake City i 1892, har hosiannaråbet været udført, mens man vifter med et hvidt lommetørklæde. »Til denne hellige oplevelse bruger vi rene, hvide lommetørklæder,« forklarede præsident Nelson lørdag formiddag. »Men hvis I ikke har et, kan I blot vinke med jeres hånd.«

Ved afslutningen af søndagens hosiannaråb vil forsamlingen sammen synge »Guds Ånd som en ild«, som det blev gjort ved indvielsen af templet i Kirtland.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.