Den lokale leder for en sidste dages hellig forsamling kaldes en biskop (eller grenspræsident ved mindre forsamlinger). En biskop bærer præstedømmet og er ordineret til biskopembedet af en senior kirkeleder. Han forsørger sig selv og modtager ikke nogen form for betaling for sin tjeneste i Kirken. Selv om der ikke angives en fast periode for tjenestens varighed, så tjener en biskop normalt sin forsamling i ca. fem år, hvorefter han så bliver en del af forsamlingen igen eller tildeles et nyt ansvar uden for den.
Andre præstedømmebærere støtter biskoppen i hans pligter, heriblandt to rådgivere eller konsulenter. Derudover modtager biskoppen hjælp fra et menighedsråd, der består af mænd og kvinder, der har særlige store ansvar for medlemmerne i flokken, unge som gamle.
Visse opgaver i forsamlingen kræver en præstedømmebærer til at udføre dem, såsom velsignelse af nadversymbolerne for legeme (brød) og blod (vand), at give en velsignelse til de syge eller døbe et andet medlem ind i troen. Kun værdige, mandlige medlemmer bærer præstedømmet.
Ansvarsopgaver, såsom at holde en tale for forsamlingen eller bede formelle bønner til møder på vegne af forsamlingen kræver ikke præstedømmet og deles ligeligt mellem mænd og kvinder.
En af grundene til, at traditionen for frivillighed er så rodfæstet i sidste dages hellige samfund, kan være fraværet af en lønnet tjener på menighedsniveau. Det forventes at alle hjælper til, og der er ingen permanent senior-rangorden af lokale ledere. En person, der i dag tjener som biskop, kan meget vel sidde i en klasse den næste uge og blive undervist af en person, der engang var assistent.
Ej heller er der en form for rangorden inden for præstedømmet. Næsten alle aktive mænd i Kirken har enten embedet som ældste eller højpræst. Disse mænd mødes i grupper kaldet kvorummer, hvor de ugentligt modtager vejledning i klasser og er organiseret for at imødekomme bestemte behov, såsom at tage sig af de fattige eller hjælpe enlige forældre med børn.